Landzonetilladelse til fritidshus i Blåvand - Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse

Sagen omhandler en klage over Varde Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af et fritidshus på en ubebygget ejendom i Oksby, Blåvand. Ejendommen, der er 4283 m², ligger i landzone i et grønt område, der fungerer som en kile omgivet af lokalplanlagte sommerhusområder og byzone. Området er udpeget som værdifuldt kystlandskab og bevaringsværdigt kulturmiljø og grænser op til et Natura 2000-område. Ejendommen ligger desuden inden for kystnærhedszonen. Kommunen begrundede afslaget med, at opførelse af et sommerhus i landzone ville skabe en uklar grænse mellem by og land og stride mod kommuneplanens retningslinjer for kystnærhedszoner, værdifulde kystlandskaber og bevaringsværdige kulturmiljøer. Kommunen anerkendte, at en tidligere udtalelse fra Ribe Amt i 1963/64 i forbindelse med udstykningen kunne have skabt en forventning om sommerhusbyggeri, men fastslog, at planlovens landzonebestemmelser var gældende. Klager påpegede, at kommunen ikke havde foretaget et konkret skøn, og at der var en berettiget forventning om tilladelse. Klager anførte desuden, at afgørelsen var i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, idet der var meddelt landzonetilladelse til flere sammenlignelige ejendomme i nærheden. Klager henviste til eksempler på ejendomme, hvor der enten var givet tilladelse til sommerhuse i landzone, eller hvor kommunen havde betragtet ejendommene som sommerhusområde på trods af deres faktiske landzonestatus. Klager argumenterede for, at der var tale om huludfyldning, da ejendommen var omkranset af træer og lå tæt på eksisterende bebyggelse, herunder en tømrervirksomhed og et sommerhus. Varde Kommune fastholdt, at de nævnte sager ikke var sammenlignelige, da de enten omhandlede genopførelse, eksisterende byggeri eller fejlregistreringer. Efter at Varde Kommune i december 2013 midlertidigt havde meddelt landzonetilladelse, ændrede Natur- og Miljøklagenævnet denne tilladelse til et afslag i oktober 2014.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Varde Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af et fritidshus. Afgørelsen blev truffet efter Planloven § 58, stk. 1 jf. Planloven § 35, stk. 1.

Planlægningsmæssige og landskabelige hensyn

Nævnet lagde vægt på, at tilladelser i landzone skal gives med udgangspunkt i planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, og at lovens almene formål om at modvirke spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land er centralt. Sommerhuse skal som udgangspunkt placeres i sommerhusområder, og praksis er restriktiv for at sikre en klar grænse mellem by og land. For arealer i kystnærhedszonen må tilladelse kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 35, stk. 3.

Vurdering af huludfyldning

Nævnet fandt ikke, at der var tale om huludfyldning i denne sag. Begrebet huludfyldning vedrører typisk tilfælde, hvor der søges om tilladelse til byggeri inden for afgrænsede landsbyer eller samlede bebyggelser med landsbypræg, hvor ejendommen er omkranset af eksisterende bebyggelse i kort afstand. Da ejendommen ligger i landzone og 100-275 meter fra sommerhusområder, og ikke er udlagt til bymæssig bebyggelse i kommuneplanen, var betingelserne for huludfyldning ikke opfyldt.

Præcedens og lighedsgrundsætning

Nævnet vurderede, at en tilladelse ville stride mod de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn og lagde vægt på ejendommens placering i kystnærhedszonen, et værdifuldt kystlandskab og et bevaringsværdigt kulturmiljø, samt præcedensvirkningen af en landzonetilladelse. Med hensyn til lighedsgrundsætningen fandt nævnet, at de af klager nævnte sammenlignelige sager ikke var ensartede. Dette skyldtes, at de enten omhandlede genopførelse af sommerhuse, eksisterende byggeri med tidligere tilkendegivelser, eller ejendomme, som kommunen fejlagtigt havde betragtet som beliggende i sommerhusområde. Nævnet tog ikke stilling til, om byggerierne på de nævnte adresser krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Berettiget forventning

Nævnet fandt, at den tidligere ejers forventning fra 1960'erne om tilladelse til et fritidshus ikke kunne give en berettiget forventning om en sådan tilladelse ca. 50 år senere. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.