Dispensation til tilførsel af jord til råstofgrav - Jyllinge Grusgrav

Sagen omhandler en dispensation til modtagelse af 800.000 m³ ren intakt- og muldjord i Jyllinge Grusgrav, beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og inden for et vandindvindingsområde. Region Sjælland meddelte dispensationen den 25. februar 2009 i medfør af Jordforureningslovens § 52, stk. 2, nr. 3, under forudsætning af, at deponeringen ikke ville udgøre en væsentlig risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller grundvand. Dispensationen var knyttet til en række skærpede vilkår for jordens renhed, forhåndsgodkendelse og egenkontrol.

Klage og tidligere afgørelser

Regionens afgørelse blev påklaget af en vandforsyningsvirksomhed, der udtrykte bekymring for risikoen for grundvandsforurening. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede dispensationen den 21. august 2013, idet nævnet fandt, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at jordtilførslen kunne ske uden risiko for forurening af grundvand, der forventes at indgå i fremtidig drikkevandsforsyning. Nævnet fastholdt denne afgørelse den 29. juni 2016 efter en anmodning om genoptagelse.

Retssag og syn og skøn

Ansøgeren stævnede Natur- og Miljøklagenævnet, hvilket førte til en retssag ved Retten i Roskilde. I forbindelse med retssagen blev der foretaget et miljøteknisk syn og skøn. Skønsmanden vurderede, at det øvre lerlag var tilstrækkeligt uigennemtrængeligt, og at der ikke var direkte hydraulisk forbindelse mellem det sekundære og det primære grundvandsmagasin under grusgraven. Skønsmanden konkluderede, at selv en utilsigtet tilførsel af forurenet jord ville være uden betydning for vandkvaliteten i det primære grundvandsmagasin, og at risikoen for forurening af vandindvindingsanlæg eller grundvand til fremtidig drikkevandsforsyning var lille. Det sekundære grundvandsmagasin blev vurderet uegnet til drikkevandsformål på grund af nitratpåvirkning fra landbrug.

Rettens dom

Retten i Roskilde ophævede den 24. marts 2017 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser og hjemviste sagen til fornyet behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Retten lagde vægt på de samstemmende faglige vurderinger, der viste, at tilførsel af ren intakt jord under de skærpede vilkår ikke indebar en risiko for forurening af det primære grundvandsmagasin. Retten fastslog, at Jordforureningslovens § 52, stk. 2, nr. 3 ikke kræver beskyttelse af grundvand, der ikke aktuelt anvendes til eller forventes at skulle indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning, og at ansøgeren derfor havde krav på dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Region Sjællands afgørelse af 25. februar 2009 om dispensation fra forbud mod tilførsel af jord til råstofgrave i medfør af Jordforureningslovens § 52, stk. 2, nr. 3.

Nævnet traf denne afgørelse på baggrund af Retten i Roskildes dom af 24. marts 2017. Retten fastslog, at tilførsel af ren intaktjord i overensstemmelse med de stillede vilkår i regionens dispensation ikke indebærer en risiko for forurening af det primære grundvandsmagasin. Desuden fandt retten, at risikoen for forurening af det sekundære grundvandsmagasin i den konkrete sag ikke er til hinder for meddelelse af dispensation efter den nævnte bestemmelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke fundet anledning til at ændre på eller fastsætte yderligere vilkår i dispensationen.

Bemærkninger fra Nævnet

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at et grundvandsmagasin, der er nitratpåvirket, ikke i sig selv gør magasinet uegnet til drikkevandsproduktion, da rensning for nitrat er teknisk og økonomisk muligt. Nævnet understreger, at nitratpåvirkning skal indgå i den konkrete vurdering af, om der kan meddeles dispensation efter Jordforureningslovens § 52, stk. 2.

Nævnet fastholder desuden sin generelle opfattelse af, at JAGG trin 1-beregninger kan indgå i risikovurderingen, selv i situationer hvor der ikke er tale om en forurenet lokalitet. Dog vurderes beregningerne i denne konkrete sag ikke at have afgørende betydning for den samlede risikovurdering, givet de øvrige oplysninger i sagen.