Ophævelse af påbud om fraflytning fra sommerhus grundet pensionists ret til helårsbeboelse

Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes påbud af 31. oktober 2016 om fraflytning fra et sommerhus beliggende på [adresse1]. Ejendommen er placeret i et sommerhusområde, og kommunen havde tidligere meddelt dispensation til helårsbeboelse frem til 31. marts 2016 i henhold til Planlovens § 40, stk. 2. Kommunen havde dog samtidig meddelt, at yderligere dispensationer ikke kunne forventes.

Klager, den tinglyste ejer af sommerhuset, indbragte sagen for Natur- og Miljøklagenævnet. Klager gjorde gældende, at sommerhuset havde været ejet i 19 år, og at der i ægteskabet var fælleseje. Da klagers ægtefælle er førtidspensionist, mente klager, at begge ægtefæller havde ret til helårsbeboelse i henhold til Planlovens § 41.

Kommunens begrundelse for påbuddet

Ikast-Brande Kommune begrundede påbuddet med, at det alene er den tinglyste ejer, der kan opnå ret til helårsbeboelse efter Planlovens § 41. Da klager, den tinglyste ejer, ikke selv var pensionist, og ægtefællen, der var førtidspensionist, ikke var tinglyst ejer, fandt kommunen, at betingelserne for helårsbeboelse ikke var opfyldt. Kommunens afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål om, hvorvidt klager og dennes ægtefælle var omfattet af Planlovens § 41 og dermed havde en umiddelbar ret til helårsbeboelse.

Nævnets vurdering af ejerforhold og pensioniststatus

Nævnet henviste til Planlovens § 40, stk. 1, som fastslår, at boliger i sommerhusområder ikke må anvendes til overnatning i perioden 1. oktober til 31. marts, bortset fra kortvarige ferieophold. Dog giver Planlovens § 41 en pensionist, der har ejet en sommerhusbolig i mindst 8 år, en umiddelbar ret til helårsbeboelse, og i sådanne tilfælde kan pensionistens ægtefælle ligeledes anvende boligen til dette formål. Definitionen af pensionist findes i Planlovens § 41, stk. 2.

Nævnet lagde vægt på vejledningen om planloven, som fastslår, at sædvanligt formuefællesskab i et ægteskab betragtes som sameje i denne relation, og at tinglysning af ejerskab ikke er afgørende. Det betyder, at hver medejer i et sameje har ret til helårsbeboelse, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet fandt det godtgjort, at der mellem ægtefællerne bestod sameje, og at sommerhuset havde været ejet i mere end 8 år. Da klagers ægtefælle er førtidspensionist, opfyldte vedkommende betingelserne for umiddelbar ret til helårsbeboelse i henhold til Planlovens § 41, stk. 3. Klager havde dermed en afledt ret til at bebo sommerhuset hele året.

På denne baggrund konkluderede nævnet, at Ikast-Brande Kommune ikke havde hjemmel til at meddele påbud om fraflytning i henhold til Planlovens § 40, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede derfor Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 31. oktober 2016 om påbud om flytning fra sommerhuset. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62.