Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til husstandsvindmølle i Halsnæs Kommune

Ejendommen, beliggende på [adresse1] i Halsnæs Kommune, er en fritliggende landbrugsejendom på knap 14 hektar i landzone og inden for skovbyggelinjen. Området omkring Arresø er udpeget som Natura 2000-område og EF-fuglebeskyttelsesområde. I Halsnæs Kommuneplan 2009 er området desuden udpeget som værdifuldt landskab, hvor nyt byggeri og anlæg som hovedregel kun må gennemføres, hvis det er nødvendigt for landbrugsdriften, og uden at forringe landskabelige værdier. Kommuneplanen understreger vigtigheden af at friholde Arrenæs for tekniske anlæg.

Ansøgningen omhandlede opstilling af en husstandsvindmølle på 10 kW med en totalhøjde på 24,8 meter og et 18,3 meter højt gittertårn. Der blev ansøgt om to alternative placeringer, begge umiddelbart nordvest for ejendommens eksisterende bygninger. Nærmeste nabo bor cirka 120 meter fra den ansøgte placering.

Halsnæs Kommunes Afslag

Halsnæs Kommune meddelte den 17. januar 2014 afslag på landzonetilladelsen. Kommunen begrundede afslaget med, at landskabet på den yderste del af Arrenæs er forholdsvis åbent og uforstyrret af tekniske anlæg. Kommunen vurderede, at den ansøgte husstandsvindmølle på grund af sin højde ville være synlig langt væk og dermed påvirke det værdifulde landskab negativt. Det blev også fremhævet, at Arrenæs har stor rekreativ værdi, og at det er vigtigt at bevare uforstyrrede landskaber. Kommunen frygtede desuden, at en tilladelse ville skabe præcedens for opstilling af lignende møller i området, hvilket kunne ødelægge oplevelsen af det uforstyrrede landskab.

Klagerens Argumenter

Ansøger påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet med flere argumenter:

• Ejendommen drives med økologisk dyrkning af pil, og bæredygtighed prioriteres højt. Et planlagt kølerum ville øge elforbruget, hvilket gør husstandsvindmøllen nødvendig for ejendommens drift.
• Møllen er en let konstruktion, placeres tæt på eksisterende bebyggelse, og beplantning samt vand omkring Arrenæs ville begrænse dens visuelle påvirkning til en minimumsafstand på 2 km.
• En tilladelse ville næppe skabe præcedens, da der er seks landbrugsejendomme på Arrenæs uden visuel sammenhæng.
• Skov- og Naturstyrelsen havde ingen bemærkninger til ansøgningen.
• Kommunen havde tidligere meddelt tilladelse til en husstandsvindmølle på [adresse2], som ligger i kystnærhedszonen og et kulturhistorisk interesseområde.
• Det blev betvivlet, at landzonetilladelse overhovedet var påkrævet, da møllen udelukkende skulle producere strøm til ejendommens landbrugsdrift.

Kommunens og Klagerens Supplerende Bemærkninger

Halsnæs Kommune fastholdt sin vurdering og bemærkede, at sagen ikke kunne sammenlignes med den på [adresse2], da dette område ikke var udpeget som værdifuldt landskab og allerede var forstyrret af tekniske anlæg som statsvej og højspændingsledninger. Kommunen henviste desuden til en tidligere sag (NMK-31-00597), der understøttede kravet om landzonetilladelse.

Klageren anførte supplerende, at sagen NMK-31-00597 adskilte sig, da den omhandlede en mølle, der også skulle levere strøm til ikke-landbrugsrelaterede aktiviteter, og fastholdt derfor, at landzonetilladelse ikke var påkrævet i nærværende sag. Klageren fremlagde et luftfoto for at illustrere størrelsesforholdet og sammenligne møllen med et eksisterende teknisk anlæg på [...]s areal, som var mere markant i landskabet. Kommunen oplyste, at dette anlæg (skorsten og antennemast) stammede fra en tidligere militærlejr, og at der ikke for nylig var meddelt tilladelse til høje tekniske anlæg der.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Halsnæs Kommunes afslag på landzonetilladelse til opstilling af husstandsvindmøllen.

Krav om Landzonetilladelse

Nævnet vurderede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 35, stk. 1. Klagerens argument om, at husstandsvindmøllen var erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugsdriften og derfor undtaget fra krav om landzonetilladelse efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, blev afvist. Nævnet henviste til sin tidligere afgørelse (NMK-31-00597 af 20. december 2012), hvor det blev fastslået, at en husstandsvindmølle ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Dette gælder uanset om møllen udelukkende skal levere strøm til landbrugsdriften, da en udvidende fortolkning ville stride mod landzonebestemmelsernes formål. Opstilling af den ansøgte husstandsvindmølle kræver således landzonetilladelse.

Landskabelige Hensyn og Præcedens

Nævnet lagde vægt på formålet med planlovens landzonebestemmelser, som er at sikre, at anlæg i det åbne land opstilles under hensyntagen til landskabelige værdier og overordnet planlægning. Ved afgørelsen blev der også hensyn taget til afgørelsens betydning for lignende sager.

Nævnet henviste til Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 5, stk. 1, som fastslår, at der ved ansøgninger om landzonetilladelse skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelser og øvrige interesser i det åbne land, herunder natur, kulturhistoriske værdier og jordbrug. Cirkulæret angiver i Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 5, stk. 2 og Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller § 5, stk. 3 en undtagelse for husstandsmøller op til 25 meter i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg. Nævnet bemærkede, at "umiddelbar tilknytning" i praksis fortolkes som en afstand på cirka 20 meter fra bebyggelsen, så møllen opfattes som en samlet enhed med ejendommen.

Nævnets Konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Halsnæs Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på, at området er udpeget som værdifuldt landskab, og at landskabet på den yderste del af Arrenæs er forholdsvis åbent og uforstyrret af tekniske anlæg. Desuden blev det vurderet, at en dispensation ville kunne få en uheldig præcedensvirkning for lignende ansøgninger i området eller andre steder. Klagerens argument om Skov- og Naturstyrelsens manglende bemærkninger kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.