Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om ikke at genoptage sag vedrørende lovliggørelse af hønsehus

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en afgørelse truffet af Natur- og Miljøklagenævnet den 12. november 2013. Den oprindelige sag vedrørte Frederikssund Kommunes afslag på en lovliggørende tilladelse til bibeholdelse af et ulovligt opført hønsehus på 28 m² på en landbrugsejendom i Tørslev Mark, Gerlev, samt et påbud om fjernelse af bygningen. Kommunen begrundede afslaget med, at bygningen virkede dominerende i landskabet og var placeret uden tilknytning til stuehuset, hvilket udviskede ejendommens oprindelige karakter af fritliggende gård. Kommunen vurderede desuden, at bygningen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugets drift, og at den planlagte omfartsvej ikke var relevant for sagen.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse i november 2013. Nævnet lagde vægt på, at udhuset, uanset erhvervsmæssig nødvendighed, krævede landzonetilladelse, da det ikke var opført i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer (inden for ca. 20 meter fra eksisterende bebyggelse). Placeringen ca. 55 meter fra stuehuset medførte spredt bebyggelse og præcedensvirkning, hvilket nævnet fandt var tilstrækkelig grund til at fastholde afslaget i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Anmodning om genoptagelse

Ejendommens ejer anmodede om genoptagelse af sagen med flere argumenter:

• Nævnets afgørelse var truffet på et ufuldstændigt grundlag, idet den nye Roskilde Fjord forbindelse, der ville ligge ca. 40 meter fra hønsehuset, ikke var inddraget.
• Afgørelsen var truffet med en visuel begrundelse, men uden besigtigelse af ejendommen.
• Afgørelsen manglede stillingtagen til grundlæggende forhold, herunder spørgsmål om det samlede dyrehold og omsætning, samt en begrundelse for, hvorvidt hønsehuset var erhvervsmæssigt nødvendigt, og om Planloven § 36, stk. 1, nr. 7 kunne finde anvendelse.
• Der var spørgsmål om kommunens ansvar i forhold til vejledningspligten efter Forvaltningsloven § 7 ved fejlinformation på kommunens hjemmeside om de nye regler for bygninger under 35 m².
• Ejers repræsentant stillede sig uforstående over for, at afgørelsen var truffet af formanden for nævnet i henhold til Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9, da sagen blev anset for at være af principiel betydning.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede samlet anmodningen om genoptagelse og klagen over kommunens påbud om nedrivning. Nævnet fastslog, at en sag kun genoptages, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet udfald, eller hvis der er væsentlige nye retlige forhold eller ikke-uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Nævnets vurdering af genoptagelsesgrundlag

• Landskabelig påvirkning og besigtigelse: Nævnet fandt ikke, at der forelå nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning vedrørende den landskabelige påvirkning, som kunne begrunde en genoptagelse. Kommunens oprindelige vurdering var baseret på ansøgning, tegninger, fotos fra miljøtilsyn og luftfotos, og nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.
• Erhvervsmæssig betydning: Spørgsmålet om udhusets erhvervsmæssige betydning og anvendelsen af Planloven § 36, stk. 1, nr. 7 var allerede behandlet i både kommunens og nævnets afgørelser. Nævnet fastholdt, at udhuset krævede landzonetilladelse uanset erhvervsmæssig nødvendighed, og at nye oplysninger om omsætning eller brug ikke ændrede dette.
• Roskilde Fjord forbindelse: Nævnet vurderede, at planlægningen af en eventuel omfartsvej i området var uden betydning for den vurdering, kommunen og nævnet skulle foretage i henhold til planlovens landzonebestemmelser. Dette udgjorde derfor ikke nye, væsentlige faktiske oplysninger.
• Vejledningspligt og bygningsreglement: Nævnet bemærkede, at det ikke er den kompetente myndighed for byggeloven og bygningsreglementet, men alene kan tage stilling til forvaltningsretlige spørgsmål. Nævnet fandt ikke, at der var begået ikke-uvæsentlige sagsbehandlingsfejl i forhold til kommunens vejledningspligt efter Forvaltningsloven § 7. Klager havde ikke rettet forudgående henvendelse om opførelsen, og kommunen havde derfor ikke haft anledning til at yde konkret vejledning. Desuden ville klager ved en konkret henvendelse være blevet oplyst om, at planlovens regler om landzonetilladelser gælder forud for byggeloven.
• Afgørelse truffet af formanden: Nævnet anførte, at det er en del af nævnets interne tilrettelæggelse af arbejdet at vurdere, hvorvidt en sag skal afgøres af formanden i henhold til Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9. I den foreliggende sag var det vurderet, at sagen ikke var af større eller principiel betydning, og klagers anbringende kunne ikke føre til et andet resultat.

Konklusion

Ud fra en samlet vurdering fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at genoptage nævnets afgørelse af 12. november 2013, som derfor står ved magt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed i henhold til Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.