Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse af sag om ændret anvendelse af sommerhus til helårsbolig

Sagen omhandler en klage over Aalborg Kommunes afslag på genoptagelse af en sag vedrørende ændret anvendelse af et sommerhus til helårshus på en ejendom i landzone. Ejendommen, beliggende på [adresse1], er i LIFA-OIS registreret med et sommerhus opført i 2007 og en garage fra 2008. Sommerhuset blev opført på baggrund af en landzonetilladelse fra Aalborg Kommune dateret den 13. januar 2006. Kommunen havde tidligere, den 23. oktober 2008, meddelt en tidsbegrænset landzonetilladelse til helårsbeboelse indtil den 15. januar 2009, men understregede en restriktiv praksis for sådanne tilladelser.

Kommunens oprindelige afslag og ansøgers genoptagelsesanmodning

Den 5. maj 2013 meddelte Aalborg Kommune afslag på en ansøgning om permanent ændret anvendelse af sommerhuset til helårshus. Begrundelsen var, at ansøgningen stred mod formålet med landzonebestemmelserne og planlægningen for området, som er udlagt som "Rammeområde 7.9.N1 - Sydøstskoven" og kendetegnet ved spredt bebyggelse. Kommunen foretog en landskabelig vurdering og fandt ingen særlig begrundelse for at tillade helårsbeboelse. Denne afgørelse blev ikke påklaget.

Den 25. september 2013 ansøgte ansøger på ny Aalborg Kommune om ændring af status fra sommerhus til helårshus. Ansøger henviste til, at kommunens afgørelse af 5. maj 2013 ikke havde taget stilling til flere punkter nævnt i "Vejledning om landzoneadministration. Planlovens §§ 34-38". Disse punkter inkluderede:

• Om der tidligere havde været helårsbeboelse på ejendommen, hvilket ansøger sandsynliggjorde, trods manglende optegnelser grundet kommunesammenlægninger.
• Antallet af helårshuse i nærheden, idet et vedlagt kortbilag angiveligt viste, at alle naboer og andre huse på vejen var registreret som helårshuse.
• Husets kvalitet, som ansøger mente burde indgå i bedømmelsen.

Ansøger henviste desuden til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 21. januar 1997 (j.nr. 31/800-0202).

Kommunens afvisning af genoptagelse

Aalborg Kommune afviste den 27. september 2013 at genoptage sagen. Kommunen vurderede, at der ikke med genoptagelsesanmodningen tilgik sagen nyt af væsentlig betydning. Kommunen bemærkede, at ejendommen i 2004 var erhvervet som et fritidshus i landzone, og at det nuværende sommerhus fra 2006 erstattede et tidligere sommerhus fra 1959. Kommunen fastholdt, at det ansøgte var i strid med de planlægningsmæssige og landskabelige forhold, der skal varetages ved administrationen af Planloven § 35, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 og stadfæster Aalborg Kommunes afgørelse af 27. september 2013 om afslag på genoptagelse af sagen.

Nævnets vurdering af genoptagelsesgrundlag

Nævnet bemærker, at en kommune kan genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget oprindeligt. Genoptagelse kan også ske ved væsentlige nye retlige forhold eller sagsbehandlingsfejl.

Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke tage stilling til indholdet af Aalborg Kommunes oprindelige afgørelse af 5. maj 2013, da denne ikke blev påklaget til nævnet. Nævnets vurdering er derfor begrænset til, om der foreligger nye oplysninger, der berettiger en genoptagelse af sagen.

Manglende nye oplysninger

Nævnet finder, at de af klager anførte forhold – såsom tidligere helårsbeboelse, antallet af nærliggende helårshuse og husets kvalitet – ikke udgør nye oplysninger. Disse forhold er derimod argumenter, som klager mener, kommunen ikke har inddraget eller tillagt tilstrækkelig vægt i den oprindelige sagsbehandling. Da der ikke er tale om nye faktiske oplysninger, finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Aalborg Kommunes afgørelse om ikke at genoptage sagen.

Sammenligning med tidligere praksis

Nævnet bemærker, at den foreliggende sag ikke er sammenlignelig med nævnets afgørelse af 21. januar 1997 (j.nr. 31/800-0202). I den tidligere sag var der tale om et hus, som utvivlsomt var opført som og tidligere anvendt som helårsbeboelse, hvilket ikke er tilfældet i denne sag, hvor det nuværende sommerhus erstattede et tidligere fritidshus.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.