Stadfæstelse af landzonetilladelse til sommerhusbyggeri ved Hjarbæk

Sagen omhandler en klage over Viborg Kommunes landzonetilladelse af 10. juni 2013 til opførelse af et nyt sommerhus på 70 m2 samt overdækninger på 41 m2. Det nye sommerhus skulle erstatte et ældre sommerhus på 41 m2 på ejendommen beliggende i landzone inden for kystnærhedszonen ved Hjarbæk. Ejendommen, der er på 340 m2, ligger ca. 220 m fra kysten i et område, som i kommuneplanen er udlagt til sommerhusområde HJAR.S1.O2. Ifølge kommuneplanens rammebestemmelser må kommende lokalplanlægning ikke give mulighed for en bygningshøjde over 5 m, og der må maksimalt bebygges med 15 % af grundarealet, dog maksimalt 200 m2 etageareal pr. sommerhusgrund. For byggeri inden for kystnærhedszonen gælder, at det ansøgte skal have helt underordnet betydning i forhold til nationale og regionale interesser. Det ansøgte sommerhus er tegnet med en højde til gavlspids på ca. 5 m (4,64 m fra fastlagt niveauplan) og et stort vinduesparti mod kysten. Kommunen vurderede, at projektet havde karakter af mindre sommerhusbebyggelse, som ikke foregreb fremtidig detailplanlægning, og at det ikke ville fremtræde for markant fra kystsiden. Kommunen lagde vægt på, at selvom gavlen mod kysten havde et vinduesparti op til gavlspids, var bredden kun ca. 3,5 m, og den del af vinduespartiet, der var over 4 m højt, var kun ca. 2 m bredt. Tilladelsen blev givet med vilkår om farvevalg. Klagen blev indgivet af en nabo, der anførte, at området er karakteriseret ved små, lave huse, og at den øgede højde (anslået 1,4 m af klager, 0,9 m af ansøger) og bredde ville mindske udsynet fra klagers matrikel og spærre for fjordkig. Klager påpegede også, at huset overskred bebyggelsesprocenten på 15 % og mente, at kommunen burde udarbejde en lokalplan for området for at sikre ensartede retningslinjer. Ansøger anførte, at intentionen var at skabe et tidssvarende og anvendeligt sommerhus, der generede naboerne mindst muligt og tilpassede sig områdets kuperede terræn og karakter. Ansøger fremhævede, at vinduespartiet mod fjorden var trukket langt ind under tagkonstruktionen, og at den nye tagryg næsten lå på linje med den oprindelige, med husets smalleste del (gavlen) mod fjorden. Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Viborg Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af et sommerhus på 70 m2 samt overdækninger på 41 m2 til erstatning for et ældre sommerhus. Afgørelsen står således ved magt.

Nævnets vurdering af landzonetilladelse

Nævnet bemærkede, at udgangspunktet efter planloven er, at sommerhuse skal ligge i sommerhusområder, og at nye sommerhuse normalt ikke tillades i landzone. Vurderingen af sager vedrørende udvidelse eller udskiftning af eksisterende sommerhuse sker på grundlag af en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i planlægningsmæssige og landskabelige overvejelser samt en afvejning af de hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne. Den tilladte størrelse og udformning afhænger af de konkrete landskabelige forhold og det ansøgtes påvirkning heraf, især i særligt værdifulde områder, hvor praksis kan være restriktiv.

Praksis for sommerhuse i landzone

Nævnet gennemgik sin praksis for udvidelser af fritidsboliger:

• Meget værdifulde områder (f.eks. Natura 2000, § 3-områder): Normalt gives der ikke tilladelser til udvidelse, dog kan mindre tilbygninger på 2-8 m2 accepteres for at muliggøre et tidssvarende badeværelse.
• Øvrige områder uden særlige naturinteresser: Fritliggende sommerhuse kan efter konkret vurdering tillades udvidet til i alt 60-80 m2.
• Områder præget af ensartet sommerhusbebyggelse: Sommerhuse kan efter konkret vurdering tillades udvidet til det, der svarer til de omkringliggende huse, eller i alt ca. 100 m2.

Nævnet understregede, at der ikke er en generel praksis om at acceptere udbygning af mindre sommerhuse i landzone til op til 100 m2. Ved vurderingen lægges der vægt på husenes ydre mål (grundareal, højde og udformning) og afgørelsens betydning for fremtidige lignende sager.

Kystnærhedszonen

Da ejendommen ligger inden for kystnærhedszonen, må der kun meddeles landzonetilladelse, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 35, stk. 3, jf. § 5a, stk. 3.

Konkret vurdering af sagen

Nævnet lagde vægt på, at ejendommen ligger i et område, som i kommuneplanen er udlagt som sommerhusområde, og at området er præget af ensartet sommerhusbebyggelse. Ejendommen er beliggende i første række med ca. 220 m til kysten. Nævnet fandt ikke anledning til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet havde karakter af mindre sommerhusbebyggelse, som ikke foregreb en fremtidig detailplanlægning, og at det ansøgte ikke ville fremtræde for markant fra kystsiden. Nævnet lagde navnlig vægt på områdets karakter samt sommerhusets areal på 70 m2. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62.