Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til udvidelse af tømrervirksomhed i Middelfart

Sagen omhandler en klage over Middelfart Kommunes landzonetilladelse til udvidelse af en tømrervirksomhed og etablering af faciliteter til ferielejligheder på en ejendom beliggende i landzone, inden for et udpeget værdifuldt landskabsområde og kystnærhedszonen. Ejendommen er en landbrugsejendom på 4,4 ha, der ligger ca. 700 meter fra kysten og er synlig i landskabet.

Tidligere tilladelser og ejendommens udvikling

I 2004 blev der meddelt landzonetilladelse til opførelse af et nyt stuehus og indretning af en tømrervirksomhed i 676 m² landbrugsbygninger. Samtidig blev der givet tilladelse til en tilbygning til tømrervirksomheden til lagerformål. I 2005 udvidede virksomheden med yderligere 283 m². I 2006 blev der meddelt tilladelse til etablering af to ferielejligheder med fælles aktivitetslokaler i ejendommens tidligere stuehus.

Den aktuelle ansøgning

Ansøgningen omfatter flere elementer:

• Opførelse af en ny isoleret stålhal på 285 m² i forlængelse af den eksisterende lagerhal, for at afhjælpe mangel på lagerplads til tømrervirksomheden.
• Opførelse af en mindre bygning på 28 m² til frokostrum og toilet, samt et halvtag på 27 m² i tilknytning til værkstedshallen.
• Ændret anvendelse af et tidligere maskinhus på 112 m² til multirum for de to ferielejligheder, med henblik på fællesspisning og adspredelse.
• Etablering af en overdækket terrasse på 48 m² mellem ferielejlighederne og det hidtidige maskinhus.
• Opstilling af to udendørs siloer til opbevaring af træpiller til eget brug, placeret op ad værkstedsbygningens østgavl med en maksimal højde på ca. 8,5 meter.

Det er oplyst, at tømrervirksomheden drives af ansøger alene uden ansatte.

Kommunens afgørelse

Middelfart Kommune meddelte landzonetilladelse til alle de ansøgte tiltag. Kommunen vurderede, at udvidelsen af tømrervirksomheden ikke ville ændre dens karakter af en mindre virksomhed, da der ingen ansatte er udover ejer. Kommunen fandt, at udvidelsen ikke ville have en væsentlig negativ indvirkning på de landskabelige interesser, da tilbygningerne placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og tilpasses denne. Siloerne blev tilladt på vilkår af, at de males i samme grønne farve som de bagvedliggende bygninger. Kommunen henviste til Planlovens § 37, stk. 2 vedrørende oplag.

Klagens indhold

Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Middelfart. Klager anførte, at den ansøgte bebyggelse udgør en væsentlig udvidelse af ikke-landbrugsrelaterede aktiviteter. Det blev fremhævet, at ejendommen ligger i et værdifuldt landskabsområde og kystnærhedszonen, og at den er meget synlig. Klager mente, at det ansøgte strider mod hensyn til natur, miljø og landskab, som Planloven § 35, stk. 1 varetager. Det blev også anført, at virksomheden, da den ikke kan rummes i eksisterende bygninger og allerede er udvidet, bør henlægges til et erhvervsområde. Endvidere mente klager, at udvidelsen af ferielejlighedsaktiviteten var i strid med planlovens regler for kystområder, da ferie- og fritidsanlæg kun tillades i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Endelig burde opbevaring af træpiller ske i eksisterende bygninger for at undgå yderligere tekniske anlæg.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Middelfart Kommunes afgørelse af 22. januar 2013 om landzonetilladelse til opførelse af ny lagerhal, frokostbygning, ændret anvendelse af maskinhal til multirum, etablering af overdækket terrasse, opførelse af halvtag samt opstilling af to siloer. Afgørelsen blev truffet efter Planloven § 58, stk. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet bemærkede, at ansøgningen skulle behandles efter den dagældende Planloven § 35a, som senere er ophævet, men var gældende på ansøgningstidspunktet.

Nævnets vurdering af erhvervsudvidelsen

Nævnet fandt, at der kunne meddeles landzonetilladelse til den ansøgte erhvervsudvidelse. Dette skyldes primært, at Planloven § 35a fastslog, at der som hovedregel skulle meddeles landzonetilladelse til udvidelse af mindre erhvervsvirksomheder i tidligere landbrugsbygninger, medmindre væsentlige hensyn talte afgørende imod. Ansøger havde ret til at udvide sin erhvervsvirksomhed med op til 500 m², og den samlede udvidelse på 596 m² blev vurderet acceptabel. Ejendommens placering bag et sommerhusområde i forhold til kysten indgik også i vurderingen. Nævnet fandt ikke, at der var væsentlige hensyn til planlægning, landskab eller naboer, der afgørende talte imod udvidelsen.

Vurdering af ferielejligheder og multirum

For så vidt angår ændret anvendelse af maskinhuset til multirum og etablering af en overdækket terrasse, vurderede nævnet, at dette ikke ville medføre negativ landskabelig indvirkning. Nævnet henviste til, at Kystloven understøtter ændret anvendelse, renovering og genbrug af eksisterende anlæg og bygninger inden for kystnærhedszonen. Det blev også fremhævet, at ansøgning om opdeling af overflødiggjorte driftsbygninger til ferielejligheder bør imødekommes, medmindre væsentlige interesser taler imod. Nævnet afviste klagers argument om, at kystlovens bestemmelser om ferie- og fritidsanlæg skulle omfatte ferielejligheder indrettet i eksisterende bebyggelse.

Vurdering af siloer

Nævnet fandt, at de to ansøgte siloer på 8,5 meter kunne tillades. Siloerne blev karakteriseret som sædvanligt byggeri på en landbrugsejendom, og deres placering i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger, højde svarende til bygningernes kiphøjde, og den grønne farve blev anset for at være så skånsom som muligt rent landskabeligt.

Konklusion

På baggrund af ovenstående fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at give medhold i klagen og opretholdt Middelfart Kommunes landzonetilladelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.