Sag om erstatningsansvar for skader på pottenelliker efter anvendelse af vækstretarderende sprøjtemiddel

Sagen omhandler et erstatningskrav fra Lisbjerg Exportgartneri I/S (sagsøger) mod Gartnernes Fællesindkøb Amba (sagsøgte), Klarsø & Co. ApS (adciteret 1) og Allied Colloids Ltd. (adciteret 2). Sagsøgeren, et gartneri, oplevede omfattende skader på sin produktion af pottenelliker efter at have anvendt en ny leverance af vækstreguleringsmidlet Limit 5C i januar 1998. Produktet, der forhandles af Garta og importeres af Klarsø fra producenten Allied Colloids Ltd., havde tidligere været anvendt uden problemer.

Baggrund og skadesforløb

Lisbjerg havde anvendt Limit 5C siden 1995. Den nye leverance blev leveret i 25-liters dunke, i modsætning til tidligere 5-liters dunke. Efter sprøjtevanding med den nye Limit 5C konstaterede Lisbjerg i slutningen af februar 1998, at planterne fik hvide blade og dækblade samt udviste en betydeligt kraftigere vækstretardering end normalt. Planter behandlet med den gamle Limit 5C udviste ingen skader.

Lisbjerg reklamerede straks over for Garta, og der blev iværksat en række undersøgelser og forsøg:

• Lene Petersens observationer: En konsulent fra Dansk Erhvervsgartnerforening (DEG) besigtigede væksthusene, konstaterede skaderne og gennemgik sprøjtejournalen. Hun tog prøver af den nye og gamle Limit 5C til undersøgelse.
• Forsøg på Flakkebjerg Forskningscenter: Kontrollerede forsøg viste en lille, men statistisk sikker forskel mellem planter behandlet med den nye og gamle Limit 5C, med flere svidninger og kraftigere vækstretardering ved den nye leverance.
• Bioteknologisk Instituts analyser: Undersøgelser af den nye Limit 5C (batch PFB 7353 AG) og en referenceprøve viste:
  • En signifikant højere koncentration af trimethylamin (ca. 7 gange mere) i den nye Limit 5C sammenlignet med den gamle.
  • Indholdet af chlormequat lå inden for deklarerede tolerancer, mens indholdet af cholinchlorid var lavere end deklareret, hvilket kunne skyldes nedbrydning til trimethylamin.
  • Den nye leverance havde en kraftigere fiske- og ammoniakagtig lugt, hvilket understøttede et forhøjet indhold af trimethylamin.

Parternes påstande og argumenter

Lisbjerg Exportgartneri I/S påstod, at Garta skulle betale 924.094 kr. med rente for skaderne. Lisbjerg gjorde gældende, at den nye Limit 5C var defekt, og at de havde løftet bevisbyrden herfor. De argumenterede for, at Garta som mellemhandler ikke gyldigt kunne fraskrive sig ansvar, og at tabet var opgjort korrekt baseret på fagligt skøn.

Gartnernes Fællesindkøb Amba påstod frifindelse. De argumenterede, at Lisbjerg ikke havde bevist, at produktet var defekt, eller at der var årsagssammenhæng mellem produktet og skaderne. Garta henviste til deres almindelige salgs- og leveringsbetingelser, der fraskrev ansvar for indirekte tab og begrænsede erstatning, og at de alene var mellemhandler uden culpa.

Klarsø & Co. ApS påstod frifindelse over for Garta og subsidiært frifindelse mod delvist at friholde Garta. De argumenterede, at de alene havde forhandlet et Miljøstyrelsesgodkendt produkt, og at der ikke var grundlag for selvstændigt ansvar. De bestred, at produktet var defekt ved omsætningstidspunktet, og at indholdet af aktivstoffer lå inden for tilladte grænser.

Allied Colloids Ltd. påstod frifindelse over for Klarsø og subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. De argumenterede, at de kun kunne dømmes, hvis Garta blev dømt, og at Garta kunne fraskrive sig produktansvar. De bestred, at produktet var defekt, og at der var årsagssammenhæng.

Sø- og Handelsretten frifandt Gartnernes Fællesindkøb Amba for Lisbjerg Exportgartneri I/S's påstand. Ligeledes blev Klarsø & Co. ApS frifundet for Gartnernes Fællesindkøb Ambas påstand, og Allied Colloids Ltd. blev frifundet for Klarsø & Co. ApS's påstand.

Retten lagde til grund, at der var en betydelig forskel mellem planter behandlet med den nye og gamle Limit 5C, og at sprøjtningen var foretaget efter forskrifterne. Det kunne ikke bebrejdes Lisbjerg, at de ikke foretog prøvebehandling, da de havde anvendt produktet i årevis.

Dog fandt retten, at det ikke var godtgjort, at den nedsatte mængde cholinchlorid og den forøgede mængde trimethylamin var årsag til de konstaterede skader. Selvom der var påvist afvigelser fra de deklarerede mængder, var det ikke bevist, at disse afvigelser var årsag til skaderne. Bevisbyrden for en defekt og årsagssammenhæng lå hos sagsøgeren, og denne var ikke løftet.

Omkostninger:

Sagen er anket til Højesteret den 21. juni 2004 (HR 285/04). Sagen (HR 285/04) er sluttet i Højesteret den 12. august 2004. HR 281/04, HR 368/04 og HR 369/04 er sluttet den 12. april 2006.