Erstatningskrav mod bestyrelse og revisorer for for sen likvidation af erhvervsdrivende fond afvist på grund af manglende bevis for tab

Sagen omhandlede et erstatningskrav fra Traugott Møllers Fond (TM-Fonden) mod tidligere bestyrelsesmedlemmer og revisorer for den nu likviderede Fonden for Møller & Co. (MCO-Fonden). TM-Fonden var i henhold til MCO-Fondens fundats berettiget til at modtage provenuet ved en eventuel likvidation.

Kravet var baseret på, at bestyrelsen og revisorerne havde undladt at træffe beslutning om likvidation i rette tid, selvom MCO-Fondens økonomi var i markant og vedvarende forværring. Ifølge fundatsen skulle likvidation indledes, når fondens virksomhed ikke længere kunne drives med "klare driftsresultater".

Økonomisk udvikling og dispositioner

Fra år 2000 og frem oplevede MCO-Fonden betydelige økonomiske problemer med store negative driftsresultater, især i perioden 2003-2007. Bestyrelsen forsøgte at vende udviklingen gennem en række strategiske, men i sidste ende tabsgivende, dispositioner, herunder en fejlslagen ekspansion på det spanske marked og et problematisk logistiksamarbejde med Mærsk.

Sagsøger (TM-Fonden) argumenterede for, at likvidationen burde være sket langt tidligere, f.eks. i perioden 2002-2004, hvor fondens værdi var væsentligt højere. Forsømmelsen medførte ifølge sagsøger et tab på 50-60 mio. kr. i tabt likvidationsprovenu.

De sagsøgte bestyrelsesmedlemmer og revisorer (PwC og senere Deloitte) påstod frifindelse. De henviste til, at de havde handlet inden for rammerne af en forsvarlig forretningsmæssig vurdering (business judgment rule) i et forsøg på at gennemføre en turn-around. De mente desuden, at en tidligere likvidation ikke nødvendigvis ville have givet et bedre resultat.

Økonomisk udvikling for MCO-Fonden (1999-2007)

Sagen blev kompliceret af en række modstridende skøn og erklæringer fra parternes valgte revisorer og valuarer om, hvad MCO-Fondens værdi ville have været på forskellige tidspunkter ved en hypotetisk tidligere likvidation.

Sø- og Handelsretten frifandt samtlige sagsøgte, herunder de tidligere bestyrelsesmedlemmer og revisorerne PwC og Deloitte.

Rettens vurdering af ansvarsgrundlaget

Retten fandt, at bestyrelsen i perioden 2000-2005 (med Bent Alsø og Frede Ingolf Kühl) samt revisor PwC havde handlet ansvarspådragende. Begrundelsen var, at de ikke løbende havde levet op til deres forpligtelse i henhold til fundatsen om at påse, hvorvidt der var indtrådt en situation, hvor MCO-Fonden skulle likvideres. Retten lagde vægt på, at bestyrelsen og revisor burde have reageret på de vedvarende negative resultater og de fejlslagne strategiske initiativer.

Rettens vurdering af tab og årsagssammenhæng

Selvom retten fandt, at der var handlet ansvarspådragende i perioden 2000-2005, blev de sagsøgte alligevel frifundet. Afgørelsen beroede på, at sagsøgeren, Traugott Møllers Fond, ikke havde løftet bevisbyrden for, at denne adfærd havde påført fonden et økonomisk tab.

Retten fremhævede følgende punkter:

• Parterne havde fremlagt en række ensidigt indhentede og stærkt modstridende erklæringer om fondens hypotetiske likvidationsværdi på forskellige tidspunkter.
• I mangel af et uvildigt syn og skøn fandt retten det ikke dokumenteret, at en tidligere likvidation ville have resulteret i et større provenu end det, der faktisk blev udbetalt i 2010.

For så vidt angår den nye bestyrelse og revisor Deloitte, som tiltrådte fra efteråret 2005 og frem, fandt retten, at de under alle omstændigheder ikke kunne have likvideret fonden med et bedre resultat. Derfor blev de også frifundet.

Som konsekvens af frifindelsen blev Traugott Møllers Fond pålagt at betale betydelige sagsomkostninger til de sagsøgte.

 s