Search for a command to run...
Myndighed
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Dato
24. april 2024
Område
Uddannelse og undervisning
Type
Bekendtgørelser
Ikrafttrædelse
1. august 2024
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i høring. Den primære ændring er en teknisk justering af § 16, som omhandler prøveformer for undervisningsfag og valgfag.
Hovedændringen består i at fjerne delprøvebegrebet fra bekendtgørelsen. Denne justering er foranlediget af, at styrelsen har identificeret flere uhensigtsmæssigheder ved anvendelsen af delprøver på læreruddannelsen. Særligt problematisk har det været, at delprøvesystemet har vanskeliggjort muligheden for at foretage en samlet helhedsvurdering af, om den studerende opfylder de faglige mål.
Det understreges i høringsbrevet, at den politisk vedtagne bestemmelse om separate karakterer for skriftlige og mundtlige prøver i dansk, sprogfag og matematik fortsat vil være gældende. Denne ordning er etableret for at sikre, at de studerende udvikler både skriftlige og mundtlige færdigheder i disse centrale fag.
Den nye bekendtgørelse er planlagt til at træde i kraft den 1. august 2024, hvor den vil erstatte den nuværende bekendtgørelse nr. 374 af 29. marts 2023.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sat et arbejde i gang, der skal give lærere og censorer en fælles forståelse af, hvordan vurderingskriterierne ved de praktiske/musiske prøver i folkeskolen anvendes i praksis.
Dette høringsmateriale omhandler en række markante ændringer i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver. Ændringerne udspringer primært af den politiske aftale om 'Folkeskolens Kvalitetsprogram' og har til formål at reducere prøvepresset på eleverne i udskolingen. De nye regler forventes at træde i kraft den 1. august 2025 og vil gælde fra skoleåret 2025/2026.
Den mest centrale ændring er en reduktion i antallet af obligatoriske prøver fra otte til seks. Dette opnås ved at afskaffe flere prøver og ændre status for andre.
En arbejdsgruppe anbefaler at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen, da den vurderes at have en negativ effekt på elevers trivsel og selvopfattelse.
Denne statusredegørelse giver et indblik i fremdriften og implementeringen af gymnasiereformens initiativer for skoleåret 2021/2022.
| Område | Nuværende Regel | Foreslået Ændring |
|---|---|---|
| Antal obligatoriske prøver | 8 | 6 |
| Projektopgave i 9. kl. | Obligatorisk | Frivillig (kan tilføjes beviset) |
| Mundtlig engelsk | Bunden prøve | Udtræksprøve |
| Prøve i idræt | Udtræksprøve | Afskaffet |
| Skriftlige udtræksprøver | Fysik/kemi, biologi, geografi, engelsk, tysk, fransk | Afskaffet |
| Frivillige prøver | Skriftlig tysk og fransk | Afskaffet |
En anden væsentlig nyskabelse er indførelsen af en juniormesterlæreordning i udskolingen. Elever i denne ordning afslutter med en særlig 'folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære'. Der indføres specifikke regler for udstedelse af beviser for disse elever, som blandt andet skal indeholde oplysninger om en gennemført afsluttende evalueringssamtale.
Udover ændringerne fra kvalitetsprogrammet indeholder bekendtgørelsen en række andre justeringer:
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. august 2025 og gælder for prøver, der afholdes fra skoleåret 2025/2026. Der er fastsat overgangsregler for elever, der skal aflægge syge- eller omprøve i fag, hvis prøveform bortfalder. Disse elever kan aflægge prøve efter de gamle regler frem til og med prøveterminen december-januar 2025/2026.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har sendt et udkast til en række nye bekendtgørelser i høring. Disse bekendtgørelser...
Læs mere### Baggrund og formål Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sendt udkast til nye bekendtgørelser i høring for at o...
Læs mere
Kommunal praksis med at adressere skolebreve udelukkende til mødre kendt i strid med ligestillingsloven