Stadfæstelse af landzonetilladelse til tilbygning ved Bastrup Sø

Egedal Kommune meddelte den 18. januar 2013 landzonetilladelse til opførelse af en tilbygning på 70 m2 samt fire kviste på hver 1 m2 til stuehuset på en ejendom i Ganløse By. Tilladelsen omfattede også dispensation fra skovbyggelinjen. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening Egedal (DN Egedal).

Klagepunkter fra DN Egedal

DN Egedal anførte i sin klage, at:

• Der ikke bør meddeles tilladelse til en bygning større end 275 m2.
• Bygningen er omfattet af en skovbyggelinje, hvor kun landbrugsbyggeri nødvendigt for driften normalt tillades.
• Bygningens udseende vil afvige markant fra landskabets nuværende karakter.
• Bygningen vil være meget synlig fra nord.

Ejendommens og områdets karakter

Ejendommen er en landbrugsejendom på 29 ha. Området, hvor ejendommen ligger, er i kommuneplan 2009-2021 udlagt som særligt værdifuldt landskab, specifikt i område 1: "Ganløse Skov- og Sølandskab". Dette område er en del af "Farum Naturpark", der er kendetegnet ved et unikt netværk af tunneldale. Kommuneplanen fastsætter, at landskabets visuelle sammenhænge og karakter skal bevares og styrkes, og at byggeri som hovedregel kun må være erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs-, skovbrugs- og fiskeridrift.

Kommunens vurdering og praksis

Egedal Kommune vurderede, at byggearbejdet ikke ville have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv eller forringe yngle-, vokse- eller rasteområder for særligt beskyttede arter, jf. habitatdirektivets bilag IV. Kommunen fandt, at tilbygningerne ikke ville være i strid med den nuværende planlægning og landzonebestemmelserne, da de ikke forringer eller belaster området som helhed. Det blev fremhævet, at byggeriet ligger i en samlet bygningsmasse, og at stuehuset er tilbagetrukket i forhold til ejendommens øvrige bygninger, med en bygning placeret mellem stuehuset og skovbrynet. Kommunen oplyste desuden, at de har praksis for at meddele tilladelse til stuehuse på ca. 350 m2 på større landbrugsgrunde, og at en bolig på 349 m2 på en 29 ha landbrugsejendom ikke er i strid med Planlovens § 35, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 17 (skovbyggelinjen). Tilladelsen blev betinget af, at tagstenenes glanstal er maks. 26.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet bemærkede, at byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom, ikke kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Til- og ombygning af et helårshus på op til 250 m2 kræver heller ikke tilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9; derudover kræves landzonetilladelse.

Nævnets praksis for boligstørrelse i landzone

Nævnet fremhævede, at meget store beboelsesbygninger generelt bør undgås i landskabet på grund af deres markante og dominerende virkning. Nævnets praksis er som altovervejende hovedregel at tillade nye boliger på op til mellem 250 m2 og 300 m2 som erstatning for eksisterende boliger. Ved ansøgninger om boliger på mere end 300 m2 i det åbne land afhænger vurderingen af en række momenter, herunder landskabets karakter, områdets planlægning, byggeriets placering, volumen og udformning, ejendommens størrelse, øvrige bygninger på ejendommen, eventuel præcedensvirkning samt særlige konkrete omstændigheder. Normalt gives afslag på ansøgninger om boliger over 400 m2, medmindre der foreligger ganske særlige forhold.

Vurdering af den konkrete sag

Nævnet vurderede, at selvom ejendommen ligger i et højt prioriteret, særligt værdifuldt landskab, ville tilbygningen ikke påvirke de landskabelige værdier væsentligt. Dette skyldes, at stuehuset ligger tilbagetrukket i en samlet bygningsmasse, med en bygning mellem stuehuset og skovbrynet, og tilbygningen ikke bliver højere end det eksisterende stuehus. På baggrund af foreliggende tegninger og fotos fandt nævnet, at den ansøgte tilbygning næppe ville medføre en væsentlig ændring af bygningens landskabelige påvirkning, heller ikke set fra nord, som DN Egedal havde anført.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Egedal Kommunes vurdering af, at opførelsen af den ansøgte tilbygning på 70 m2, der bringer det samlede bygningsareal op på 350 m2, ikke er i strid med de hensyn, der skal varetages i forbindelse med byggeri i landzonen.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Egedal Kommunes afgørelse af 18. januar 2013 på de anførte vilkår. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelsesdatoen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen. Afgørelsen er truffet af Natur- og Miljøklagenævnet jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 5.