Afslag på lovliggørende landzonetilladelse til maskinhus/carporte

Denne sag omhandler Natur- og Miljøklagenævnets stadfæstelse af Middelfart Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til et maskinhus/carporte på en ejendom i Nørre Aaby. Ejendommen, der er beliggende i landzone i det åbne land, har et areal på 8274 m2 og indeholder et parcelhus samt eksisterende udhusbygninger.

Baggrund for ansøgningen

Den 9. august 2011 modtog Middelfart Kommune en BBR-meddelelse med rettelser fra ejeren, der anførte et maskinhus/brændehus på ca. 100 m2 med tilhørende carporte på ca. 30 m2. Kommunen meddelte afslag på lovliggørende landzonetilladelse den 25. maj 2012, hvilket Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede den 24. oktober 2012.

Ny ansøgning og kommunens vurdering

Klager indsendte den 8. april 2013 en ny ansøgning om landzonetilladelse til bibeholdelse af 80-100 m2 af bygningen. Middelfart Kommune meddelte afslag den 30. april 2013. Kommunen oplyste, at et maskinhus på ca. 74 m2 blev opført i 2001 og udvidet i 2009 til et samlet areal på 127 m2. Ejendommen har desuden en bolig på 170 m2 og tidligere lade- og staldbygninger på henholdsvis 93 m2 og 105 m2, hvilket giver et samlet eksisterende udhusareal på 198 m2.

Kommunen vurderede, at ejendommen, med et jordtilliggende på ca. 0,8 ha og de eksisterende udhusbygninger på 198 m2, allerede havde et passende udhusareal i forhold til ejendommens størrelse. Det blev desuden oplyst, at ejendommen ikke længere har landbrugspligt, hvorfor de tidligere stald- og ladebygninger betragtes som udhusbygninger uden nødvendighed for landbrugsmæssig drift.

Klagerens anbringender

Klager anførte, at Natur- og Miljøklagenævnets praksis tillader udhusbygninger på 80-100 m2 eller derover under særlige omstændigheder, og at ansøgningen var i overensstemmelse hermed. Klager bestred desuden, at de tidligere lade- og staldbygninger (bygning 2 og 3 i BBR) kunne betegnes som udhuse, da definitionen på udhuse er: "en bygning til opmagasinering eller andre grove gøremål".

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen med hjemmel i Planloven § 58, stk. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet stadfæstede Middelfart Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse.

Landzonebestemmelsernes formål

Nævnet fremhævede, at formålet med landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning og hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Afgørelser træffes med udgangspunkt i planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, og nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål for at undgå præcedens for fremtidige lignende sager.

Vurdering af bygningens status

Da ejendommen ikke er registreret som landbrugsejendom, er opførelsen af udhuset ikke omfattet af undtagelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, som fritager erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landzonetilladelse. Byggeriet forudsætter derfor tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Nævnet bemærkede desuden, at Planloven § 36, stk. 1, nr. 7 fritager garager og carporte på op til 50 m2 fra landzonetilladelse, når de opføres i tilknytning til enfamiliehuse.

Nævnets praksis for udhuse

Natur- og Miljøklagenævnets praksis tilsiger, at der normalt ikke gives landzonetilladelse til udhusbygninger på 80-100 m2 eller derover, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. I den konkrete sag var der tale om en bygning på 127 m2. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende landzonetilladelse til 80-100 m2. Nævnet lagde vægt på, at der allerede eksisterer to bygninger på ejendommen med et samlet areal på 198 m2, som kan anvendes til udhusformål.

Endelig afgørelse

På baggrund af ovenstående stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Middelfart Kommunes afgørelse af 30. april 2013 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til maskinhus/carporte. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.