Search for a command to run...
Myndighed
Justitsministeriet
Dato
6. marts 2025
Område
Politi
Type
Lovforslag
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Dette lovforslag fra Justitsministeriet har til formål at give dansk politi en ny, specifik lovhjemmel til at anvende genetisk slægtsforskning i efterforskningen af meget alvorlige forbrydelser. Forslaget er en reaktion på et borgerforslag og er inspireret af positive erfaringer fra udlandet, hvor metoden har hjulpet med at opklare gamle, komplicerede sager.
Kernen i lovforslaget er indførelsen af en ny paragraf, § 754 f, i retsplejeloven. Denne paragraf vil tillade politiet at sammenligne DNA-spor fra et gerningssted med oplysninger i kommercielle, DNA-baserede slægtsforskningsdatabaser. For at anvende metoden skal tre betingelser være opfyldt:
| Betingelse | Beskrivelse |
|---|---|
| 1. DNA-sporets oprindelse | Der skal være bestemte grunde til at antage, at DNA-sporet stammer fra gerningspersonen. |
| 2. Kriminalitetens alvor | Efterforskningen skal angå terrorisme (straffelovens §§ 114-114 j), voldtægt (§ 216), drab (§ 237) eller en anden overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter. |
| 3. Afgørende betydning | Anvendelsen af metoden skal antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, f.eks. når andre metoder er udtømte eller utilstrækkelige. |
Foruden de specifikt nævnte forbrydelser, defineres "særdeles alvorlig karakter" som kriminalitet med en strafferamme på , og som altovervejende er personfarlig. Eksempler inkluderer grov brandstiftelse, vold med døden til følge og røveri af særlig grov beskaffenhed. Vurderingen vil bero på sagens konkrete omstændigheder, herunder planlægning, gentagelsesrisiko og gerningspersonens hensynsløshed.
Processen vil typisk foregå i fire faser:
Da metoden indebærer behandling af følsomme personoplysninger (genetiske data) og overførsel til lande uden for EU/EØS, understreger lovforslaget, at dette skal ske i overensstemmelse med retshåndhævelsesloven.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Den vil ikke gælde for Færøerne og Grønland.
Justitsminister Peter Hummelgaard har sendt et lovforslag i høring, som skal give politiet klare rammer for at anvende genetisk slægtsforskning til opklaring af alvorlige forbrydelser som drab, voldtægt og terror.

Dette lovforslag har til formål at skabe en særskilt retlig ramme for politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel. Formålet er at give politiet adgang til nye teknologiske metoder til at opklare meget alvorlige forbrydelser og dermed sikre, at flere gerningspersoner drages til ansvar. Forslaget er inspireret af positive erfaringer fra udlandet, herunder USA og et svensk pilotprojekt.
Lovforslaget indsætter en ny paragraf, § 754 f, i retsplejeloven. Denne bestemmelse giver politiet tilladelse til at sammenligne DNA-oplysninger fra et biologisk spor med oplysninger i en DNA-baseret slægtsforskningsdatabase. Anvendelsen er underlagt tre kumulative betingelser for at sikre, at indgrebet er proportionalt og målrettet.
Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver politiet mulighed for at bruge dna-baserede slægtsforskningsdatabaser til at efterforske alvorlig kriminalitet. Loven træder i kraft den 1. juli 2025 og skal hjælpe med at opklare sager om blandt andet drab, voldtægt og terror.
Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget lovforslaget om strafreformen, som bl.a. fordobler straffen for grov vold og skærper straffen med 50 procent for de groveste voldtægter, vold mod offentligt ansatte og simpel vold i form af gruppevold.
For at politiet kan anvende genetisk slægtsforskning, skal følgende tre betingelser være opfyldt:
DNA-sporets Oprindelse: Der skal være bestemte grunde til at antage, at et fundet DNA-spor (f.eks. blod, sæd eller hår) stammer fra gerningspersonen. Dette krav er opfyldt, hvis sporet f.eks. findes på et gerningsvåben eller på forurettede, og det kan udelukkes, at det stammer fra andre end gerningspersonen.
Forbrydelsens Alvorlighed: Efterforskningen skal angå en af følgende lovovertrædelser:
Afgørende Betydning for Efterforskningen: Efterforskningsskridtet skal antages at være af afgørende betydning for sagen. Det betyder, at metoden forventes at bringe efterforskningen videre. Det er ikke et krav, at det er det eneste mulige efterforskningsskridt, men andre relevante muligheder skal være afsøgt eller vurderet som uforholdsmæssigt ressourcekrævende eller usikre.
Bestemmelsen er ikke geografisk afgrænset, hvilket betyder, at politiet kan anvende databaser, uanset hvor i verden de er placeret. Eventuelle tvister om lovligheden af politiets anvendelse af metoden kan indbringes for retten i henhold til retsplejelovens § 746, stk. 1.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Den vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da de har deres egne retsplejelove.
Dette lovforslag har til formål at skabe en samlet og moderne lovgivningsmæssig ramme for politiets brug af Det Centrale...
Læs mereDette lovforslag implementerer en række initiativer fra aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-202...
Læs mereLovforslag om styrkelse af kriminalforsorgens indsats mod terrordømte og radikaliserede indsatte

12 års fængsel for forsøg på manddrab med to pistoler og grov våbenbesiddelse under skærpende omstændigheder (Straffeloven § 81 b)