Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til [...] Havbrug

Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende Miljøstyrelsens miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til etablering af et havbrug syd for Endelave. Ansøgningen, indsendt af [virksomhed1] A/S den 17. januar 2012 og revideret den 10. december 2013, omhandlede en årlig produktion på op til 2.105 tons regnbueørreder i netbure.

Miljøstyrelsen meddelte den 8. maj 2014 godkendelse med vilkår om maksimale udledninger af kvælstof (88 tons/år), fosfor (9,6 tons/år) og organisk stof (463 tons/år). Miljøstyrelsen vurderede, at der ikke ville ske en væsentlig påvirkning af de marine naturtyper eller sæl- og fuglearter i Natura 2000-område nr. 56, primært på grund af en stor fortyndingseffekt og kompensation for kvælstof og delvist fosfor via opdræt af blåmuslinger. Godkendelsen blev anset for at være i overensstemmelse med de kommende vandplaner og Vejle Amts Regionplan 2005, og principperne om bedste tilgængelige teknik (BAT) blev vurderet opfyldt ved at undlade kobberholdigt antibegroningsmiddel og kompensere for kvælstofudledning.

Klagepunkter

Miljøstyrelsens afgørelser blev påklaget af Danmarks Sportsfiskerforbund, Frilufts Rådet, Horsens Kommune og Danmarks Naturfredningsforening. Klagerne anførte navnlig følgende:

• Vurderingen efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7 var mangelfuld.
• Tilladelsen var ikke i overensstemmelse med habitatreglerne og den kommende vandplan.
• De anvendte modeller var mangelfulde og misvisende, herunder manglende vurdering af fosforpåvirkning.
• Kompensationsopdræt blev ikke anset for BAT og var usikkert/utilstrækkeligt.
• Afgørelserne manglede proportionalitet i forhold til udledninger fra andre kilder.
• Forventede miljøproblemer omfattede udslip af fisk, negativ virkning på turisme og rekreative forhold samt visuel påvirkning.

Natur- og Planforhold

Havbruget er placeret ca. 1,3 km syd for habitatområde H 52, Horsens Fjord, som er en del af Natura 2000-område nr. 56. Udpegningsgrundlaget omfatter gråsæl, spættet sæl, odder, sandbanker, mudder- og sandflader, kystlaguner, strandsøer, rev og større lavvandede bugter og vige. Vejle Amts Regionplan 2005 og Natura 2000-plan 2010-2015 angiver, at kystvandene i området er i ringe tilstand og følsomme over for yderligere næringsstofpåvirkning. Vandplan 2009-2015 for Hovedvandopland 1.9, Horsens Fjord, vurderer den økologiske tilstand i deloplandet til ringe og fremhæver, at havbrugenes udledning af næringsstoffer kan være et væsentligt lokalt bidrag i sommerperioden, hvor algeproduktionen er næringsstofbegrænset.

Model- og Vurderingsgrundlag

[virksomhed2] udarbejdede en Natura 2000-konsekvensredegørelse og en VVM-redegørelse, der baserede sig på modelberegninger fra DHI. Modelberegningerne anvendte 2005 som modelår, da det blev anset for at være repræsentativt for gennemsnitsforholdene i perioden 2000-2008. Effekter af havbrug og kompensationsopdræt (blåmuslinger og tang) blev analyseret, og det blev konkluderet, at projektet ikke ville have skadelig effekt på Natura 2000-område nr. 56. Kompensationsopdrættene var planlagt til at ligge i samme vandområde som havbruget, men kystnært og ca. 12-16 km fra havbruget.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Miljøstyrelsens afgørelser af 8. maj 2014 om miljøgodkendelse af havbruget og VVM-tilladelse til etablering af havbruget. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.

Retligt Grundlag og Vurdering

Nævnet traf afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 33, stk. 1 og Lov om beskyttelse af havmiljøet § 24a, stk. 1. En central del af vurderingen var, om projektet kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1. Nævnet understregede, at der skal opnås vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for den omhandlede lokalitet, og at videnskabelig tvivl skal komme Natura 2000-området til gode.

