Høring om bekendtgørelser vedrørende udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester: Undtagelser, kontaktpunkter og sikkerhedsgodkendelse

Justitsministeriet og Digitaliseringsministeriet har sendt tre udkast til nye bekendtgørelser i høring. Disse har til formål at opdatere og præcisere reglerne for teleudbyderes forpligtelser over for politiet i forbindelse med efterforskning. Ændringerne skal lette de administrative byrder for mindre udbydere og samtidig sikre, at politiet har de nødvendige redskaber til indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Hovedpunkter i de nye bekendtgørelser

De tre bekendtgørelser er tæt forbundne og medfører en række samlede ændringer, der træder i kraft den 1. juli 2025.

1. Undtagelser for små udbydere

En central del af forslaget er at undtage visse mindre udbydere fra en række forpligtelser. Dette gælder for:

• Hotspot-udbydere: Caféer, hoteller, kommuner, og persontransportselskaber (tog, busser, fly, etc.), der stiller lokal internetadgang til rådighed for besøgende.
• Små foreninger: Andels-, ejer-, og antenneforeninger, der udbyder internet til færre end 100 enheder.

Disse udbydere undtages fra følgende krav:

• Pligten til at registrere deres virksomhed hos politiets centrale datasektion.
• Pligten til at etablere et døgnbetjent kontaktpunkt, som politiet kan kontakte.
• Pligten til at anvende sikkerhedsgodkendt personale til kontakten med politiet.

Baggrunden for undtagelserne er, at disse små udbydere typisk baserer deres internetadgang på et abonnement hos en større, erhvervsmæssig udbyder. Politiets sporing af f.eks. IP-adresser vil derfor føre tilbage til den større udbyder, som allerede er underlagt de fulde forpligtelser.

2. Ændring af pligtsubjektet

For de udbydere, der ikke er undtaget, sker der en præcisering og udvidelse af, hvem der er omfattet af reglerne. De nye bekendtgørelser om døgnbetjent kontaktpunkt og sikkerhedsgodkendelse vil omfatte alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Dette er en udvidelse i forhold til de hidtidige regler, som primært var rettet mod udbydere med et direkte kundeforhold til slutbrugeren. Fremover vil pligten også omfatte f.eks. netværksoperatører, der fungerer som leverandører eller underleverandører i produktionskæden. Dette svarer til den praksis, der allerede følges i samarbejdet mellem telebranchen og politiet.

3. Ophævelse og erstatning af gamle regler

De nye bekendtgørelser vil erstatte og ophæve to eksisterende bekendtgørelser fra 2006:

• Bekendtgørelse nr. 1145 af 20. november 2006 (om døgnbetjent kontaktpunkt).
• Bekendtgørelse nr. 1144 af 20. november 2006 (om sikkerhedsgodkendelse af personale).

Den nye bekendtgørelse om undtagelse fra registreringspligten er helt ny og fastsættes med hjemmel i telelovens § 12.

Juridisk grundlag og fremtidige ændringer

De nye regler er fastsat med hjemmel i retsplejelovens § 786, stk. 4 og 5, samt telelovens § 12, stk. 2. Det bemærkes, at de øvrige forpligtelser i retsplejelovens § 786, stk. 1, om at bistå politiet ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, fortsat gælder for alle udbydere. Desuden forventer Digitaliseringsministeriet at fremsætte et lovforslag i 2026, der vil ændre pligtsubjektet tilsvarende i telelovens § 10.