Lovforslag om ændring af visse love på Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald

• Lovforslaget ophæver betingelserne for kapitalejerlån i selskabsloven, hvilket giver virksomheder større fleksibilitet.
• Rapporteringskravene om kønsfordeling i ledelsen ophæves i årsregnskabsloven, men virksomheder skal fortsat opstille måltal.
• Erhvervsstyrelsens hjemmel til udgående kontrolbesøg vedrørende eksportkontrol afskaffes.
• Administrationen af statens tilskud til innovationsklynger samles i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens enhed for pålidelighedsvurderinger nedlægges.
• Tilladelsen som finansiel rådgiver afskaffes, hvilket forenkler den finansielle regulering.
• Egnethedsvurderingen af visse bestyrelsesmedlemmer i mindre pengeinstitutter og forsikringsselskaber afskaffes.
• Lovgivningen om nationale refinansieringsregistre ophæves.
• Anmeldelseskrav for visse dele af det tekniske grundlag på forsikringsområdet afskaffes.

Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. januar 2025, med undtagelse af visse dele vedrørende finansielle rådgivere, hvor ikrafttrædelsen fastsættes af erhvervsministeren.

Høringssvar

Der er modtaget en række høringssvar, der generelt støtter formålet om at reducere statens administration. Kuratorforeningen er dog imod lovliggørelse af lån til kapitalejere, ledelse og moderselskaber. Flere høringsparter udtrykker bekymring for retssikkerheden ved nedlæggelsen af enheden for pålidelighedsvurderinger og for en potentiel afgift for den tabende part i klagesager ved Klagenævnet for Udbud. Der er også bekymring for, at ophævelsen af rapporteringskravet om kønsfordeling vil mindske gennemsigtigheden og ligestillingsindsatsen.

Erhvervsministeriet fastholder lovforslaget, men vil præcisere bemærkningerne vedrørende de generelle betingelser i selskabsloven og revisors pligter. Forslaget om afgift for den tabende part i klagesager ved Klagenævnet for Udbud udgår af lovforslaget. Derudover vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejde en vejledning om den praksis, som enheden for pålidelighedsvurderinger har oparbejdet.

Selskabsloven

Lovforslaget ophæver §§ 210-212 i selskabsloven, hvilket fjerner de specifikke betingelser for, at et kapitalselskab kan yde økonomisk bistand (kapitalejerlån) til selskabets kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl. Dette betyder, at adgangen til kapitalejerlån ikke længere indeholder begrænsninger ud over, hvad der kræves efter EU's selskabsretlige regler. Ledelsen har dog fortsat pligt til at sikre, at et eventuelt kapitalejerlån er i selskabets interesse og forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation, jf. selskabslovens §§ 115-118 og § 127. Erhvervsstyrelsens kontrol med kapitalejerlån ophører, men styrelsen vil fortsat kontrollere overholdelsen af reglerne om selvfinansiering og korrekt regnskabsføring. Konsekvensændringer foretages i §§ 213, 214, 215 og 367.

Årsregnskabsloven og Lov om Ligestilling af Kvinder og Mænd

Årsregnskabslovens § 99 b ophæves, hvilket afskaffer kravet om, at visse virksomheder i ledelsesberetningen skal redegøre for måltal og politikker for at fremme det underrepræsenterede køn i virksomhedens øverste ledelsesorganer. Formålet er at undgå dobbeltrapportering, da virksomhederne allerede er forpligtet til at inkludere disse oplysninger i henhold til andre bestemmelser. Som en konsekvens heraf ophæves § 11, stk. 5, 3. pkt., i lov om ligestilling af kvinder og mænd, hvilket betyder, at statslige aktieselskaber fremover skal indberette om måltal og politikker for kønsrepræsentation på lige fod med andre offentlige institutioner.

Lov om Anvendelsen af Visse af Den Europæiske Unions Retsakter om Økonomiske Forbindelser til Tredjelande m.v.

Eksportkontrollovens § 1 f, stk. 2, ophæves, hvilket fjerner Erhvervsstyrelsens hjemmel til uden retskendelse at få adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler til brug for tilsyns- og kontrolopgaver. Styrelsen bevarer dog hjemmel til at kræve alle nødvendige oplysninger.