Mangler i Natura 2000-konsekvensredegørelsen

Nævnet fandt, at Natura 2000-konsekvensredegørelsen ikke med tilstrækkelig sikkerhed udelukkede, at havbruget kunne skade Natura 2000-område nr. 56. Dette skyldtes flere væsentlige mangler:

• Modelberegninger baseret på gennemsnitsværdier: En vurdering af havbrugets mulige effekt på Natura 2000-området kan ikke udelukkes alene på baggrund af modelberegninger, der bygger på gennemsnitlige værdier for modelåret 2005. Kortvarige og lokale påvirkninger (inden for 1-2 uger) kan gøre permanent skade og skal vurderes.
• Nordlig strømretning: Der manglede en vurdering af, om næringsstofudledningen fra havbruget ved nordlig strømretning kunne føre til skade på Natura 2000-område nr. 56, især i sommerperioden hvor næringsstoftilførsel fra havbrug lokalt kan udgøre et væsentligt bidrag til algevækst.
• Fosforpåvirkning: Der var ikke foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af, om havbrugets udledning af uorganisk fosfor i sammenhæng med kvælstof kunne medføre forhøjede koncentrationer, der overstiger de niveauer, der virker begrænsende for algevækst.
• Kalibrering af iltforhold og skillefladedynamik: Konsekvensredegørelsen manglede en nærmere vurdering af kalibreringen af iltforholdene ved sedimentoverfladen og af skillefladedynamikken. Modellen overestimerede iltkoncentrationen i bundvandet i perioder med størst risiko for iltsvind.
• Lokalt iltsvind og algeopblomstring: Der manglede en vurdering af, hvorvidt havbruget kunne medføre lokale (0-3 km) og kortvarige (1-2 uger) iltsvind og algeopblomstring i umiddelbar nærhed af havbruget, især ved nordlig strømretning.

Projektafgrænsning og Kompensationsforanstaltninger

Nævnet fandt, at fangkulturerne (muslinge- og tangproduktion) ikke kunne inddrages i vurderingen efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7. Dette skyldtes, at der ikke var en tæt kobling mellem udledningen fra havbruget og optagelsen i fangkulturerne, og at fangkulturerne ikke var placeret i den nordlige strømretning fra havbruget mod Natura 2000-området. De kunne derfor ikke betragtes som en forureningsbegrænsende foranstaltning i forhold til den konkrete udledning fra havbruget.

VVM-tilladelse

Miljøstyrelsens afgørelse om VVM-tilladelse blev ophævet af samme grunde som anført vedrørende påvirkningen af Natura 2000-området. Nævnet bemærkede desuden, at beskrivelsen af projektets visuelle fremtoning (burenes højde) skulle være retvisende, og at dette skulle inddrages ved en eventuel fornyet ansøgning.

Bedste Tilgængelige Teknik (BAT)

Nævnet vurderede, at fangkulturerne med den ansøgte placering ikke kunne anses som forureningsbegrænsende foranstaltninger i forbindelse med godkendelse af havbruget efter Miljøbeskyttelsesloven § 33 og dermed ikke som BAT i forhold til havbrugets udledninger. Dette var i overensstemmelse med nævnets tidligere praksis og DTU Aquas vurdering af, at kommerciel produktion af muslinger og tang stadig var på forsøgsstadiet og ikke en gennemprøvet teknik.

Konsekvenser af Uheld

Nævnet tiltrådte Miljøstyrelsens håndtering af risikoen for udslip af levende fisk, herunder krav om månedligt eftersyn af anlægget og udarbejdelse af en nødplan for driftsuheld og havari, jf. vejledning om godkendelse af saltvandsbaseret fiskeopdræt.

Hjemvisning og Nævnets Sammensætning

Ansøger anmodede om hjemvisning af sagen, men nævnet ophævede afgørelserne på grund af de påpegede fejl og mangler. Det er herefter op til ansøger at indsende en fornyet ansøgning. Nævnet afviste anmodninger om at inddrage yderligere sagkyndig bistand, idet de sagkyndige medlemmer var beskikket i deres personlige egenskab og besad de nødvendige kompetencer, og det forhold, at de var indstillet af klagende organisationer, ikke medførte inhabilitet, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 3, stk. 2.