Lovforslag om Genetisk Slægtsforskning som Nyt Politiefterforskningsmiddel

• Lovforslaget giver politiet en ny juridisk ramme til at anvende genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel.
• Metoden må kun anvendes til opklaring af meget alvorlige forbrydelser som terror, drab, voldtægt og anden kriminalitet af særdeles alvorlig karakter.
• Forslaget indsætter en ny bestemmelse, § 754 f, i retsplejeloven, som fastsætter tre specifikke betingelser for anvendelse.
• En af betingelserne er, at efterforskningsskridtet skal være af afgørende betydning for sagens opklaring.
• Anvendelsen indebærer sammenligning af DNA-spor fra gerningssteder med kommercielle slægtsforskningsdatabaser, som ofte er placeret uden for EU.
• Lovforslaget bygger på et borgerforslag og erfaringer fra udlandet, hvor metoden har ført til gennembrud i uopklarede sager.
• Reglerne i retshåndhævelsesloven om behandling af personoplysninger, herunder overførsel til tredjelande, skal overholdes.
• Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025 og gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Efterforskningsprocessen og databeskyttelse

Processen vil typisk foregå i fire faser:

1. DNA-analyse: Udarbejdelse af en detaljeret DNA-profil fra sporet.
2. Database-søgning: Søgning i kommercielle databaser (ofte i USA) for at finde personer, der deler DNA med sporet (slægtninge).
3. Traditionel slægtsforskning: Politiet, eventuelt med hjælp fra eksterne eksperter, bruger resultaterne til at bygge stamtræer og indkredse en mulig gerningsperson.
4. Identifikation: Traditionelt politiarbejde fører til identifikation og en eventuel DNA-test af den mistænkte for et endeligt match.

Da metoden indebærer behandling af følsomme personoplysninger (genetiske data) og overførsel til lande uden for EU/EØS, understreger lovforslaget, at dette skal ske i overensstemmelse med retshåndhævelsesloven.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Den vil ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Betingelser for Anvendelse

For at politiet kan anvende genetisk slægtsforskning, skal følgende tre betingelser være opfyldt:

1. DNA-sporets Oprindelse: Der skal være bestemte grunde til at antage, at et fundet DNA-spor (f.eks. blod, sæd eller hår) stammer fra gerningspersonen. Dette krav er opfyldt, hvis sporet f.eks. findes på et gerningsvåben eller på forurettede, og det kan udelukkes, at det stammer fra andre end gerningspersonen.

2. Forbrydelsens Alvorlighed: Efterforskningen skal angå en af følgende lovovertrædelser:

   • Terror (straffelovens §§ 114-114 j)
   • Voldtægt (§ 216) eller voldtægt af barn under 12 år (§ 225, jf. § 216)
   • Drab (§ 237)
   • En anden overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter. Dette vurderes konkret og forudsætter typisk en strafferamme på mindst 8 års fængsel og at der er tale om personfarlig kriminalitet. Eksempler kan være brandstiftelse, vold med døden til følge eller røveri af særligt grov beskaffenhed.

3. Afgørende Betydning for Efterforskningen: Efterforskningsskridtet skal antages at være af afgørende betydning for sagen. Det betyder, at metoden forventes at bringe efterforskningen videre. Det er ikke et krav, at det er det eneste mulige efterforskningsskridt, men andre relevante muligheder skal være afsøgt eller vurderet som uforholdsmæssigt ressourcekrævende eller usikre.

Praktiske og Juridiske Aspekter

Bestemmelsen er ikke geografisk afgrænset, hvilket betyder, at politiet kan anvende databaser, uanset hvor i verden de er placeret. Eventuelle tvister om lovligheden af politiets anvendelse af metoden kan indbringes for retten i henhold til retsplejelovens § 746, stk. 1.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Den vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da de har deres egne retsplejelove.