Klage over Nyborg Kommunes Kommuneplan 2013 og VVM-redegørelse for biogasanlæg i Ørbæk

Sagen omhandler klager over Nyborg Kommunes endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013 med tilhørende miljøvurdering samt kommunens VVM-redegørelse for etablering af et biogasanlæg i Ørbæk. Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og Miljøvurderingslovens § 16, stk. 12, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Klagerens anbringender

To advokater klagede på vegne af omboende over flere aspekter af kommunens afgørelse:

• Klassificering af biogasanlæg: Klagerne anførte, at kommunen uretmæssigt havde nedklassificeret biogasanlægget til miljøklasse 6, selvom det ifølge Håndbog om Miljø og Planlægning og praksis burde klassificeres som miljøklasse 7. Dette medførte, at afstandskrav på 300 meter til beboelse for miljøklasse 6-virksomheder ikke kunne overholdes, og at kommunen manglede hjemmel til at planlægge for et biogasanlæg i miljøklasse 6.
• Miljøvurderingens grundlag: Det blev hævdet, at miljøvurderingen var baseret på et forkert retligt grundlag, da kommunen udtalte sig om egnetheden af erhvervsområder til biogasanlæg, før en VVM-redegørelse var udarbejdet, og efter at en tidligere screening var underkendt.
• Manglende kommuneplanretningslinjer: Klagerne mente, at miljøgodkendelsen var ugyldig, da kommunen ikke havde udarbejdet specifikke kommuneplanretningslinjer for anlægget, som krævet af den dagældende Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet § 3.
• Mangelfuld VVM-redegørelse: En række mangler i VVM-redegørelsen blev påpeget, herunder:
  • Manglende vurdering af samlet lugtemission, især diffuse kilder.
  • Manglende risikovurdering, herunder kumulative forhold med nabovirksomheden, der håndterer brandnærende stoffer.
  • Utilstrækkelig vurdering af alternative placeringsmuligheder og anlægsudformninger.
  • Urigtig beregning af afstande til naboer og boligområder.
  • Urealistisk skøn over den øgede trafikbelastning.
• OSD/NFI-områder: Klagerne anførte, at biogasanlæg er potentielt grundvandstruende og ikke uden særlig begrundelse kan etableres i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

Sagens oplysninger fra Nyborg Kommune

Nyborg Kommune havde den 19. marts 2013 endeligt vedtaget Lokalplan nr. 239 og Kommuneplantillæg nr. 12, der muliggjorde etablering af miljøklasse 3-6 virksomheder, herunder biogasanlæg, i erhvervsområdet ved Nyborgvej, Ørbæk. Kommuneplan 2013 videreførte disse bestemmelser. Kommunen begrundede placeringen med nærhed til organisk affald, hovedfærdselsårer og naturgasdistributionsnet, og anførte, at der ikke var alternative placeringsmuligheder for det konkrete projekt. Kommunen havde desuden meddelt miljøgodkendelse og VVM-tilladelse den 7. oktober 2014.

Kommunen fastholdt, at biogasanlægget kunne klassificeres til miljøklasse 6 på baggrund af en konkret vurdering af projektets miljøbelastning og skærpede krav til indretning og drift. De anførte, at håndbogens afstandsanbefalinger var vejledende, og at den faktiske afstand til nærmeste forureningsfølsomme område var over 300 meter. Kommunen afviste, at der var mangler i VVM-redegørelsen vedrørende lugt, risiko, og alternative placeringer, og henviste til, at risikoforhold med nabovirksomheden var vurderet af beredskabsafdelingen. Vedrørende OSD/NFI-områder havde kommunen haft dialog med Naturstyrelsen og foretaget ændringer i planlægningen for at sikre grundvandsbeskyttelsen.

Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelser

Nævnet havde den 13. december 2013 ophævet kommunens oprindelige screeningsafgørelse for biogasanlægget og hjemvist sagen til fornyet behandling, da anlægget var omfattet af obligatorisk VVM-pligt. Nævnet opretholdt dog kommunens vedtagelse af lokalplan nr. 239 og kommuneplantillæg nr. 12.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og Miljøvurderingslovens § 16, stk. 1, og vurderede, at sagen kunne afgøres uden besigtigelse. Nævnet bemærkede, at det alene kunne tage stilling til retlige spørgsmål og overholdelse af reglerne, ikke om planlægningen var hensigtsmæssig.

Virksomhedsklasser

Nævnet fandt, at virksomhedsklassifikationen i Miljøstyrelsens håndbog er et vejledende hjælperedskab til planlægning og ikke ufravigelige afstandskrav. Da virksomheden var kendt, og der kunne fastsættes konkrete krav til indretning og drift i miljøgodkendelsen, kunne kommunens accept af en lavere afstand og planlægning i overensstemmelse hermed ikke give anledning til bemærkninger. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i dette klagepunkt.

