Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til bolig på landbrugsejendom

Sagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afslag på landzonetilladelse til etablering af en bolig på en landbrugsejendom i Blegind, Hørning. Ejendommen, der er noteret som landbrugsejendom i matrikelregisteret, er på 8,6 ha og har tre bygninger opført i 1917, alle registreret i BBR som erhvervsmæssige landbrugsbygninger.

Ansøgning og Kommunens Afslag

Ejeren ansøgte Skanderborg Kommune om forhåndstilsagn til nybyggeri af en bolig i nærheden af de eksisterende bygninger. Ansøger argumenterede for, at en renovering af den eksisterende bolig (bygning 1 og 2) ikke var rentabel, og at disse bygninger skulle omdannes til stald og garage. Kommunen bemærkede, at bygning 1, der oprindeligt var stuehus, ikke har været registreret som sådan siden BBR's oprettelse i 1977, og at der ikke har været folkeregisteradresse på ejendommen siden 1968.

Skanderborg Kommune meddelte afslag den 2. november 2012 med henvisning til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen begrundede afslaget med, at en ny bolig ville stride mod intentionerne i planlovens landzonebestemmelser om at modvirke byspredning og friholde det åbne land for unødvendig bebyggelse. Kommunen fandt det ikke sandsynliggjort, at bygning 1 havde været anvendt til beboelse inden for de seneste 35 år, og vurderede, at en bolig ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift, da den havde været drevet uden beboelse i mindst 35 år. Kommunen henviste også til Planloven § 56, stk. 2 om bortfald af rettigheder ved manglende udnyttelse.

Jordbrugskommissionens Afgørelse og Klagerens Argumenter

Efter kommunens afslag søgte ejeren Jordbrugskommissionen om dispensation fra bopælspligten og kravet om en passende beboelsesbygning. Jordbrugskommissionen meddelte den 20. december 2012 en tidsbegrænset dispensation fra kravet i Landbrugsloven § 9, stk. 1 om en passende beboelsesbygning og udsatte fristen for opfyldelse af den erhvervelsesbetingede bopælspligt. Kommissionen fandt ikke anledning til at nedlægge forbud mod opførelse af nye bygninger, herunder en beboelsesbygning, i henhold til Landbrugsloven § 9, stk. 6.

Klageren fastholdt over for Natur- og Miljøklagenævnet, at beslutningen om beboelse på ejendommen skulle afgøres efter landbrugsloven, og at en bolig er et erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri. Klageren mente, at kommunen burde have taget Planloven § 36 i betragtning, som undtager erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri fra tilladelseskrav. Klageren anførte desuden, at kommunen ikke havde indberettet misligholdelse af beboelsesbygningen, og at bopælspligten kan opfyldes på flere måder end folkeregisteradresse. Skanderborg Kommune fastholdt sin kompetence som landzonemyndighed og sin vurdering af, at planlovens hensyn vejede tungere på grund af den lange periode uden beboelse.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) har behandlet sagen efter Planloven § 58, stk. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1, og har ophævet Skanderborg Kommunes afgørelse.

Vurdering af Erhvervsmæssig Nødvendighed

NMK bemærkede, at en prøvelse af kommunens afgørelse skal ske ud fra en afvejning af planlovens landzonebestemmelser, men at hensyn fra anden lovgivning kan inddrages, så længe det ikke strider mod planlovens formål. Planlovens landzonebestemmelser har til formål at værne om landskabelige og rekreative interesser og modvirke byspredning. Dog er det ikke hensigten at hindre de primære erhvervs udfoldelse.

NMK fastslog, at et stuehus på en landbrugsejendom, der er noteret som sådan i matrikelregisteret, efter altovervejende hovedregel og nævnets praksis, anses for at være erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for ejendommens drift. Dette er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, og kræver derfor som udgangspunkt ikke landzonetilladelse. Nævnet fandt ikke særlige planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn i den konkrete sag, der talte for at fravige dette udgangspunkt.

NMK lagde vægt på følgende forhold:

• Ejendommen er noteret som en landbrugsejendom i matrikelregisteret.
• Den kompetencegivende myndighed (Jordbrugskommissionen) har fundet, at ejendommen efter landbrugsloven skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning.
• Erhververen har en erhvervelsesbetinget bopælspligt efter landbrugsloven.

Det forhold, at det eksisterende stuehus (bygning 1) er ubeboeligt, ikke har fungeret som bolig i en lang årrække, eller er noteret som landbrugsbygning i BBR, ændrer ikke ved vurderingen af, at en bolig er erhvervsmæssigt nødvendig.

Konsekvenser for Byggeriet

NMK præciserede, at en omfattende renovering og indretning af bolig i bygning 1 vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, så længe bruttoetagearealet ikke væsentligt overstiger 250 m². Tilsvarende gælder for nyopførelse af bolig som erstatning for det eksisterende stuehus, forudsat at bruttoetagearealet ikke væsentligt overstiger 250 m², og opførelsen sker i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer (bygning 1 og 2).

Det er en betingelse, at der ikke samtidig indrettes bolig i det eksisterende stuehus, da der normalt ikke må være to boliger på en landbrugsejendom. Hvis det nye stuehus (både renovering og nyopførelse) ønskes opført med et bruttoetageareal væsentligt større end 250 m², forudsætter det landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Nyopførelse af et stuehus uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer kræver ligeledes landzonetilladelse for så vidt angår beliggenhed og udformning, jf. Planloven § 36, stk. 2.

NMK fandt desuden, at retskravet i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3 om erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri som udgangspunkt ikke kan bortfalde med henvisning til Planloven § 56, stk. 2.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Skanderborg Kommunes afgørelse af 2. november 2012, da en bolig på ejendommen er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3 om erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på en landbrugsejendom. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.