Lov om Erhvervsfremme

Lovforslaget styrker Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses rolle ved at give den beføjelse til at udpege klynger inden for erhvervs- og teknologiområder og til at helt eller delvist finansiere klynger og klyngeindsatser. Dette centraliserer opgaven og giver bestyrelsen mulighed for at udbyde midler fra både nationale finanslove og EU's Regionalfond. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for administration af disse tilskud.

Udbudsloven

Udbudslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., ophæves, hvilket fjerner ordregiveres pligt til at indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved vurdering af en økonomisk aktørs pålidelighed. Ordregiveren træffer fortsat selv beslutning om udelukkelse og vurdering af pålidelighed.

Varemærkeloven, Designloven, Patentloven og Brugsmodelloven

De særlige kapitler om en enhed for håndhævelse og piratkopiering i varemærkeloven (Kapitel 6 A), designloven (Kapitel 7 A), patentloven (Kapitel 9 A) og brugsmodelloven (Kapitel 10 A) ophæves, sammen med de tilhørende gebyrbestemmelser. Dette betyder, at den særlige enhed i Patent- og Varemærkestyrelsen ikke længere vil vejlede forbrugere og SMV'er i konkrete piratkopieringssager eller afgive skriftlige vejledende udtalelser mod gebyr. Samarbejdet med politi og anklagemyndighed fortsætter som en del af styrelsens almindelige myndighedsarbejde.

Lov om Finansielle Rådgivere, Investeringsrådgivere og Boligkreditformidlere

Lovforslaget afskaffer kravet om tilladelse som finansiel rådgiver og ændrer lovens titel til 'Lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere'. Afskaffelsen sker i to tempi: Fra 1. januar 2025 kan rådgivning om ind- og udlån (undtagen boligkreditaftaler) til forbrugere udøves uden tilladelse som finansiel rådgiver. Eksisterende finansielle rådgivere, der ønsker at fortsætte med at rådgive om forsikrings- eller investeringsprodukter, skal ansøge om nye tilladelser som forsikringsformidler eller investeringsrådgiver senest den 28. februar 2025. Finanstilsynet vil inddrage tilladelser for finansielle rådgivere fra 1. marts 2025, medmindre en ansøgning om ny tilladelse er indgivet.

Lov om Finansiel Virksomhed

Lovforslaget ophæver bestemmelserne om refinansieringsregistre (§§ 152 i-152 y), da området nu er reguleret af EU-lovgivning (STS-forordningen), hvilket forenkler det danske regelsæt. Desuden ophæves § 331, som pålægger Finanstilsynet at fremme offentlig forbrugerinformation på det finansielle område, da private aktører vurderes at løse denne opgave tilfredsstillende. Finanstilsynet vil dog fortsat informere om behandlede sager og forbrugerbeskyttende lovgivning. Endvidere lempes kravet om individuel egnethedsvurdering for bestyrelsesmedlemmer, der ikke er bestyrelsesformænd, i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter og gruppe 2-forsikringsselskaber. Disse medlemmer skal fortsat hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet. Afgifter for finansielle rådgivere til Finanstilsynet afskaffes.

Lov om Forsikringsvirksomhed

§ 29 i lov om forsikringsvirksomhed ændres for at reducere anmeldelseskravet for visse dele af det tekniske grundlag, som forsikringsselskaber skal indsende til Finanstilsynet. Dette omfatter principper for genforsikring, regler for afgivelse af helbredsoplysninger og regler for overførsler af pensionsordninger, da Finanstilsynet allerede modtager disse oplysninger på anden vis. Lempelsen af egnethedsvurderingen for bestyrelsesmedlemmer i gruppe 2-forsikringsselskaber, der ikke er bestyrelsesformænd, indføres også her.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, dog med visse undtagelser. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af de dele af § 11, der vedrører afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver, for at sikre en smidig overgang. Bestemmelserne om rapportering af kønsfordeling i ledelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere.