Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til erhvervshal i Esbjerg Kommune

Sagen omhandler Esbjerg Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en erhvervshal på 1.000 m² samt en åben mellembygning/læsserampe på 184 m² på ejendommen matr.nr. [...1], Øster Vedsted By, Ribe. Ansøgningen vedrører en udvidelse af den eksisterende plastvarefabrik "[virksomhed1]" med henblik på at samle produktionen fra "[virksomhed2] ApS", der i dag ligger i lejede lokaler i et erhvervsområde, på én adresse.

Ejendommens og Virksomhedens Baggrund

Ejendommen er en landbrugsejendom på godt 26 ha, beliggende i udkanten af Øster Vedsted. På ejendommen drives plastvarefabrikken "[virksomhed1]". Ansøger driver begge virksomheder, som beskrives som én samlet produktion med 10 ansatte, der ønskes samlet under navnet "[virksomhed2] ApS". Virksomheden producerer sprøjtestøbte plastemner, primært til fjernvarmerør, og har ifølge hjemmesiden 22 sprøjtestøbemaskiner og eget formværksted.

Historisk Forløb og Tidligere Tilladelser

• 1989: Etablering af "[virksomhed1]" i en overflødiggjort driftsbygning på ca. 460 m² blev anmeldt i henhold til Planlovens § 37. Ribe Kommune meddelte miljøgodkendelse med vilkår om, at udvidelser krævede forudgående godkendelse. Ansøger forventede dengang at flytte virksomheden efter 3-5 år på grund af pladsmangel.
• 1998: Daværende Ribe Amt meddelte afslag på landzonetilladelse til om- og tilbygning af virksomheden, da udvidelsen ansås for væsentlig og uheldig i forhold til kommuneplanen.
• 2000: Kommunen meddelte byggetilladelse til opførelse af et maskinhus på 510 m² og en lade på 552 m² med vilkår om, at bygningerne skulle anvendes til landbrug. Anden anvendelse krævede landzonetilladelse.
• 2006: 562 m² af bygningerne blev taget i brug til lager for plastvirksomheden uden dokumenteret ansøgning eller anmeldelse.

Ansøgningens Indhold

Den aktuelle ansøgning omfatter opførelse af 1.184 m² bygninger, der skal sammenbygges med den eksisterende virksomhedsbebyggelse. Formålet er at optimere produktionen og fastholde arbejdspladser ved at samle aktiviteterne på én adresse. Ansøger forventer en stigning i personbiltrafik fra fire til ni biler dagligt og i lastvognskørsel fra tre til syv lastvognstog dagligt. Støjniveauet forventes at stige, men ansøger mener, at gældende støjgrænser kan overholdes.

Kommuneplan og Landsbyplan

Ejendommen ligger i udkanten af Øster Vedsted, som i kommuneplanen er udpeget som satellitby til Ribe. Området er desuden udpeget som "værdifuldt landskab", "kulturmiljø" og "særligt værdifuldt landbrugsområde". Kommuneplanen foreskriver, at værdifulde landskaber skal friholdes for bebyggelse og anlæg, medmindre det er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs- eller skovbrugsdrift. Landsbyplanen for Øster Vedsted udpeger den vestlige del af byen, hvor ejendommen ligger, som et "særligt smukt miljø", der har bevaret sin oprindelige landsbykarakter.

Kommunens Afgørelse

Esbjerg Kommune meddelte landzonetilladelse den 11. marts 2013. Kommunen vurderede, at bygningsmassen ville fremstå som et typisk dansk gårdanlæg, og at der var taget landskabelige hensyn. Kommunen henviste i sin indstilling til den dagældende Planlovens § 35a, som tillod udvidelse af mindre erhvervsvirksomheder i tidligere landbrugsbygninger, medmindre væsentlige hensyn talte imod. Kommunen stillede vilkår om beplantningsbælte, spildevandsanlæg, maksimal trafik og forventet afslag ved yderligere udvidelse.

Klagerens Anbringender

Flere omboende og Danmarks Naturfredningsforening klagede over tilladelsen. De anførte, at en stor plastikfabrik ikke hører hjemme i et smukt og følsomt område i en lille landsby tæt på Nationalpark Vadehavet. De fremhævede, at den vestlige del af Øster Vedsted har bevaret sin oprindelige landsbykarakter og kulturhistorie, og at de eksisterende bygninger allerede virker overproportionerede. En yderligere udbygning ville virke "monstrøs" og bryde med landsbyens præg. Klagerne påpegede også øgede støj- og trafikgener, især på den smalle adgangsvej, og anførte, at virksomheden burde placeres i et af de udlagte erhvervsområder i overensstemmelse med planlovens hovedregel. De bestred ansøgers oplysninger om antal ansatte og trafikforøgelse.

