Lovforslag: Fritagelse fra Forsvarets Dag under særlige omstændigheder som COVID-19

Dette lovforslag har til formål at ændre værnepligtsloven for at give forsvarsministeren mulighed for at fritage værnepligtige fra at møde til Forsvarets Dag under helt særlige omstændigheder.

Baggrund

COVID-19-pandemien medførte, at Forsvarets Dag i en længere periode ikke kunne afholdes normalt. Dette har skabt et betydeligt efterslæb af værnepligtige, som endnu ikke har været til session. At indhente dette efterslæb med den nuværende kapacitet vil tage flere år og være uforholdsmæssigt ressourcekrævende. Dette skal ses i lyset af, at 99,9% af Forsvarets og Beredskabsstyrelsens behov for værnepligtige i 2021 blev dækket af frivillige.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget introducerer en ny bestemmelse i værnepligtslovens § 13, som bliver et nyt stk. 5. Denne bestemmelse giver forsvarsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at værnepligtige i en afgrænset periode kan fritages fra mødepligten til Forsvarets Dag, hvis "helt særlige forhold" gør sig gældende.

Helt særlige forhold defineres som udefrakommende påvirkninger, der forhindrer en normal afvikling af Forsvarets Dag uden et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Eksempler inkluderer:

• Udbrud af epidemiske sygdomme (som COVID-19).
• Naturkatastrofer, der rammer Forsvarets faciliteter eller infrastruktur.
• Andre kriser eller katastrofer, der kræver, at Forsvarets ressourcer (f.eks. læger) anvendes til andre formål.

Konkret anvendelse og bekendtgørelse

Som en direkte konsekvens af lovforslaget er der udarbejdet et udkast til en bekendtgørelse, der skal håndtere det nuværende efterslæb fra COVID-19.

Personer, der fritages, vil ikke senere blive indkaldt mod deres vilje, men de vil blive informeret om deres fortsatte ret til at deltage frivilligt.

Økonomiske og administrative konsekvenser

• For det offentlige: Lovforslaget forventes at medføre en besparelse for Forsvaret på 25-35 mio. kr. i engangsomkostninger, som ellers skulle have været brugt på at indhente efterslæbet.
• For borgerne: Forslaget medfører positive administrative konsekvenser for de værnepligtige, der bliver fritaget, da de opnår en hurtigere afklaring af deres situation.

Ikrafttrædelse og territorial gyldighed

Loven og den tilhørende bekendtgørelse foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023. Lovændringen gælder ikke direkte for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordning med de nødvendige tilpasninger.