Stadfæstelse af afslag på lovliggørelse af skurvogne i landzone

Sagen omhandler en klage over Frederikssund Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til opstilling af fire skurvogne til beboelse på en landbrugsejendom i landzone. Ejendommen, der er på ca. 4,9 hektar, har et stuehus, der ifølge kommunen er i en så dårlig stand, at det har karakter af en ruin og har været ubeboeligt i længere tid.

Baggrund for opstilling af skurvogne

Ansøgeren, der har lejet ejendommen siden september 2013 med forkøbsret, har opstillet de fire skurvogne til beboelse, da stuehuset er ubeboeligt. Klageren har anført, at han ønsker at bo i skurvognene i cirka 12 måneder, mens stuehuset istandsættes. Han har forklaret, at han og hans kone er på kontanthjælp, men forventer at modtage en erstatning, der vil gøre det muligt at købe ejendommen og påbegynde istandsættelsen.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Frederikssund Kommune varslede i november 2013 påbud om at søge landzonetilladelse eller fjerne skurvognene. Kommunen meddelte efterfølgende afslag på den ansøgte lovliggørende tilladelse og påbud om fjernelse af skurvognene inden den 15. april 2014.

Kommunens begrundelse for afslaget var primært, at skurvognsbebyggelsen:

• Ikke kan betragtes som en passende beboelsesbygning på en landbrugsejendom.
• Har midlertidig karakter og virker skæmmende i landskabet.
• Ville udgøre en bolig nummer to på ejendommen, da det oprindelige stuehus stadig er registreret som ejendommens bolig, selvom det er ubeboeligt. Normalt gives der ikke landzonetilladelse til en bolig nummer to i landzone.
• Har en visuelt negativ karakter på landskabet.

Kommunen bemærkede desuden, at de i andre sager har givet tidsbegrænsede tilladelser til beboelse i skurvogne under ombygning, men at dette tilfælde adskiller sig, da ejendommen er udlejet, og der ikke foreligger et konkret og aktuelt projekt for ombygning af stuehuset. Kommunen overvejede også at indberette sagen til Landbrugs-, Fødevare- og Fiskeriministeriet grundet mulig overtrædelse af Landbrugslovens § 9, stk. 3, vedrørende vedligeholdelse af beboelsesbygninger på landbrugsejendomme.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ansøgeren påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen fastholdt sin vurdering og gentog, at en ny situation kunne opstå, hvis klageren købte ejendommen og fremlagde en realistisk plan for ombygning eller nybygning af stuehuset, hvilket potentielt kunne åbne for en tidsbegrænset tilladelse til beboelse i en skurvogn under byggeperioden.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1, som omhandler landzoneforhold. Nævnet vurderede, at opstilling af fire skurvogne til beboelse i landzone, ud over en kortvarig periode, kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Nævnets vurdering og stadfæstelse

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Stuehuset er fortsat registreret som ejendommens primære bolig, selvom det har været ubeboeligt i flere år. Opstillingen af skurvognene ville derfor reelt etablere en bolig nummer to på ejendommen, hvilket der normalt ikke gives landzonetilladelse til i landzone.
• Skurvognsbebyggelsen anses ikke for at være en passende beboelsesform på en landbrugsejendom og har en negativ visuel indvirkning på landskabet.
• En dispensation i denne sag ville kunne skabe en uønsket præcedensvirkning i lignende sager.

Nævnet bemærkede dog, at kommunen havde tilkendegivet, at en ny situation kunne opstå, hvis klageren købte ejendommen og fremlagde en realistisk plan for ombygning eller nybygning af stuehuset. Under sådanne omstændigheder kunne der potentielt gives en tidsbegrænset tilladelse til at bo i en skurvogn under byggeperioden.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Frederikssund Kommunes afgørelse af 10. januar 2014. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1 og Planlovens § 62.