Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til læskur - Aarhus Kommune

En landbrugsejendom på ca. 33,5 ha i landzone i Malling ansøgte om opførelse af et permanent læskur på ca. 10 x 25 m (250 m²) til ejendommens økologiske dyrehold af ammekøer og opdræt, svarende til ca. 35 dyreenheder (DE). Læskuret skulle opføres med stålspær, træbeklædning og sort ståltag, og dyrenes læ- og liggeplads skulle ske på dybstrøelse. Ansøger begrundede ansøgningen med et ønske om at forøge dyrevelfærden for besætningen, da der er krav om læskur, hvis en økologisk besætning skal gå ude om vinteren. Der var ingen planlagte besætningsmæssige ændringer i forbindelse med det ansøgte.

Kommunens afgørelse og klage

Aarhus Kommune meddelte den 21. marts 2013 landzonetilladelse efter Planloven § 35 til opførelse af læskuret. Kommunen vurderede, at læskuret var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, og at det derfor alene krævede tilladelse for så vidt angår beliggenhed og udformning, jf. Planloven § 36, stk. 2. Kommunen mente, at placeringen nær vejen og eksisterende bebyggelse var optimal og ikke ville medføre gener for naboer. Aarhus Kommune, Natur og Miljø, havde desuden vurderet, at læskuret ikke var omfattet af godkendelsespligt efter Husdyrbrugloven, da det blev karakteriseret som en ikke markant bygningsmæssig ændring til et uændret dyrehold.

En omboende klagede over kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager anførte primært, at det ansøgte havde karakter af en løsdriftsstald og ville medføre betydelige nabogener som følge af flere dyr, herunder øget svineri, støjgener og rotteplager. Klager nævnte også en øget risiko for nedsivning af ammoniak til undergrunden.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) bemærkede indledningsvis, at spørgsmålet om landzonetilladelse til det ansøgte læskur forudsatte en stillingtagen til, om det var omfattet af Planloven eller Husdyrbrugloven.

Vurdering af lovgrundlag

NMK lagde til grund, at ejendommen havde et dyrehold på 36 DE, og at det ansøgte læskur var en permanent bygning på 250 m² med fast konstruktion og foderplads, der skulle anvendes til udegående køer hele året. Nævnet henviste til forarbejderne til Husdyrbrugloven, hvoraf det fremgår, at lovforslaget samler reglerne om miljøgodkendelse, lokaliseringsregler og landzoneregler for ny bebyggelse anvendt til husdyrproduktion. Tilladelsespligt efter Husdyrbrugloven § 10 indtræder ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 DE og op til 75 DE.

NMK fandt, at læskuret, der skulle fungere som opholdssted for de udegående dyr, måtte karakteriseres som en bygning omfattet af udtrykket "stalde og lignende" i Husdyrbrugloven § 3, stk. 1, nr. 1 og Husdyrbrugloven § 3, stk. 1, nr. 2. Dette betød, at læskuret ikke var omfattet af kravet om landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, men i stedet var en ændring omfattet af Husdyrbrugloven § 10.

Afgørelse og hjemvisning

På baggrund heraf ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Aarhus Kommunes afgørelse af 21. marts 2013 om landzonetilladelse til læskuret og hjemviste sagen til fornyet behandling efter Husdyrbrugloven. NMK tog ikke stilling til klagers anbringender om nabogener mv. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Planloven § 62.