Forslag til etablering af statslig energipark ved Brønderslev: Høring om ny bekendtgørelse og miljøvurdering

• Regeringen foreslår at udpege et ca. 2.000 hektar stort areal ved Brønderslev til en statslig energipark for vedvarende energi.
• Energiparken skal huse solceller, vindmøller og Power-to-X-anlæg, fordelt på fire specifikke delområder.
• Forslaget er baseret på den nye lov om statsligt udpegede energiparker, som giver mulighed for at lempe en række eksisterende love, herunder planloven og naturbeskyttelsesloven.
• En omfattende miljørapport vurderer projektets konsekvenser for bl.a. landskab, natur, beboere og kulturarv, og sendes i offentlig høring.
• Udkastet til bekendtgørelse fastsætter specifikke regler, herunder minimumsafstande fra solcelleanlæg til beboelse for at mindske gener.
• Projektet er et led i den nationale målsætning om en firedobling af elproduktionen fra sol og vind på land inden 2030, og høringsfristen er den 25. september 2025.

Bekendtgørelsen fastsætter desuden specifikke regler for at mindske gener, herunder minimumsafstande for solcelleanlæg til beboelse på 150, 300 og 750 meter, afhængigt af anlæggets placering i forhold til bygningen. Loven giver mulighed for dispensation fra bl.a. planloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven for at realisere energiparken.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en omfattende miljørapport, som analyserer projektets konsekvenser. Rapporten konkluderer, at projektet vil have en væsentlig positiv påvirkning på klimaet. Der er dog også identificeret potentielle væsentlige negative påvirkninger for befolkningen, især i forhold til:

• Luftfart: Risiko for genskin og kollision for Nordjyllands Ultra Light Flyveklub, som ligger i området.
• Rekreative muligheder: Tab af arealer for den lokale flyveklub og jagtforening, som forventes at skulle flytte.

Derudover forventes moderate påvirkninger på landskab, kulturarv (visuel påvirkning af Øster Brønderslev Kirke), støj og lugt. Miljørapporten vurderer også påvirkningen på nærliggende Natura 2000-områder, især N12 'Store Vildmose'. En konsekvensvurdering konkluderer, at skade på Natura 2000-områdets integritet kan undgås med afhjælpende foranstaltninger, men at påvirkning af beskyttede arter som odder og flagermus kræver yderligere undersøgelser i den videre planlægning.

Høringsproces

Udkastet til bekendtgørelse og den tilhørende miljørapport er i offentlig høring indtil den 25. september 2025. Borgere, virksomheder og organisationer kan indsende bemærkninger til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Sagens forhistorie og projektbeskrivelse

Projektet har sin baggrund i en energipolitisk aftale fra marts 2012, der sigtede mod at øge andelen af vedvarende energi, herunder havvindmøller. I oktober 2012 screenede Havvindmølleudvalget egnede placeringer for kystnære havvindmølleprojekter, hvilket førte til udpegning af seks områder, herunder Vesterhav Nord. Efter en udbudsrunde i 2016 vandt Vattenfall retten til at opføre Vesterhav Nord Havvindmøllepark. Den oprindelige etableringstilladelse fra 2016 blev påklaget for Vesterhav Syd Havvindmøllepark, hvilket resulterede i en hjemvisning fra Energiklagenævnet den 20. december 2018 med krav om en fornyet miljøvurdering. Som følge heraf anmodede Vattenfall om en ny miljøvurdering for Vesterhav Nord, hvilket førte til udarbejdelsen af en ny miljøkonsekvensrapport og to offentlige høringer i 2019 og 2020.

Projektet omfatter opstilling af 21 havvindmøller af mærket Siemens Gamesa med en effekt på 8,4 MW og en totalhøjde på 193 meter, placeret ca. 5,5 til 8,4 km ud for den jyske vestkyst ved Harboøre. Hertil kommer etablering af to parallelle ilandføringskabler.

Energistyrelsens begrundelse

Energistyrelsen begrundede etableringstilladelsen med, at placeringen og minimumsafstanden til kysten var politisk besluttet af et bredt flertal i Folketinget. Styrelsen vurderede alternative placeringer inden for det udpegede koncessionsområde samt et 0-alternativ. Selvom projektet forventes at medføre en væsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet, rekreative områder og kulturarv, vurderede Energistyrelsen, at påvirkningerne ikke var af en sådan karakter, at tilladelse ikke kunne meddeles. Dette skyldtes bl.a., at der ikke findes specifikke regler, der regulerer den visuelle eller landskabelige påvirkning fra projekter på havet, i modsætning til f.eks. Naturbeskyttelsesloven eller Planloven. Styrelsen lagde vægt på, at den valgte opstilling opfyldte tidligere krav til fysisk udformning, og at yderligere reduktion af visuel påvirkning ikke var mulig inden for det tildelte koncessionsområde. Miljøkonsekvensrapporten anvendte en konsekvenszonering baseret på rapporten "Store vindmøller i det åbne land" fra Skov- og Naturstyrelsen, hvilket klager bestred.

Klagers anbringender

Klager anførte, at etableringstilladelsen ikke burde meddeles grundet væsentlige visuelle påvirkninger og ødelæggelse af natur- og kulturarv. Klager kritiserede især:

• Flytning af udbudsområdet: Manglende dokumentation for årsagen til flytningen af Vesterhav Nord-området fra Thyborøn til en position længere mod syd.
• Politisk beslutning om afstand: Manglende redegørelse for, hvordan minimumsafstanden på 4 km fra kysten blev fastsat, og at denne beslutning ikke var genstand for tilstrækkelig offentlig debat eller lovgivning.
• Manglende offentlig inddragelse: Offentlighedens synspunkter var ikke reelt inddraget i VVM-processen, og principperne i Århus-konventionen om adgang til viden, deltagelse og klage var tilsidesat.
• Opfyldelse af miljøvurderingsloven: Energistyrelsen opfyldte ikke Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 1_§1) og Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 2§_2) om at sikre et højt beskyttelsesniveau, da processen var proforma.
• Politisk beslutning og visuel påvirkning: VVM-processen havde til formål at gennemføre en politisk beslutning frem for at afdække og afværge væsentlige miljøpåvirkninger.
• Alternativer: Utilstrækkelig belysning af alternative placeringer, herunder placering længere fra kysten.
• Begrundelse for landskab og visuel påvirkning: Energistyrelsens begrundelser for at se bort fra miljøkonsekvensrapportens konklusioner om projektets miljøpåvirkninger var utilstrækkelige.
• Brug af konsekvenszonering: Fejlagtig anvendelse af en landbaseret rapport til fastsættelse af konsekvenszoner for et havvindmølleprojekt, hvilket undervurderede den visuelle påvirkning.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte, at flytningen af området skyldtes konflikt med international skibstrafik. Den politiske beslutning om minimumsafstanden på 4 km var baseret på omfattende visualiseringsmateriale og offentlig høring. Styrelsen mente, at kravene til offentlighedens inddragelse i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)) var opfyldt, og at loven sikrer et beslutningsgrundlag, men ikke fastsætter grænser for tilladelige miljøpåvirkninger. Alternativer uden for koncessionsområdet var ikke relevante for Vattenfall. Styrelsen vurderede, at miljøkonsekvensrapporten fyldestgørende beskrev de visuelle påvirkninger, og at valget af konsekvenszonering ikke havde undervurderet påvirkningen, da der ikke er lovfastsatte metodekrav.