Lovforslag om afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler for kønssammensætning i offentlige bestyrelser møder blandet modtagelse

Baggrund og formål

Lovforslaget er en del af regeringens ambition om at gennemføre den mest vidtgående frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie. Formålet er at reducere administrative byrder og afskaffe unødig statslig og kommunal regulering.

Hovedændringer

Lovforslaget indeholder tre væsentlige ændringer:

• Afskaffelse af de obligatoriske ligestillingsredegørelser for offentlige myndigheder
• Indførelse af en bagatelgrænse på 50 medarbejdere for kravet om måltal for kønssammensætning i bestyrelser
• Ændring af indberetningsfrekvensen for måltal og politikker fra årligt til hvert andet år

Ministeriets argumenter

Ministeriet argumenterer for at:

• Den digitale udvikling har gjort separate ligestillingsredegørelser mindre nødvendige
• Der allerede findes offentligt tilgængelige data på mange områder
• Der er tale om dobbeltindberetning på flere områder
• Ligestillingsredegørelserne har mødt kritik for deres anvendelighed

Høringssvar og reaktioner

Høringssvarene viser en tydelig opdeling:

• KL og Danske Regioner støtter forslaget og ser det som en hensigtsmæssig administrativ lettelse
• Ligestillingsorganisationer, fagforeninger og Institut for Menneskerettigheder udtrykker bekymring for konsekvenserne

Kritikerne påpeger særligt:

• Risiko for svækket monitering af ligestillingsindsatsen
• Manglende alternativer til at sikre fokus på ligestillingsarbejdet
• Bekymring for nedprioritering af ligestillingsarbejdet i det offentlige

Konsekvenser og ikrafttrædelse

Lovændringen træder i kraft 1. januar 2025. Ministeriet understreger at:

• Offentlige myndigheder fortsat er forpligtet til at arbejde for ligestilling efter ligestillingslovens §4
• Der fortsat vil være adgang til relevante data gennem andre kanaler
• Ændringen ikke i sig selv er en hindring for at arbejde aktivt med ligestilling

Perspektivering

Lovforslaget afspejler en grundlæggende diskussion om balancen mellem administrative lettelser og behovet for systematisk monitorering af ligestillingsindsatsen i det offentlige. Mens forslaget kan ses som en administrativ forenkling, rejser det også spørgsmål om, hvordan man fremadrettet sikrer et vedvarende fokus på ligestillingsarbejdet i den offentlige sektor.