Miljøvurdering

Nævnet bemærkede, at miljøvurderingen efter miljøvurderingsloven omfatter en overordnet strategisk vurdering i forbindelse med planlægning, mens VVM-vurderingen omfatter det konkrete projekt. Det var derfor acceptabelt, at Kommuneplan 2013 omtalte erhvervsområder som potentielt egnede biogasområder, uanset at en VVM-vurdering af det konkrete anlæg endnu ikke var gennemført. Nævnet kunne ikke give medhold i dette klagepunkt.

Manglende kommuneplanretningslinjer

Nævnet vurderede, at Kommuneplantillæg nr. 12 ikke i tilstrækkelig grad opfyldte kravene i den dagældende Planlovens § 11g, stk. 1 om retningslinjer for beliggenhed og udformning af VVM-pligtige anlæg. Imidlertid var Planloven ændret med ikrafttrædelse den 1. januar 2014, så pligten til at udarbejde et kommuneplantillæg som led i VVM-redegørelsen var ophævet, hvis anlægget kunne rummes inden for gældende planlægning. Da anlægget lå inden for rammerne af kommuneplantillæg 12 (nu Kommuneplan 2013) og Lokalplan nr. 239, og VVM-redegørelsen havde været i offentlig høring, fandt nævnet, at hensynet til offentlighedens inddragelse var varetaget i fornødent omfang. Nævnet afviste derfor at hjemvise sagen af formelle grunde. Nævnet kunne ikke give medhold i dette klagepunkt.

Mangelfuld miljøregulering

Nævnet fandt, at VVM-redegørelsens afsnit om foranstaltninger til at undgå skadelige virkninger på miljøet opfyldte kravene, og at den egentlige miljøregulering var indeholdt i miljøgodkendelsen. Nævnet kunne ikke give medhold i dette klagepunkt.

Manglende vurdering af samlet lugtemission

Nævnet var ikke enig med klager i, at redegørelsen ikke havde forholdt sig til diffus lugtemission, da der var beskrevet foranstaltninger til at minimere lugt fra diffuse kilder. Nævnet fandt, at VVM-redegørelsen i tilstrækkeligt omfang havde beskrevet lugtforholdene. Nævnet kunne ikke give medhold i dette klagepunkt.

Manglende kumulativ risikovurdering

Nævnet bemærkede, at biogasanlægget ikke var omfattet af risikobekendtgørelsen, og at kommunens beredskab havde vurderet, at hverken biogasanlægget eller olieoplag kunne true hinanden. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kræve en særlig risikovurdering i forhold til nabovirksomheden. Nævnet kunne ikke give medhold i dette klagepunkt.

Vandhandleplaner m.v.

Nævnet fandt, at Nyborg Kommune i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for, hvorledes grundvandsbeskyttelsen ville blive sikret i området, efter dialog med Naturstyrelsen. Nævnet kunne ikke give medhold i dette klagepunkt.

Manglende vurdering af alternative placeringsmuligheder m.v.

Nævnet vurderede, at VVM-redegørelsen indeholdt en tilstrækkelig beskrivelse af konsekvenserne af 0-alternativet og en vurdering af alternative placeringer. Kommunens analyse havde vist, at der ikke var realistiske alternative placeringsmuligheder uden for OSD-områder på tidspunktet for redegørelsens udarbejdelse. Nævnet fandt desuden, at beskrivelsen af alternativ indretning af anlægget var tilstrækkelig, da anlægget opfyldte kravene til BAT (Best Available Technology). Nævnet kunne ikke give medhold i dette klagepunkt.

Kumulative påvirkninger

Nævnet fandt, at VVM-redegørelsen indeholdt en tilstrækkelig vurdering af de kumulative forhold mellem biogasanlægget og nabovirksomheden, herunder lugtberegninger, der inkluderede udvidelsesplaner. Nævnet kunne ikke give medhold i dette klagepunkt.

Trafik

Nævnet fandt på baggrund af VVM-redegørelsens beregninger af trafikbelastningen ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at placeringen af biogasanlægget ikke ville medføre en væsentlig forøgelse af trafikstøjen. Nævnet kunne ikke give medhold i dette klagepunkt.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående besluttede Natur- og Miljøklagenævnet enstemmigt at opretholde Nyborg Kommunes afgørelse af 14. januar 2014 om endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013 med tilhørende miljøvurdering og VVM-redegørelse for etablering af biogasanlæg i Ørbæk.