Stadfæstelse af landzonetilladelse til etablering af flyveplads, dog tidsbegrænset
Dato
25. juni 2014
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om Skanderborg Kommunes tilladelse til flyveplads ved [adresse1]
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 6. maj 2013, som gav landzonetilladelse til etablering af en flyveplads på matr.nre. […1] og […2], Dove, med adressen [adresse1]. Tilladelsen omfatter 400 årlige flyoperationer, fordelt på 100 GA (General Aviation) og 300 UL (Ultralette fly), primært i weekender og sommermåneder mellem kl. 07.00 og 22.00. Ejendommen er en landbrugsejendom i landzone og ligger i et geologisk rammeområde. Flyvepladsen består af en øst-vestvendt græsbane på ca. 350 m længde og 2 m bredde, samt en 100 m sikkerhedszone. Der skal ikke opføres nye installationer. Kommunen vurderede, at den hidtidige anvendelse med et mindre antal flyvninger ikke krævede tilladelse, men at 400 operationer årligt gør det i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
Kommunens vurdering og vilkår
Skanderborg Kommune lagde vægt på, at flyvepladsen ikke ligger i et landskabeligt værdifuldt område, og at græsbanen ligner landbrugsjord. Kommunen fandt, at den vejledende støjgrænse på 50 dB for flyvepladser i det åbne land var overholdt, baseret på en støjrapport verificeret af NIRAS. Flyvepladsen blev ikke anset for at være et særligt støjende fritidsanlæg. Kommunen fastsatte følgende vilkår for tilladelsen:
- Maksimalt 400 operationer pr. år.
- Ingen flytrafik i natperioden kl. 22.00 - 07.00.
- Logbog over operationer skal føres og opbevares ved flyvepladsen.
- Flyvepladsen skal overholde de vejledende støjgrænser.
- Ingen særlige flyaktiviteter som f.eks. faldskærmsflyvning, rundflyvning, skoleflyvning, svæveflyoptræk, helikopterflyvning eller taxiflyvning udover UL-flyvning.
Klager fra omboende
Omboende klagede over afgørelsen og anførte, at kommunen ikke havde taget hensyn til naboernes indsigelser vedrørende antallet af operationer og tidsrummet for flyvning. Klagerne mente, at tilladelsen begrænsede deres brug af naturen og udendørs opholdsarealer, og at den tilsidesatte anbefalinger i Miljøstyrelsens vejledning om støj fra flyvepladser (nr. 5/1994), som nævner ultralette fly som "særlig flyaktivitet" med potentielt langvarig og generende støj. De udtrykte bekymring over manglende tilsyn, præcedens for fremtidige ansøgninger og fraværet af en VVM-undersøgelse. Klagerne bestred også kommunens vurdering af støjniveauet og anførte, at flyene fløj for lavt over deres ejendomme (ca. 30 m) og at støjen var væsentligt højere end 50 dB. De efterlyste desuden støjdata for Antonov AN-2 flyet og mente, at området var et særligt følsomt naturområde med en minimumsflyvehøjde på 600 m.
Supplerende bemærkninger
Skanderborg Kommune fastholdt, at området ikke var et særligt følsomt naturområde, og at de gældende støjgrænser var overholdt, hvorfor der ikke var grundlag for at reducere antallet af operationer eller tidsrummet. Kommunen oplyste, at de ville føre fornødent tilsyn. Ansøger bemærkede, at naboejendommen ikke overflyves direkte, og at nyere støjdata for Antonov AN-2 viste lavere støjemission end oprindeligt beregnet. Klagerne fastholdt, at der manglede faktiske målinger, og at aktiviteten var generende og burde placeres længere væk fra bebyggede områder. Natur- og Miljøklagenævnet besigtigede ejendommen den 18. juni 2014.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1, og vurderede, at etablering af en flyveplads med 400 operationer pr. år kræver landzonetilladelse.
Nævnets flertalsafgørelse
Et flertal på ni af nævnets medlemmer fandt efter en samlet vurdering, at Skanderborg Kommunes tilladelse skulle stadfæstes. Flertallet lagde vægt på, at en tilladelse ikke ville være i strid med landskabelige interesser i området, og på de fastsatte vilkår, herunder at rundflyvning og lignende ikke er tilladt. Flertallet fandt dog, at tilladelsen skulle tidsbegrænses til en periode på tre år. Dette betyder, at tilladelsen er gældende indtil den 30. juni 2017, hvorefter Skanderborg Kommune skal foretage en ny samlet vurdering af, om tilladelsen kan opretholdes, herunder om det tilladte antal operationer fortsat kan accepteres.
Mindretalsafgørelse
Et medlem (Leif Hermann) fandt, at etablering af en flyveplads som ansøgt bør henvises til et område, der er udlagt til sådanne formål, med særligt hensyn til naboerne.
I overensstemmelse med flertallet stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Skanderborg Kommunes afgørelse af 6. maj 2013, dog med den tidsbegrænsning, at tilladelsen er gældende indtil den 30. juni 2017. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 5, stk. 1.
Lignende afgørelser