Klage over støjdispensation ved anlæg af Strandvængets Lokalgade

Sagen omhandler en klage indgivet af en nabo til anlægsarbejdet med Strandvængets Lokalgade i København. Klagen vedrører Københavns Kommunes afgørelse af 19. maj 2017 om midlertidig dispensation til overskridelse af støjgrænseværdier fastsat i kommunens bygge- og anlægsforskrift fra 2016.

Dispensationen tillod arbejde mandag-fredag kl. 07.00-18.00 og lørdag kl. 08.00-16.00 med overskridelse af støjgrænserne. Den var gældende fra 19. maj 2017 til 1. august 2017.

Klager anførte, at dispensationen var i strid med miljøbeskyttelsesloven, da den tillod ubegrænset støj. Desuden blev det anført, at kommunen ikke opfyldte sin tilsynspligt, idet støjafskærmning og mikrofoner til støjmåling var nedtaget. Klager mente også, at byggeriet ikke burde reguleres som et midlertidigt anlægsarbejde, da det var en del af det større Nordhavnsprojekt, og at de berørte naboer burde kompenseres for støjgenerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over København Kommunes afgørelse om midlertidig dispensation.

Nævnet konstaterede, at dispensationen var meddelt med hjemmel i kommunens bygge- og anlægsforskrift, som er udstedt på baggrund af Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 20. Afgørelser truffet med hjemmel i sådanne lokale forskrifter kan som udgangspunkt ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 21, stk. 2. En undtagelse hertil er afgørelser vedrørende kommunalt ejede eller kommunalt drevne anlæg, jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 23. Da anlægget af Strandvængets Lokalgade er et kommunalt projekt, kunne afgørelsen påklages.

Nævnet bemærkede dog, at dispensationen udløb den 1. august 2017. Det er en forudsætning for, at Miljø- og Fødevareklagenævnet kan tage stilling til en klage over en afgørelse, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 91, at afgørelsen fortsat er aktuel. Idet dispensationen var udløbet, var en prøvelse af afgørelsen ikke længere aktuel.

Klage over tilsyn

I forhold til klagen over kommunens manglende tilsyn, bemærkede Miljø- og Fødevareklagenævnet, at det følger af Miljøbeskyttelsesloven § 68, stk. 1, at kommunen som tilsynsmyndighed skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Kommunens valg af lovliggørelsesmåde er reguleret af . Afgørelser truffet efter kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. . Klager over kommunens tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven skal i stedet rettes til Ankestyrelsen.