Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse i Frederikshavn

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag om Frederikshavn Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til en bygning på en ejendom i Frederikshavn. Afgørelsen blev truffet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1 om landzonebestemmelser.

Klagen og bygningens historik

Sagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet af ejerne af sommerhuset, som anførte, at kommunens beskrivelse af bygningen som en carport, opført i 2003, var ukorrekt. Klageren fastholdt, at der var tale om en renovering af et eksisterende læskur til kreaturer, som var over 50 år gammelt og kondemnabelt. Renoveringen, der strakte sig over fire år og stod færdig i 2003, omfattede blandt andet støbning af nye punktfundamenter, montering af galvaniserede stolper og nyt tag. Læskuret havde historisk set været brugt til opbevaring af havemøbler, redskaber og endda en lille bil, og klageren havde ikke til hensigt at anvende det til dyrehold igen.

Kommunens sagsbehandling og begrundelse for afslag

Kommunen blev opmærksom på byggeriet i 2011 i forbindelse med en henvendelse om ejendommens BBR-registrering. Efter at have modtaget tegninger og historik i 2012, meddelte kommunen i februar 2013, at der ikke var søgt eller meddelt tilladelse til bygningen. Ejerne ansøgte herefter om lovliggørende landzonetilladelse til den 29 m² store bygning, som er opført på stolpefundamenter med åbne sider.

Kommunen begrundede afslaget med, at ombygningen/renoveringen var så omfattende, at den måtte betragtes som en ny bebyggelse og en væsentlig ændret anvendelse, hvilket kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at det tidligere læskur var kondemnabelt og at renoveringen omfattede nye stolper og tag. Kommunen vurderede, at bygningen ikke faldt ind under undtagelsesbestemmelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 7, da hovedparten af ejendommens bebyggelse ligger i et lokalplanlagt sommerhusområde, og der derfor var tale om et sommerhus i sommerhusområde.

Ejendommens status og lokalplan

Ejendommen består ifølge BBR af et sommerhus på 66 m² og to udhuse på henholdsvis 10 m² og 27 m². Den omhandlede bygning på 29 m² ligger i landzone (delområde J), mens sommerhuset og de øvrige udhuse ligger i et sommerhusområde (delområde H), som er omfattet af lokalplan FRE.S.18.05.02. Lokalplanen, vedtaget i 2012, udlægger en del af området til sommerhusområde og en mindre del til landzone. Lokalplanen fastsætter restriktive bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder en maksimal samlet bebyggelse på 100 m² for sommerhusområder, og indeholder ikke bonusvirkning for bebyggelse i landzoneområder. Kommunen mente, at den ansøgte bygning ville medføre en udvidelse af sommerhusområdet og mulighederne for bebyggelse i landzone, hvilket stred mod lokalplanens hensigt. Ejendommen ligger desuden i et geologisk beskyttelsesområde og indenfor kystnærhedszonen, jf. Planlovens § 5a, dog ikke den del hvor bygningen er opført. Kommunen havde varslet et påbud om fjernelse af bygningen som konsekvens af afslaget.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Frederikshavn Kommunes afgørelse af 11. oktober 2013 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Klage over lokalplanens udlægning

Nævnet bemærkede indledningsvist, at klagefristen for klager over lokalplanens vedtagelse var overskredet, jf. Planlovens § 60. Lokalplanen blev offentliggjort den 11. juli 2012, og klagefristen på fire uger var derfor udløbet. Nævnet kunne som følge heraf ikke behandle klager over selve planen.

Vurdering af bygningens status og landzonetilladelse

Nævnet fandt, på baggrund af klagerens oplysninger om den foretagne reparation/vedligeholdelse, at den opførte bygning måtte betragtes som en nyopførelse, uanset at den var opført på samme placering som det tidligere læskur. En nyopførelse kræver som udgangspunkt landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Imidlertid vurderede Natur- og Miljøklagenævnet, at bygningen, som er på 29 m² og anvendes som carport/udhus i tilknytning til det eksisterende sommerhus på samme ejendom, er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 7. Denne bestemmelse fritager opførelse af garager, carporte m.v. på op til 50 m² fra kravet om landzonetilladelse, når de opføres i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse, og byggeriet ikke medfører oprettelse af en ny bolig. Nævnet fandt ingen holdepunkter i lovens forarbejder eller i øvrigt for at antage, at bygningen skulle falde uden for anvendelsesområdet af denne undtagelsesbestemmelse, selvom sommerhuset ligger i et lokalplanlagt sommerhusområde. Bygningen er dermed undtaget fra kravet om landzonetilladelse.

Hjemvisning til fornyet behandling

Da kommunen i sit afslag på landzonetilladelse ikke specifikt havde taget stilling til, hvilke bestemmelser i lokalplanen bygningen stred imod, og ej heller havde vurderet, om der kunne dispenseres fra lokalplanen, fandt nævnet, at sagen skulle hjemvises til kommunen. Kommunen skal nu tage stilling til de specifikke lokalplanbestemmelser, der eventuelt er i strid med byggeriet, samt vurdere muligheden for dispensation. Kommunens afgørelse efter lokalplanen vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, dog kun for så vidt angår retlige spørgsmål. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62.