Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dispensation fra forbud mod helårsbeboelse i sommerhusområde

Ejeren af en sommerhusejendom ansøgte Slagelse Kommune om dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse for vinteren 2013/2014. Ansøgningen henviste til en tidligere meddelt dispensation for vinteren 2012/2013 og begrundede behovet med klagernes arbejdsmæssige, helbredsmæssige, familiemæssige og økonomiske situation. Kommunen havde tidligere meddelt dispensation for vinteren 2012/2013.

Slagelse Kommune meddelte afslag på ansøgningen den 3. juli 2013. Begrundelsen for afslaget var, at kommunens administrationspraksis for helårsbeboelse i sommerhuse kun tillader dispensation for maksimalt ét år. Kommunen anførte, at der ikke kunne gives yderligere dispensation, da den tidligere dispensation allerede havde dækket den maksimale periode.

Klagerne påklagede kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet den 1. august 2013. I klagen blev det navnlig anført, at kommunen burde have meddelt den ansøgte dispensation, da det reelt kun drejede sig om et halvt års ekstra helårsbeboelse. Kommunen kommenterede ikke klagen i forbindelse med videresendelsen til nævnet.

Forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhusområder er fastsat i Planloven § 40, stk. 1, som angiver, at en bolig i et sommerhusområde ikke må anvendes til overnatning i perioden 1. oktober til 31. marts, bortset fra kortvarige ferieophold. Kommunen har dog mulighed for at meddele personlig dispensation i særlige tilfælde, jf. Planloven § 40, stk. 2.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.

Kommunens skønsudøvelse

Nævnet bemærkede, at det er op til kommunens skønsmæssige vurdering, om der foreligger et "særligt tilfælde" i henhold til Planloven § 40, stk. 2, og om der i så fald bør meddeles dispensation. Denne skønsmæssige vurdering kan som udgangspunkt ikke påklages eller efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet. Dog skal kommunens afgørelse træffes på grundlag af almindelige forvaltningsretlige principper.

Forvaltningsretlige principper

Det følger af de almindelige forvaltningsretlige principper, at en myndighed skal foretage en konkret og individuel vurdering af hver ansøgning om dispensation. En kommune kan ikke "sætte sit skøn under regel" ved på forhånd at beslutte ikke at meddele dispensation under visse omstændigheder eller ved at opstille ufravigelige interne regler for, hvornår dispensationer kan meddeles.

Nævnets vurdering af Slagelse Kommunes afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at Slagelse Kommune havde sat sit skøn under regel. Kommunen havde i sin afgørelse anført, at der kun kunne meddeles dispensation for højst ét år, og syntes alene at have vurderet, om ansøgeren var omfattet af denne interne regel. Ved at opstille denne interne retningslinje som en ufravigelig betingelse for at opnå dispensation, havde kommunen undladt at foretage den krævede konkrete, individuelle vurdering af ansøgningen.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Slagelse Kommunes afgørelse af 3. juli 2013. Sagen blev hjemvist til kommunens fornyede behandling. Kommunen skal herefter foretage en konkret og individuel vurdering af de af klager anførte forhold i ansøgningen, herunder om der foreligger et sådant særligt tilfælde, som forudsat i Planloven § 40, stk. 2.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.