Afslag på landzonetilladelse til ridehal i Gribskov Kommune

Sagen omhandler Gribskov Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en ridehal på 22 x 67 m (1.474 m2) på en landbrugsejendom i Græsted. Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1 (landzone).

Ejendommen og Området

Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 6,7 ha beliggende i landzone. Den indeholder et stuehus, stald- og ladebygninger samt en fritliggende stald fra 2008, med et samlet bebygget areal på 795 m2. Ifølge BBR er der plads til 23 heste, og på ansøgningstidspunktet var der 18 heste, heraf 6 i pension. Ejendommen ligger i et område med spredte, mindre landejendomme og er ikke udpeget med særlige landskabelige værdier i Kommuneplan 2013-2025. Dog er den omkranset af et bevaringsværdigt landskab og ligger i egnen 'Skovlandet', der er præget af skovområder og åbent agerland med spredt bebyggelse.

Ansøgningen

Ansøgningen omhandlede opførelse af en ridehal med indvendige mål på 20 x 60 m (ydre mål 22 x 67 m, i alt 1.474 m2). Formålet med ridehallen var at understøtte stutteri med avl af Dansk Varmblod, tilridning og videreuddannelse af heste med henblik på salg, samt at give pensionærer mulighed for at ride i hal. Derudover ønskede ejerne at sælge et begrænset antal ridehuskort til ryttere i nærområdet. Størrelsen på ridebanen, der opfylder internationale mål, blev begrundet med hensyn til unge heste, pensionærers ønsker, korrekt indlæring af dressurøvelser, krav til uddannelse af dressurheste og fremvisning af salgsheste. Hallen skulle placeres lavere i terrænet end de eksisterende bygninger og opføres i samme stil, materialer og farver som den eksisterende stald.

Naboindsigelser og Kommunens Tilladelse

To naboer gjorde indsigelse mod projektet med henvisning til, at den store bygning ville virke dominerende i landskabet, give lyspåvirkning og forringe udsynet. De mente, at hallen var ude af proportioner for en lille ejendom og frygtede øgede gener fra ridestævner eller rideskole. Gribskov Kommune meddelte den 6. januar 2014 landzonetilladelse med vilkår om beplantning og belysning samt nedgravning af hallen, så tagryggen lå lavere end eller i samme kote som hestestalden. Kommunen begrundede tilladelsen med, at hallen kunne indpasses uden væsentlige visuelle eller fysiske gener og ville være til gavn for lokalområdet som en udvikling af en flersidet virksomhed. Kommunen vurderede, at projektet krævede landzonetilladelse, da det ikke alene var en nødvendig driftsbygning for landbrugsejendommen.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Gribskov Kommunes landzonetilladelse af 6. januar 2014 til et afslag. Nævnet lagde til grund, at aktiviteterne med hesteavl og salg af heste ikke havde et omfang, der gjorde den ansøgte ridehal erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom. Derfor krævede projektet landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets Vurdering

Nævnet foretog en samlet vurdering af det ansøgte i forhold til planlægningsmæssige og landskabelige hensyn samt eventuelle urimelige nabogener og præcedensvirkning. Nævnets praksis er restriktiv for ridehaller i områder med særlige landskabelige værdier, men uden for disse områder beror afgørelsen på en konkret vurdering af forholdene. Ved vurdering af tilladelse til ridehal til hestepension eller lignende lægges der vægt på antallet af opstaldede heste, om hallen skal anvendes af andre heste/ryttere end de opstaldede, samt placering i forhold til bymæssig bebyggelse og brugerkreds.

Flertallets Begrundelse for Afslag

Et flertal på 8 af nævnets medlemmer vurderede, at ridehallen på 1.474 m2 ville virke dominerende på ejendommen og markant i landskabet, især henset til ejendommens størrelse på ca. 6,7 ha og omfanget af den eksisterende bygningsmasse. Dette gjaldt, selvom der var fastsat vilkår om nedgravning og kote i forhold til den eksisterende stald. Flertallet fandt, at der fortsat ville være en begrænset brugerkreds, da antallet af pensionerede heste forventedes at forblive omkring 6. Det blev ikke tillagt afgørende betydning, at ansøger ønskede at sælge ridehuskort i et vist omfang, eller at der var andre store bygninger i området, da den nærliggende virksomhed var omfattet af en lokalplan. Flertallet henviste desuden til nævnets restriktive praksis og den potentielle præcedensvirkning for opførelse af ridehaller i landzone, især på mindre landbrugsejendomme.

Afgørelse

I overensstemmelse med flertallets vurdering ændrede Natur- og Miljøklagenævnet Gribskov Kommunes landzonetilladelse af 6. januar 2014 til et afslag. To medlemmer stemte for at stadfæste kommunens tilladelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.