Erfaringsindsamling vedrørende forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter

• Justitsministeriet indsamler erfaringer fra forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter.
• Erfaringsindsamlingen skal vurdere ordningens praktiske betydning og dens fremtidige videreførelse.
• Forsøgsordningen er etableret i henhold til lov nr. 715 af 13. juni 2023, som ændrer vagtvirksomhedsloven.
• Dette er en foreløbig erfaringsindsamling, der vil blive fulgt op af en endelig evaluering inden maj 2027.
• Høringssvar skal indsendes senest den 8. august 2025.
• Indsendte høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen og delt med Folketinget.

• Direkte ansættelse: Kommunen ansætter selv godkendte tryghedsvagter.
• Kontrakt med privat firma: Kommunen indgår aftale med en autoriseret vagtvirksomhed, der stiller godkendte tryghedsvagter til rådighed.

Uanset model sker tryghedsvagternes arbejde under kommunens instruktion og ansvar. Kommunen er også ansvarlig for at behandle eventuelle klager over tryghedsvagternes adfærd.

Tryghedsvagternes Opgaver og Beføjelser

Tryghedsvagterne får særlige beføjelser til at agere på steder med almindelig adgang (f.eks. parker, pladser, stationsområder) for at opretholde ro og orden. Deres beføjelser er dog klart afgrænsede fra politiets.

• Henstillinger: Tryghedsvagter kan henstille til personer at stoppe adfærd, der forstyrrer den offentlige orden. Hvis en henstilling ikke efterkommes, kan de tilkalde politiet. De har ikke magtbeføjelser ud over, hvad der tilkommer enhver borger (f.eks. civil anholdelse).
• Foto- og videooptagelser: De kan foretage foto- og videooptagelser (f.eks. med kropskameraer) for at dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller andre strafbare forhold. Materialet skal overdrages til politiet på begæring, hvis det vurderes at have betydning for politimæssig opfølgning.
• Anvendelse af hunde: Brug af hunde kræver en særskilt tilladelse fra politiet og forventes kun at ske i yderst sjældne tilfælde.

Tryghedsvagternes indsatsområder aftales mellem kommunen og den lokale politikreds. De skal supplere, ikke erstatte, politiets patruljering.

Nedenstående tabel viser eksempler på situationer, hvor tryghedsvagter kan give henstillinger:

Krav til Tryghedsvagter og Vagtvirksomheder

For at sikre en høj standard og ensartethed stilles der specifikke krav:

• Godkendelse og Uddannelse: Alle tryghedsvagter skal godkendes af politiet. De skal gennemgå en særlig supplerende uddannelse ud over den grundlæggende vagtuddannelse. Uddannelsen vil fokusere på relevant lovgivning, konflikthåndtering og samarbejde med politiet.
• Uniform og Legitimation: Der indføres en landsdækkende, ensartet uniform, som tydeligt adskiller tryghedsvagter fra både politi og almindelige vagter. De skal bære et synligt, særligt legitimationskort (vagtkort) udstedt af politiet.
• Autorisation: Vagtvirksomheder, der vil udbyde tryghedsvagtydelser, skal have en specifik autorisation fra politiet til netop denne opgave.

Straf og Tilsyn

Kommuner kan straffes med bøde, hvis de undlader at sikre, at deres tryghedsvagter er korrekt godkendte, eller at de benyttede vagtvirksomheder er autoriserede. Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte de detaljerede regler for uddannelse, uniformering, legitimation m.v. i en bekendtgørelse.

Ikrafttrædelse og Evaluering

Loven foreslås at træde i kraft den 15. juni 2023. Justitsministeriet vil indsamle erfaringer fra de deltagende kommuner, politiet og relevante organisationer med henblik på en evaluering af forsøgsordningen.