Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af badehus

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Middelfart Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et badehus på 25 m² på ejendommen [adresse1] 21 i Strib. Det ansøgte badehus skulle erstatte et eksisterende badehus på 10 m².

Ejendommens Forhold og Planlægning

Ejendommen er beliggende i landzone inden for kystnærhedszonen og ud til kysten ved Strib. Den er delvist omfattet af beskyttet strandeng, jf. Naturbeskyttelsesloven § 3. Ifølge Kommuneplan 2009-2021 for Middelfart Kommune ligger ejendommen i rammeområde Strib R.02.01, som er udlagt til rekreativt formål. Kommuneplanen fastsætter, at der kun må opføres mindre bygninger, som er nødvendige for områdets anvendelse, og at eksisterende småhuse kan genopføres i deres eksisterende lovlige omfang. Bebyggelsesprocenten er maks. 5, og facadehøjden må ikke overstige 2,5 meter.

Sagens Forhistorie og Kommunens Afgørelse

I 2012 stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet et afslag på ansøgning om opførelse af et sommerhus på 64 m² på samme ejendom. Ejendommen er efterfølgende blevet kloakeret som følge af Middelfart Kommunes spildevandsplan, hvilket har medført udgifter for ejeren. Middelfart Kommune meddelte den 20. november 2013 landzonetilladelse til det ansøgte badehus på 25 m², jf. Planloven § 35, stk. 1.

Klagerens og Ejerens Argumenter

Danmarks Naturfredningsforening gjorde gældende, at tilladelsen var i strid med kommuneplanen, da der var tale om en væsentlig udvidelse og ikke blot genopførelse i eksisterende omfang. De frygtede desuden, at tilladelsen ville skabe en uheldig præcedens og forstyrre landskabsoplevelsen samt den rekreative anvendelse af området.

Ejeren anførte, at de ønskede at benytte den pålagte kloak, og at et toilet og køkken var tidssvarende. De henviste til, at ansøgningen var enstemmigt godkendt af det tekniske udvalg. Ejeren påpegede også, at kommunen havde opført et større grill- og bålhus i nærheden og havde meddelt tilladelse til et badehus på 10 m² (tagmål 16,34 m²) på en naboejendom, som ikke havde kloak, hvilket ejeren opfattede som urimelig forskelsbehandling.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Middelfart Kommunes afgørelse af 20. november 2013 om tilladelse til opførelse af et badehus på 25 m² til et afslag.

Nævnets Begrundelse

Nævnet vurderede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1. Da ejendommen ligger i kystnærhedszonen, kan der kun meddeles landzonetilladelse, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 35, stk. 3. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Det tilladte badehus på 25 m² havde karakter af en hytte/et mindre sommerhus, hvilket medførte en væsentligt ændret og mere intensiv anvendelse af ejendommen.
• Der var ikke afgørende hensyn, der talte for at tillade en bygning på 25 m² i strid med kommuneplanrammerne for området.
• En tilladelse ville kunne få betydning for fremtidige lignende sager om byggeri af badehuse i kystområder.

Nævnet fandt desuden, at spildevandsforholdene på ejendommene ikke havde relevans i forhold til afgørelser efter planloven. Et flertal af nævnets medlemmer tog ikke stilling til, om en mindre udvidelse, der ikke ændrer bygningens karakter af badehus, ville kunne tiltrædes. Et mindretal ville dog kunne acceptere en udvidelse, der giver mulighed for bad og toiletforhold, der lever op til bygningsmæssige krav.

Svar på Ejerens Bemærkninger

Nævnet bemærkede, at Middelfart Kommunes tilladelse til et grill- og bålhus på Nordstranden ikke var sammenlignelig med denne sag, da det havde et andet formål og anvendelse. Tilladelsen til et badehus på naboejendommen [adresse1] 15 blev heller ikke anset for at være udtryk for forskelsbehandling, da det tilladte badehus på denne ejendom var mindre end det ansøgte på [adresse1] 21, og begge kommunale afgørelser tillod et større badehus end det lovligt eksisterende på de respektive ejendomme.