Afslag på dispensation fra åbeskyttelseslinje og landzonetilladelse til maskinhal

Sagen omhandler Viborg Kommunes afgørelse af 1. oktober 2013, hvor der blev meddelt dispensation fra åbeskyttelseslinjen og landzonetilladelse til opførelse af en maskinhal på 575 m² på [adresse1]. Den ansøgte placering var på en del af matr.nr. [...1], som ønskedes arealoverført til ansøgers ejendom, matr.nr. [...2]. Begge matrikler ligger inden for åbeskyttelseslinjen.

Ansøgningens baggrund og formål

Ansøger, der driver en entreprenørvirksomhed, søgte om byggetilladelse til en koldhal til opbevaring af diverse maskiner og udstyr. Virksomheden, som beskæftiger 12 personer, havde oprindeligt til huse i en garage/udhuset på ejendommen, men havde behov for mere plads grundet stigende efterspørgsel. Ansøger argumenterede for, at hallen var nødvendig for virksomhedens ekspansion og fremtidssikring, og at en flytning ville være omkostningstung.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening (DN) klagede over kommunens afgørelse den 20. oktober 2013. DN anførte, at ejendommen er en beboelsesejendom uden landbrugspligt, og at landzonetilladelsen stred mod intentionerne med landzonebestemmelserne, da der var tale om nybyggeri i landzone og ikke ændret anvendelse af landbrugsbygninger. DN frygtede desuden, at tilladelsen ville skabe en uheldig præcedens. I forhold til åbeskyttelseslinjen fremhævede DN, at hallen ville være meget synlig og dominerende i et område udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen, og at den ville ligge ca. 80 meter fra Åresvad Å.

Kommunens og ansøgers bemærkninger

Viborg Kommune fastholdt sin afgørelse og vurderede, at klagen ikke indeholdt nye oplysninger. Kommunen oplyste, at de tre sammenlignelige virksomheder, som ansøger henviste til ([virksomhed1], [virksomhed2] og [virksomhed3]), var omfattet af undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, da de enten var driftsbygninger eller udvidelser af eksisterende virksomheder i tidligere landbrugsbygninger. Ansøger præciserede over for Natur- og Miljøklagenævnet, at hallen ville blive 100% privat til opbevaring af skovmaskiner og andet grej til pleje af skov, men at en del af hallen også ønskedes udlejet til entreprenørvirksomheden. Ansøger anførte desuden, at hallens placering var ændret for at minimere synlighed fra åen, og at den ville ligge 110 meter fra åen, samt at læbælter ville afskærme hallen. Ifølge Natur- og Miljøklagenævnets oplysninger afkastede åen dog ikke en beskyttelseslinje ved [virksomhed2].

Ejendommens status og kommuneplan

Ejendommen er en beboelsesejendom opført før landzonebestemmelsernes indførelse i 1970 og har ingen tidligere landzonetilladelse til erhverv. Området er i Kommuneplan 2013-2025 udpeget som værdifuldt landskab, hvor anlægsarbejder og byggeri som udgangspunkt ikke må forringe de landskabelige værdier, jf. kommuneplanens retningslinje 11.3 og 11.4. Ejendommen er ikke omfattet af en rammebestemmelse i kommuneplanen.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Viborg Kommunes afgørelse af 1. oktober 2013 om dispensation fra åbeskyttelseslinjen og landzonetilladelse til et afslag. Nævnet lagde til grund, at den ansøgte hal primært skulle anvendes til entreprenørvirksomhedens maskiner, uanset ansøgers senere oplysninger om privat brug og udlejning.

Vurdering af åbeskyttelseslinjen

Nævnet vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at dispensere fra forbuddet mod bebyggelse inden for åbeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1. Hovedformålet med åbeskyttelseslinjen er at sikre åer som værdifulde landskabselementer og levesteder. Nævnet fandt, at en fortætning af bebyggelsen på stedet ville påvirke ålandskabet negativt. Det blev understreget, at en dispensation ville skabe en uheldig præcedens for fremtidige sager i området og andre lignende områder. Ansøgers henvisning til andre virksomheder blev afvist, da sagerne ikke var sammenlignelige, blandt andet fordi åen ikke afkastede en beskyttelseslinje ved den ene af de nævnte virksomheder. Nævnet bemærkede desuden, at beplantning, som ansøger foreslog som afskærmning, også er omfattet af forbuddet i Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1.

Vurdering af landzonebestemmelserne

Nævnet fastslog, at den ansøgte hal krævede tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, da anvendelsen ikke var omfattet af undtagelserne i planlovens §§ 36 og 37. Formålet med landzonebestemmelserne er at hindre uplanlagt bebyggelsesudvikling og beskytte landskabelige og jordbrugsmæssige værdier. Nævnet vurderede, at en hal til opbevaring af entreprenørmaskiner hører hjemme i et erhvervsområde og ikke i det åbne land. Ejendommen er en beboelsesejendom, og nævnet fandt ingen planlægningsmæssigt relevant begrundelse for at afvige fra praksis om, at virksomheder som hovedregel bør placeres i erhvervsområder. De af ansøger nævnte sammenlignelige ejendomme blev ikke anset for relevante, da de var omfattet af undtagelser fra kravet om landzonetilladelse. Nævnet henviste desuden til, at ejendommen ligger i et område udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen.