Landzonetilladelse til terrænregulering ved opfyldning af hul på landbrugsejendom - Odder Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sag NMK-31-01062, der omhandlede en klage over Odder Kommunes afgørelse af 8. august 2013. Kommunen havde meddelt landzonetilladelse til terrænregulering ved opfyldning af et hul på en landbrugsejendom i Randlev, Odder.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening (DN), Lokalafdelingen Odder, påklagede afgørelsen med følgende hovedpunkter:

• Biotopværdi: DN gjorde gældende, at hullet fungerer som en vigtig, omend lille, biotop i et ellers ensartet landbrugsområde. De fremhævede, at hullet er bosted for flere fuglearter og potentielt et overvintringshabitat for stor vandsalamander, og derfor bør bevares.
• Erstatningsbiotop: Subsidiært anmodede DN om, at der, hvis opfyldning tillades af hensyn til landbrugsdriften, stilles krav om etablering af en tilsvarende biotop et andet sted på ejendommen for at opretholde den samlede biodiversitet.
• Affald: DN anførte desuden, at de var bekendt med tilstedeværelsen af forskellige former for affald, herunder jern og plast, i hullet, og at hullet burde ryddes for dette.

Sagens baggrund og Odder Kommunes vurdering

Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 84,3 ha beliggende i landzone. Ansøgningen omhandlede opfyldning af et tørt hul på ca. 500 m² med en dybde på 4-5 m, beliggende i udkanten af en mark, der drives landbrugsmæssigt i omdrift. Ejeren ønskede at inddrage arealet i den landbrugsmæssige omdrift og forbedre sikkerheden ved den landbrugsmæssige drift på grund af hullets stejle skrænter.

Odder Kommune havde besigtiget hullet den 7. juni 2013 og konstaterede, at det var tørt og bevokset med brændenælder uden vegetation knyttet til våde naturtyper. Kommunen vurderede derfor, at hullet ikke var omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Kommunen meddelte landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, med vilkår om, at der kun måtte anvendes ren jord og sten til opfyldning, at øvrige regler om jordflytning skulle overholdes, og at der ikke måtte deponeres affald. Kommunen fandt, at det ansøgte ikke var i strid med landzonebestemmelserne og planloven. Vedrørende erstatningsbiotoper bemærkede kommunen, at de ikke havde kendskab til retspraksis for at stille sådanne vilkår for ubeskyttede naturtyper.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1 (landzone).

Nævnet bemærkede, at efter Planloven § 35, stk. 1, kræver ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer i landzone kommunens tilladelse. Dog fastslår Planloven § 36, stk. 1, nr. 4, at ibrugtagen af arealer til landbrug ikke kræver landzonetilladelse.

Nævnets vurdering af terrænregulering

Natur- og Miljøklagenævnet henviste til egen praksis, hvorefter mindre opfyldninger (terrænreguleringer) af landbrugsarealer ikke betragtes som en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse, hvis formålet er at forbedre landbrugsdriften, og arbejdet ikke medfører, at arealerne udtages fra omdrift i længere tid. Deponering af jord kan dog kræve landzonetilladelse afhængig af omfang, hovedformål og tidshorisont.

I den konkrete sag var der tale om opfyldning af et hul på ca. 500 m² med en dybde på 4-5 m, beliggende i en mark, der drives landbrugsmæssigt. Ansøger ønskede at inddrage arealet i omdriften efter opfyldning.

Konklusion om naturbeskyttelse og planlov

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Odder Kommunes vurdering af, at hullet ikke var omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Da der var tale om et mindre hul i en landbrugsmark, og terrænreguleringen skete med henblik på at inddrage arealet i den landbrugsmæssige drift, vurderede nævnet, at det ansøgte ikke krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Nævnet fandt desuden, at der ikke var hjemmel i planloven til at gribe ind over for den ansøgte terrænregulering og inddragelse af arealet til landbrugsdrift.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Odder Kommunes afgørelse af 8. august 2013 om landzonetilladelse til terrænregulering ved opfyldning af hullet. Dette skyldtes, at ibrugtagen af arealer til landbrug er omfattet af Planloven § 36, stk. 1, nr. 4, og terrænreguleringen dermed er umiddelbart tilladt. Nævnets afgørelse tog udelukkende stilling til planlovgivningen og ikke eventuel anden lovgivning, der regulerer opfyldningen.