Ansøgers Bemærkninger

Ansøger fremhævede, at udvidelsen er nødvendig for at bevare likviditet og konkurrenceevne samt fastholde arbejdspladser i området. Det blev anført, at virksomheden har eksisteret siden 1989 uden tidligere klager over støj, og at den nye hal vil blive afdækket med levende hegn. Ansøger mente, at [adresse1] kun har skyggen af den autenticitet, klagerne fremstiller, og at støjniveauet vil overholde gældende lovgivning. Ansøger påpegede, at der i landzone i forvejen kører store landbrugsmaskiner, og at en landbrugsvirksomhed med svinehold eller kvægdrift sandsynligvis ikke ville have mødt samme indsigelser. Lejemålet i erhvervsområdet ophører, hvilket nødvendiggør flytningen.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Esbjerg Kommunes landzonetilladelse af 11. marts 2013 til et afslag. Afgørelsen blev truffet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Anvendelse af Planlovens § 35a

Nævnet vurderede først, om sagen skulle behandles efter den dagældende Planlovens § 35a, som kommunen havde henvist til. Selvom Planlovens § 35a senere blev ophævet, skulle ansøgninger indkommet før lovændringen behandles efter de hidtil gældende regler. Planlovens § 35a omhandlede udvidelse af mindre erhvervsvirksomheder, der var etableret i tidligere landbrugsbygninger. Nævnet har i tidligere sager fortolket "mindre virksomhed" som en virksomhed med indtil fem ansatte, i lighed med Planlovens § 36, stk. 1, nr. 13. Da virksomheden ifølge ansøger har 10 ansatte, og ifølge egen hjemmeside 25 ansatte, fandt nævnet, at Planlovens § 35a ikke fandt anvendelse i den konkrete sag.

Landzonevurdering efter Planlovens § 35

Da Planlovens § 35a ikke fandt anvendelse, blev sagen vurderet efter den generelle bestemmelse i Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Strid med planlovens intention: Det er i strid med planlovens intention at flytte erhverv fra udlagte erhvervsområder ud i landzone. Økonomisk rentabilitet for ansøger er ikke en planlægningsmæssigt relevant begrundelse for at fravige lovens hovedregel om, at erhverv skal placeres i erhvervsområder.
• Etablering under Planlovens § 37: Plastvarefabrikken blev etableret på grundlag af Planlovens § 37, som muliggør udnyttelse af overflødiggjorte driftsbygninger, men ikke skaber forventninger om adgang til senere store udvidelser. Hensigten med anmeldeordningen er ikke at fungere som løftestang for nyt erhvervsbyggeri i det åbne land. Kommunens byggetilladelse fra år 2000 betingede desuden, at den nye hal skulle anvendes til landbrug, og miljøgodkendelsen fra 1989 krævede forudgående godkendelse ved udvidelse. Ansøger havde desuden selv i 1989 anført, at virksomheden sandsynligvis skulle flytte på grund af pladsproblemer.
• Arealets udpegning: Ejendommen ligger inden for et område, der i kommuneplanen er udpeget som kulturhistorisk område, særligt værdifuldt landbrugsområde og værdifuldt landskab. Det er i strid med kommuneplanens intention at tillade udvidelse af plastvarefabrikken i et landskab, der skal friholdes for bebyggelse og anlæg, medmindre det er nødvendigt for landbrugs- eller skovbrugsdrift.
• Eksisterende erhvervsområder: Der er for nylig (2004) udlagt et erhvervsområde i den østlige del af Øster Vedsted, bl.a. for at undgå erhvervsrelateret trafik gennem landsbyen. Dette understøtter princippet om at henvise erhverv til udlagte områder.

Nævnet fandt, at en virksomhedsudvidelse det pågældende sted er i strid med de planlægningsmæssige hensyn, som loven skal varetage, og at der af hensyn til eventuelle fremtidige sager bør meddeles afslag. Et mindretal stemte for at stadfæste kommunens landzonetilladelse.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 5, stk. 1.