Stadfæstelse af påbud om udvidelse af arbejdstid i forbindelse med Projekt Nordhavnsvej

Støjgrænserne i påbuddet blev fastsat på baggrund af en støjrapport af 25. april 2017, udført af Rambøll for Københavns Kommune. Rapporten konkluderede, at anlægsarbejdet kunne udføres uden at overskride kriterieværdien på 70 dB(A) i den udvidede arbejdstid, forudsat at en vis afstand til boliger blev opretholdt. Påbuddet udløb ved åbningen af Ring 2.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at de udvidede arbejdstider og støjgrænser ikke burde accepteres. Klageren fremhævede flere punkter:

• Kommunen er bygherre og derfor ikke rette myndighed til at varetage hensynet til de støjplagede borgere.
• Støjniveauet er allerede sundhedsskadeligt, og en forøgelse bør undgås.
• Støjbelastningen bør reduceres ved opsætning af støjafskærmning.
• Støjrapporten af 25. april 2017 er behæftet med fejl og mangler, herunder manglende medtagelse af hydraulisk hammer som støjkilde og information om tillæg for impulser og hørbare toner.
• Uovervågede støjmålinger viser, at de fastsatte støjgrænser ikke overholdes.
• Der bør opsættes mikrofoner til støjmåling ved alle ejendomme for løbende overvågning.
• Kommunen reagerer ikke på overtrædelser eller klager.
• Der bør ydes økonomisk kompensation til de støjplagede naboer.
• Placeringen af en naturgasfordelingsledning oven på tunnelen udgør en betydelig sikkerhedsrisiko.

Kommunens bemærkninger

Københavns Kommune anmodede om, at klagen ikke tillægges opsættende virkning, da de samfundsmæssige konsekvenser ved lukning af Ring 2 vejede tungere end nabohensynet. Kommunen afviste klagerens uovervågede støjmålinger som orienterende og anførte, at støjrapportens driftsscenarier var bedre egnede til at vurdere støjen. Kommunen bemærkede desuden, at støjafskærmning var fjernet grundet pladsmangel, og at flytbar støjskærm ikke var anvendelig for de bevægelige anlægsaktiviteter.

Under sagens behandling oplyste kommunen, at Ring 2 ville blive lukket inden for få dage, og klageren fremsendte yderligere uovervågede støjmålinger, der angiveligt viste gentagne overskridelser af grænseværdierne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Københavns Kommunes påbud af 31. maj 2017 om en tidsbegrænset udvidelse af arbejdstiden i forbindelse med udførelsen af Projekt Nordhavnsvej.

Kompetence og støjregulering

Nævnet bemærkede indledningsvist, at Københavns Kommune er rette myndighed til at træffe afgørelse om regulering af støj fra Projekt Nordhavnsvej, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 65. Støj fra anlægsprojektet kan reguleres ved påbud efter Miljøbeskyttelsesloven § 42. Nævnet fandt, at støjrapporten af 25. april 2017 var udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger og var retvisende. Rapporten dokumenterede, at anlægsarbejdet kunne udføres uden at overskride påbuddets grænseværdier, baseret på omfattende erfaringsmateriale og worst-case betragtninger.

Støjafskærmning og målinger

Nævnet vurderede, at kommunens vurdering af yderligere effektive foranstaltninger til at dæmpe støjen var fyldestgørende og i overensstemmelse med Miljøprojekt nr. 1409. Det blev anerkendt, at effektiv støjafskærmning ikke altid er mulig, især når støjkilden flytter sig. Derudover fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at meddele påbud om opsættelse af permanente uovervågede støjmålere på alle ejendomme, da Miljøprojekt nr. 1409 og Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 anbefaler, at støjmålinger altid overvåges af en måletekniker for at sikre pålidelighed.

Afvejning af hensyn

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at en afvejning af miljøbeskyttelseshensyn over for samfunds- og virksomhedssynspunkter kunne begrunde en fravigelse af de vejledende støjgrænser. Nævnet fandt, at støjgrænserne og arbejdstiderne i påbuddet af 31. maj 2017 kunne accepteres ud fra en afvejning af trafikale hensyn over for de gener, naboerne påføres. Der blev lagt særlig vægt på påbuddets forholdsvis korte gyldighed og at støjreguleringen ville vende tilbage til de oprindelige grænser fra 2012 efter åbningen af Ring 2. Fravigelserne skete desuden alene i dagtimerne, og de enkelte boliger ville kun undtagelsesvist og i korte perioder blive udsat for støj over 70 dB(A).

Tilsyn og øvrige klagepunkter

Klagerens anbringende om, at kommunen ikke reagerede på overtrædelser af de gældende støjgrænser, blev afvist fra realitetsbehandling. Nævnet henviste til, at kommunens afgørelser vedrørende lovliggørelsesmåde efter Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 3. Henvendelser vedrørende kommunens tilsynspligt skal rettes til Ankestyrelsen, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 68, stk. 1.

Klagepunktet vedrørende placeringen af en naturgasfordelingsledning blev også afvist, da den påklagede afgørelse ikke omhandlede dette forhold, og nævnet kun kan behandle klager over afgørelser truffet efter miljø-, natur- eller fødevarelovgivningen.

Endelig bemærkede nævnet, at krav om økonomisk kompensation for støjgener ikke er reguleret i miljøbeskyttelsesloven, og nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle dette. Klageren blev henvist til domstolene. Nævnet tog ikke stilling til kommunens anmodning om, at klagen ikke skulle tillægges opsættende virkning, da der var truffet afgørelse i sagen, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 95.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.