Landzonetilladelse til gyllebeholder ophævet - Husdyrbrugloven finder anvendelse
Dato
20. december 2013
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om opførelse af fritliggende gyllebeholder i Næstved Kommune Natur
Sagen omhandler Næstved Kommunes afgørelse af 18. juni 2010 om landzonetilladelse til etablering af en fritliggende gyllebeholder på ejendommen matr.nr. [...1][...] By, beliggende [adresse1], 4733 Tappernøje. Ejendommen er en del af en samlet landbrugsejendom på ca. 40 ha, hvor bebyggelsen på [adresse1] er udlejet til beboelse, mens [adresse3] huser en husdyrproduktion med en miljøgodkendelse fra 2009 efter Husdyrbrugloven § 12 til et dyrehold på 292,1 DE. Ejendommen ligger i landzone i et jordbrugsområde, med tilstødende naturbeskyttelsesområde, lavbundsarealer og et § 3-beskyttet naturområde. Der er også registrerede fund/fortidsminder og et beskyttet hegn/dige i henhold til museumsloven.
Ansøgning og kommunens tilladelse
Ejendommens ejer ansøgte om at opføre en fritliggende, overdækket gyllebeholder på 3.940 m³ med en indvendig diameter på ca. 35 meter og en højde på 8,5 meter over terræn. Placeringen, ca. 200 meter nord for [vejen], blev valgt for at være central i forhold til udbringningsarealer og i en fornuftig pumpeafstand fra husdyrproduktionen. En jordvej skulle føres fra [vejen] til beholderen, og en jordvold skulle etableres for at hindre overfladeafstrømning til et nærliggende naturområde.
Næstved Kommune meddelte landzonetilladelsen den 18. juni 2010 uden naboorientering, da kommunen vurderede, at beholderen og aktiviteterne var af underordnet betydning for naboerne grundet afstanden. Kommunen henviste til Planloven § 36, stk. 2 og vurderede, at placeringen tog størst muligt hensyn til omgivelserne.
Tilladelsen blev meddelt på følgende vilkår:
| - | at det samlede anlæg (beholder, manøvreareal, jordvold og beplantning) placeres helt uden for det beskyttede naturområde og således, at tilstanden i naturområdet på ingen måde ændres, |
|---|---|
| - | at der i henhold til museumsloven indgås aftale med museet, inden arbejdet påbegyndes, idet den ansøgte placering er i nærheden af registreret fund, |
| - | at gyllebeholderen placeres mindst 15 meter fra dræn, |
| - | at beholderen udføres med fast overdækning i farve, så beholderen synsmæssigt indpasses i omgivelserne/baggrunden og med en ikke reflekterende overflade, |
| - | at overfladen fra det samlede anlæg ikke medfører gener på overliggende arealer, for vandløb eller dræn eller for det nærliggende § 3-beskyttede naturområde (mose), |
| - | at mulig overfladeafstrømning fra beholder og arealet omkring denne mod det nærliggende beskyttede naturområde hindres, f.eks. ved at etablere jordvold neden for beholderen, |
| - | at der etableres afskærmende beplantning omkring det samlede anlæg (beholder, manøvreareal og jordvold) for bedst mulig indpasning i landskabet, |
| - | at overkørsel fra offentlig vej til anlægget placeres og anlægges efter aftale med og anvisninger fra kommunen, |
| - | at gylletransporter på markarealer og -veje tilrettelægges og sker under størst mulig hensyntagen til omgivelserne, |
| - | at beholderen fjernes, når den ikke længere er nødvendig for mark- eller landbrugsdriften. |
Klager og kommunens svar
Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Næstved (DN) og beboere på ejendommen [adresse2]. DN anførte, at gyllebeholderen ville have en betydelig landskabelig påvirkning, være synlig i et stort område og virke forstyrrende i det åbne, kuperede landskab. De fremhævede også risikoen for forurening i et område med særlige drikkevandsinteresser og som opland til et sårbart Natura 2000-område. DN mente, at gyllebeholderen burde placeres ved den eksisterende husdyrproduktion.
Beboerne på [adresse2] klagede over manglende nabohøring og frygtede, at gyllebeholderen ville skæmme udsynet, medføre lugtgener og forringe ejendomsværdien. De var også bekymrede for øget trafik med store maskiner på den smalle vej.
Næstved Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at gyllebeholderen var et for markdriften nødvendigt anlæg, der skulle tillades, medmindre væsentlige hensyn talte imod. Kommunen vurderede, at placeringen ca. 200 meter øst for [adresse2] og 4-5 meter lavere i terrænet ikke ville påføre ejendommen væsentlige gener. Kommunen oplyste desuden, at husdyrholdet og markarealerne drives i separate selskaber (forskellige CVR-numre), hvilket var baggrunden for, at gyllebeholderen ikke var medtaget i en godkendelsessag efter husdyrbrugloven, men krævede særskilt § 16-godkendelse for udbringningsarealerne.
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, jf. Planloven § 35 og Planloven § 36. Nævnet bemærkede indledningsvis, at spørgsmålet om landzonetilladelse til gyllebeholderen forudsætter en stillingtagen til, om det ansøgte er omfattet af planloven eller husdyrbrugloven.
Forholdet mellem Planloven og Husdyrbrugloven
Nævnet redegjorde for, at opførelse af erhvervsmæssigt nødvendig bebyggelse i landzone normalt ikke kræver landzonetilladelse efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, medmindre det drejer sig om beliggenhed og udformning af bygninger uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. Planloven § 36, stk. 2.
Med ikrafttrædelsen af husdyrbrugloven den 1. januar 2007 blev landzonereglerne i planloven vedrørende ny bebyggelse til husdyrproduktion implementeret i husdyrbrugloven. Dette indebærer et krav om vurdering i forbindelse med en tilladelse efter Husdyrbrugloven § 10 eller godkendelse efter Husdyrbrugloven § 11 eller Husdyrbrugloven § 12. Lovforslaget til husdyrbrugloven understregede, at loven samler reglerne om miljøgodkendelse, lokaliseringsregler og landzoneregler for ny bebyggelse til husdyrproduktion.
Nævnets vurdering og afgørelse
Nævnet fastslog, at opførelse af en gyllebeholder på matr.nr. [...1][...] By, som er en del af husdyrbruget, jf. Husdyrbrugloven § 3, stk. 1, er en godkendelsespligtig ændring på husdyrbruget i henhold til Husdyrbrugloven § 12. Det forhold, at husdyrholdet og markarealerne drives i separate selskaber (under forskellige CVR-numre), kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat.
På baggrund heraf ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Næstved Kommunes afgørelse af 18. juni 2010 om landzonetilladelse til etablering af den fritliggende gyllebeholder. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling efter husdyrbrugloven. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.
Lignende afgørelser
