Stadfæstelse af afslag på lovliggørende landzonetilladelse til udhus/hønsehus

Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende Frederikssund Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til et udhus/hønsehus på en landbrugsejendom i Jægerspris. Ejendommen, der er på ca. 9,5 ha, ligger i landzone og kystnærhedszonen og er udlagt til landområde i kommuneplanen, primært til jordbrugsformål.

Baggrund for sagen

Frederikssund Kommune konstaterede ved et miljøtilsyn i november 2011, at der var opført et hønsehus på ejendommen uden tilladelse. Bygningen, der er på 28 m2, er opført i pudsede mursten med røde teglsten og anvendes til høns, kyllinger, duer samt redskaber til køkkenhaven. Den er placeret ca. 8 meter fra en eksisterende kostald og ca. 50 meter fra den øvrige bebyggelse, herunder stuehuset. Bygningen ligger desuden inden for en fortidsmindebeskyttelseslinje.

Klagerens anbringender

Klageren ansøgte om en lovliggørende landzonetilladelse og anførte, at dyreholdet er erhvervsmæssigt, og at produktion af fjerkræ indgår i ejendommens driftsregnskab med en omsætning på knap 100.000 kr. årligt. Klageren mente, at bygningen var nødvendig for landbrugets drift og var placeret i sammenhæng med eksisterende landbrugsproduktion. Klageren gjorde desuden gældende, at kommunens afslag var en proportionsforvrængning, og at kommunen havde misinformeret politikere og tilsidesat sin vejledningspligt i henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 1.

Kommunens begrundelse for afslag

Frederikssund Kommune meddelte afslag på ansøgningen med den begrundelse, at bygningen virker dominerende i landskabet, da den er placeret på marken og uden tilknytning til stuehuset. Kommunen vurderede, at bygningens placering udvisker ejendommens oprindelige karakter af fritliggende gård/husmandssted og spreder bebyggelsen ud i det åbne land. Kommunen mente, at bygningen uden vanskeligheder kunne have været opført inden for havearealet og tættere på den eksisterende bebyggelse. Kommunen vurderede, at der ikke var tale om en driftsmæssig nødvendig bygning, da den primært anvendes til udhusformål og et mindre hønsehold. En tilladelse ville desuden skabe præcedens og være i modstrid med landzonebestemmelsernes formål, især da området er udpeget som et landskabeligt værdifuldt og sårbart område.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Frederikssund Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til udhuset/hønsehuset. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.

Vejledningspligt

Nævnet fandt ikke, at Frederikssund Kommune havde tilsidesat sin vejledningspligt i henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 1.

Landzonebestemmelser og tilknytning

Nævnet vurderede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1, som forudsætter tilladelse til ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendig for driften af en landbrugsejendom. Selvom Planloven § 36, stk. 1, nr. 3 fritager erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri fra tilladelse, kræves der stadig tilladelse for beliggenhed og udformning, hvis bygningen opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. Planloven § 36, stk. 2. Ligeledes kræves der ikke tilladelse til småbygninger på op til 50 m2 i tilknytning til et enfamiliehus, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 7.

Nævnet erfarede, at ejendommens eksisterende bebyggelse ikke ligger samlet, idet kostalden ligger ca. 35 meter fra boligen. Det ansøgte udhus ligger ca. 8 meter fra kostalden og ca. 55 meter fra stuehuset. Nævnet er enig med kommunen i, at det ansøgte kræver en landzonetilladelse, da det ikke er opført i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, som i nævnets praksis typisk er inden for ca. 20 meter fra eksisterende bebyggelse.

Landskabelige hensyn og præcedens

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at bygningens placering virker dominerende i landskabet og medfører spredt bebyggelse på ejendommen. Nævnet lagde vægt på, at placeringen ca. 55 meter fra stuehuset bidrager til spredt bebyggelse og på præcedensvirkningen af en eventuel tilladelse. Klagerens anbringender, herunder vedrørende proportionsforvrængning, kunne ikke føre til et andet resultat. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.