Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udledning af overfladevand fra banearealer i Middelfart Kommune - Ophævelse og hjemvisning

Sagen omhandler en klage over Middelfart Kommunes afgørelse af 8. juni 2015, der gav tilladelse til udledning af overfladevand fra banearealer på matrikel [matrikel1], Viby By, Udby. Tilladelsen var nødvendig i forbindelse med en sporombygning på strækningen Odense-Fredericia, hvor afvandingen vest for Nr. Aaby station skulle forbedres.

Klager ansøgte om etablering af et nyt afvandingssystem, der skulle afvandes til et eksisterende rørlagt vandløb, som endte i Viby Å. Da vandløbets kapacitet var opbrugt, krævede kommunen en forsinkelse af vandet, hvilket førte til etablering af et grøftebassin.

Vilkår og indsigelser

Kommunen fremsendte et udkast til udledningstilladelse, som senere blev ændret til at inkludere vilkår om udtagning og analyse af vandprøver for stoffer som atrazin, dichlobenil og glyphosat samt deres nedbrydningsstoffer. Klager gjorde indsigelse mod disse vilkår, idet de anså dem for at stride mod proportionalitetsprincippet og bemærkede, at brugen af atrazin og dichlobenil var ophørt for over 20 år siden. Klager fremhævede desuden, at udledningerne ofte indeholdt vand fra naboarealer, og at kommunens krav syntes at være inspireret af en speciel sag i Kerteminde Kommune.

Klager anførte yderligere, at vilkårene 9-14 ikke var sagligt begrundede, ikke opfyldte kravet om ligebehandling, og at kommunen ikke havde vurderet sandsynligheden for miljøskadelig effekt i forhold til omkostningerne. Klager mente, at proportionalitetsvurderingen skulle inkludere de bredere konsekvenser for lignende sager og de faktiske udgifter til prøveudtagning og beredskab.

Kommunens bemærkninger

Middelfart Kommune fastholdt, at kravet om pesticidanalyser var fagligt begrundet, og at der ikke var tilsvarende sager at sammenligne med. Kommunen vurderede, at analyseomkostningerne var beskedne og stod mål med en eventuel miljøskadelig effekt. De bemærkede også, at klagers materiale om jordforurening netop dokumenterede, at rester af atrazin og dichlobenil kunne findes i jordprøver efter mere end 20 år. Kommunen afviste, at klager havde et stort antal udledninger, der medførte lignende problematikker, og henviste til forsigtighedsprincippet, da der ikke forelå viden om pesticidindholdet i overfladevand fra banearealer.

Natur- og planforhold

Udledningen sker til Viby Å, som er et beskyttet vandløb i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, og som har udløb i Gamborg Nor og Gamborg Fjord, der er en del af Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt. Vandplaner og vandområdeplaner viste, at miljømålet for Viby Å, Gamborg Nor og Gamborg Fjord var god økologisk tilstand, men at den faktiske tilstand var moderat til dårlig, og at der var konstateret forhøjede koncentrationer af visse miljøfarlige forurenende stoffer i Gamborg Nor, dog uden analyser for pesticider.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Middelfart Kommunes afgørelse af 8. juni 2015 om tilladelse til udledning af overfladevand fra banearealer og hjemviser sagen til fornyet behandling. Afgørelsen træffes med virkning fra 1 år fra nævnets afgørelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 28, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1.

Begrundelseskravet

Nævnet fandt, at den påklagede udledningstilladelse ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1. Kommunen havde ikke tilstrækkeligt redegjort for, hvorfor der var risiko for udledning af netop de valgte miljøfarlige forurenende stoffer, hvordan de kunne skade recipienten, eller hvilke koncentrationer der ville udgøre en risiko. Dette udgjorde en væsentlig retlig mangel.

Saglige hensyn og proportionalitet

Nævnet anerkendte, at hensynet til at sikre recipienten mod forurening er et sagligt hensyn i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 28 og Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter lovens kap. 3 og 4 § 17, stk. 7. Vilkår om prøvetagning og analyser har en klar sammenhæng med en udledningstilladelse. Dog kunne nævnet ikke vurdere, om de fastsatte analysevilkår var proportionale med den konkrete risiko for skade, da Middelfart Kommune ikke havde begrundet vilkårene nærmere. Nævnet var uenig med klager i, at mere generelle økonomiske konsekvenser for andre lignende udledningstilladelser skulle indgå i den konkrete proportionalitetsvurdering.

Lighedsgrundsætningen

Nævnet fandt ingen grund til at betvivle kommunens oplysning om, at der ikke tidligere havde været ansøgninger om udledning af overfladevand fra sporarealer sprøjtet med pesticider, og fandt derfor ikke, at vilkårsfastsættelsen var i strid med lighedsprincippet.

Øvrige bemærkninger til fornyet behandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet påpegede en række forhold, som kommunen skal tage i betragtning ved den fornyede behandling af sagen:

• VVM-vurdering: Kommunen skal vurdere, om det ansøgte grøftebassin kan få væsentlig indvirkning på miljøet i henhold til Miljøvurderingsloven § 16 og Miljøvurderingsloven § 21. Vurderingen skal fremgå af afgørelsen.
• Vandrammedirektivet: Kommunen skal vurdere, om udledningen kan medføre en forringelse af tilstanden for Viby Å, Gamborg Nor eller Gamborg Fjord, eller om den indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for overfladevandområderne, jf. Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), i). Hvis der er fare for forringelse, skal kommunen vurdere behovet for at fastsætte grænseværdier for problematiske miljøfarlige forurenende stoffer. Miljømålet for Viby Å, Gamborg Nor og Gamborg Fjord er god økologisk tilstand, fastsat i Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
• Habitatvurdering: Kommunen skal foretage en væsentlighedsvurdering i forhold til Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt, som Gamborg Nor og Gamborg Fjord er en del af, i henhold til Habitatbekendtgørelsen § 7, stk. 7. Vurderingen skal fremgå af afgørelsen.