Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning af haveareal i Hillerød Kommune

Landzonebestemmelsernes formål

Nævnet henviste til Planlovens § 35, stk. 1, som kræver tilladelse til udstykning og ny bebyggelse i landzone. Afgørelser efter denne bestemmelse træffes ud fra planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, og der indgår overvejelser om afgørelsens betydning for fremtidige, lignende sager. Formålet med kravet om landzonetilladelse til udstykning er at sikre, at der ikke sker udstykning med henblik på bebyggelse eller anvendelse, der kræver tilladelse, uden en vurdering af formålet og de afledte følger. Dette inkluderer at forhindre en planlægningsmæssig uheldig udvikling i strid med planlovens formål.

Praksis for udstykning i landzone

Det følger af planlovens formål, at der som hovedregel ikke bør gives tilladelse til udstykning af ejendomme i landzone, hvorved der skabes en ny frit omsættelig ejendom i det åbne land. Udstykning til boligformål skal så vidt muligt ske i områder, der gennem planlægningen er udlagt hertil. Praksis er restriktiv for opførelse af boliger i landområder med spredt bebyggelse, også lige uden for landsbyer og tæt på byzone, for at sikre en klar grænse mellem by og land.

Nævnets vurdering

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Hillerød Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på, at den ansøgte udstykning er i strid med kommuneplanrammerne og de hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser. Det blev fremhævet, at den aktuelle ansøgning er identisk med en tidligere ansøgning, som kommunen meddelte afslag på i 2011, og at der ikke var nye oplysninger i sagen, der kunne føre til en ændret afgørelse. Nævnet vurderede desuden, at en tilladelse til det ansøgte ville kunne få en uheldig betydning for andre lignende ansøgninger i området. Klagerens anbringende om, at arealet ikke længere var et "hul", kunne ikke føre til et ændret resultat.

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.

Ansøgning og kommunens afslag

Ejendommens ejere ansøgte den 6. juni 2019 om opførelse af en bolig. Der blev ikke indsendt konkrete tegninger for byggeprojektet. Hillerød Kommune gav den 12. juni 2019 afslag på ansøgningen. Kommunen henviste til landzonevejledningen og praksis om, at landzonetilladelser til boliger som udgangspunkt kun gives, hvis det ansøgte ikke med rimelighed kan henvises til et område planlagt hertil i byzonen. Kommunen fremhævede, at der siden by- og landzonelovens vedtagelse i 1970 ikke har været praksis for at udstykke fritliggende grunde til beboelse i landzone uden forudgående planlægning. Selvom planlovens bestemmelser blev lempet i 2017 for at tillade huludfyldning i landsbyer, bemærkede kommunen, at ejendommen ikke ligger inden for en landsbyafgrænsning. Kommunen afviste desuden, at der var en byggeret på ejendommen, selvom den var udmatrikuleret.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen til Planklagenævnet den 9. juli 2019. Klageren anførte, at der var dokumentation for, at grunden var udstykket som byggegrund med en byggeret, og vedlagde et måleblad fra 1949 samt et dokument fra samme år, der bekræftede salg som byggegrund. Klageren gjorde desuden ligebehandlingsprincippet gældende og anførte, at samtlige andre matrikler på vejen er bebygget.

Planklagenævnets kompetence og vurdering af genoptagelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet vurderede, at kommunen kunne træffe en ny afgørelse i sagen, da der var gået ca. 15 år siden Naturklagenævnets tidligere afgørelse, og der var sket ændringer i planloven i 2017. Dette betød, at de landskabelige og planlægningsmæssige forhold kunne have ændret sig, og ansøgningen kunne betragtes som en ny sag.

Generelle principper for landzonetilladelser

Planklagenævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker gennem planlægning. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning af afgørelser.

Særlige hensyn i landzone

Skovbyggelinjen

Ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen, som forbyder bebyggelse inden for 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1. Selvom landzonetilladelser kan undtage fra dette forbud, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 5, skal hensynet til skoven som landskabselement og levested for planter og dyr varetages ved administrationen af landzonereglerne.

Kystnærhedszonen

Ejendommen ligger også i kystnærhedszonen, som skal søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3. Dette indebærer, at landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser i kystområderne skal tillægges særlig betydning ved landzonetilladelser.