Afgørelse om refusion af omkostninger ved telekommunikationsaflytning

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato (Italien) vedrørende fortolkningen af EU-retten i forhold til nationale regler om refusion af omkostninger for telekommunikationsoperatører i forbindelse med lovlig aflytning.

De involverede parter er:

• Colt Technology Services SpA m.fl. (telekommunikationsoperatører)
• Ministero della Giustizia m.fl. (italienske ministerier og anklagemyndigheder)

Baggrunden for sagen er, at italiensk lovgivning pålægger telekommunikationsoperatører at udføre telekommunikationsaflytning efter anmodning fra de judicielle myndigheder mod betaling af et fast årligt gebyr. Telekommunikationsoperatørerne anfægtede et tværministerielt dekret, der reducerede godtgørelsen for disse aflytningstjenester med mindst 50%.

De centrale EU-retlige spørgsmål er, om artikel 18 TEUF, 26 TEUF, 49 TEUF, 54 TEUF og 55 TEUF, artikel 3 og 13 i direktiv 2018/1972 samt artikel 16 og 52 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder er til hinder for en national lovgivning, der ikke sikrer fuld refusion af de omkostninger, som telekommunikationsoperatørerne har afholdt i forbindelse med aflytning.

De italienske telekommunikationsoperatører argumenterede for, at den nationale lovgivning fører til forskelsbehandling baseret på virksomhedsstørrelse og nationalitet, fordrejer konkurrencen og tilsidesætter retten til fri erhvervsudøvelse.

Consiglio di Stato forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen for at få en præcis fortolkning af EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 13 i direktiv 2018/1972, sammenholdt med artikel 3 og bilag I, del A, punkt 4, ikke er til hinder for national lovgivning, der ikke kræver fuld refusion af omkostninger for udbydere af elektroniske kommunikationstjenester ved lovlig aflytning, forudsat at lovgivningen er ikke-diskriminerende, forholdsmæssig og transparent.

Domstolen præciserede, at medlemsstaterne har et skøn vedrørende refusion af omkostninger, så længe principperne om ikke-diskrimination, proportionalitet og transparens overholdes. Direktivet hverken pålægger eller udelukker refusion, men overlader det til medlemsstaternes vurdering.

Retlige principper

• Princippet om ikke-diskrimination: Refusionstakster skal være ens for alle udbydere af elektroniske kommunikationstjenester.
• Proportionalitetsprincippet: Taksterne skal afspejle de faktiske omkostninger og teknologiske fremskridt, der reducerer omkostningerne.
• Gennemsigtighedsprincippet: Taksterne skal fastsættes ved en officiel forvaltningsakt, der er offentligt tilgængelig.

Domstolen understregede, at selvom direktivet sikrer fri adgang til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, kan denne frihed udøves på de vilkår, der er fastsat i direktivet, hvilket ikke nødvendigvis inkluderer fuld refusion af omkostninger. Målene om at fremme konkurrence og udvikle det indre marked begrænser ikke medlemsstaternes skøn, så længe de nævnte principper overholdes.

Centrale EU-retlige principper

• Fortolkning af EU-ret: Domstolen fortolker EU-retlige bestemmelser ud fra deres ordlyd, sammenhæng og formål.
• Medlemsstaternes skøn: Medlemsstaterne har et skøn ved implementeringen af EU-direktiver, men skal overholde de generelle EU-retlige principper.
• Princippet om loyalitet: Medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af EU-retten.
• Proportionalitetsprincippet: Nationale foranstaltninger skal være egnede og nødvendige for at nå de tilsigtede mål.
• Ikke-diskriminationsprincippet: Lignende situationer må ikke behandles forskelligt, og forskellige situationer må ikke behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet.
• Gennemsigtighedsprincippet: Regler og procedurer skal være klare, forudsigelige og tilgængelige.

I denne sag fastslår Domstolen, at selvom direktivet tillader medlemsstaterne at kræve, at telekommunikationsoperatører muliggør lovlig aflytning, er der intet krav om fuld refusion af de omkostninger, der er forbundet hermed. Medlemsstaterne skal dog sikre, at de nationale regler er ikke-diskriminerende, proportionale og transparente.