Sø- og Handelsretten: Ansvar for tyveri af tøjvarer under CMR-transport - Begrænset ansvar uden grov uagtsomhed

Sagen omhandler et krav om erstatning for bortkomst af tøjvarer tilhørende Bestseller A/S, som blev stjålet fra transportfirmaet DSV Road A/S' underleverandør, S&T EooD, under transport fra Danmark til Holland i februar 2009. Tyveriet skete fra en lastbil parkeret på en rasteplads i Tyskland. De tre sagsøgende forsikringsselskaber, HDI-Gerling Verzekeringen N.V., Corins B.V. og Codan Forsikring A/S, havde udbetalt erstatning til Bestseller og var ved subrogation indtrådt i Bestsellers erstatningskrav mod DSV. DSV havde nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært ansvarsbegrænsning, og havde adciteret S&T EooD med påstand om friholdelse.

Baggrund for transporten

Bestseller og DSV indgik i januar 2009 en samarbejdsaftale om transport. Selvom Holland ikke var direkte nævnt i den nye aftale, fortsatte DSV med at transportere for Bestseller til Holland på det gamle aftalegrundlag. Transporten af tøjvarerne skulle ske fra Danmark til Deventer i Holland for omladning og videretransport til slutkunder. DSV overlod transporten til S&T EooD.

Hændelsesforløb

Den 3. februar 2009 fik S&T's chauffør, Borislav Spasov, smerter undervejs og måtte holde ind på en rasteplads ca. 45 km sydvest for Bremen. Her byttede han trailer med en kollega, Fikret Salimov, som allerede holdt hvil på rastepladsen. Fikret Salimov overtog transporten af Bestseller-varerne og overnattede i bilen på rastepladsen. Næste morgen, den 4. februar 2009, konstaterede Fikret Salimov, at trailerens presenning var skåret op, og varer var stjålet. De stjålne varer var primært mærkerne "Name It", "Vero Moda", "Only", "Pieces" og "Jack & Jones", med en samlet vægt på 1983,8 kg og en værdi på EUR 67.742,96.

Parternes påstande

Argumenter

Sagsøgerne gjorde gældende, at DSV var ansvarlig for bortkomsten og havde udvist grov uagtsomhed ved at parkere på en uoplyst rasteplads uden faciliteter, hvilket forøgede risikoen for tyveri. De henviste til, at Bestseller-tøjet var let omsætteligt og tyveritækkeligt. DSV bestred grov uagtsomhed og anførte, at parkeringen var nødvendig grundet chaufførens helbred og køre-/hviletidsregler. De mente, at godset var almindeligt stykgods, og at Bestseller ikke havde givet særlige instruktioner om håndtering af værdifuldt gods. S&T støttede DSV's synspunkt om manglende grov uagtsomhed og bestred omfanget af tyveriet.

Sø- og Handelsretten fandt, at tyveriet af Bestseller-tøjvarerne skete fra S&T's presenningtrailer på en ubevogtet og uoplyst rasteplads i Tyskland. Retten vurderede, at DSV, uanset chaufførens helbredsproblemer, ikke havde godtgjort ansvarsfrihed efter CMRloven § 24, stk. 2. DSV blev derfor anset for ansvarlig for bortkomsten af godset i medfør af CMRloven § 24, stk. 1.

Med hensyn til spørgsmålet om grov uagtsomhed, jf. CMRloven § 37, stk. 1, fandt retten ikke, at sagsøgerne havde godtgjort, at DSV havde udvist grov uagtsomhed. Det blev lagt til grund, at DSV var bekendt med Bestsellers varer, men at det var et aftalevilkår, at transporterne fandt sted i presenningtrailere, og at sikrere trailere ville have gjort transporterne væsentligt dyrere. Der var ikke dokumentation for særlige instruktioner fra Bestseller vedrørende rastepladser eller godsets tyveritækkelighed. Som konsekvens heraf kunne grov uagtsomhed heller ikke statueres for S&T's vedkommende, da S&T ikke havde modtaget nærmere information om varernes art.

Da der ikke forelå grov uagtsomhed, havde sagsøgerne alene krav på begrænsningsbeløbet i overensstemmelse med CMRloven § 29, stk. 2. Erstatningen blev udmålt på grundlag af vægten af de stjålne varer (1984 kg) multipliceret med 8,33 SDR, i alt 16.526,72 SDR, fordelt forholdsmæssigt mellem forsikringsselskaberne efter deres udbetalte andele.

Rettens afgørelse

De tilkendte sagsomkostningsbeløb forrentes efter Renteloven § 8a.

S & T EooD skal inden 14 dage friholde DSV Road A/S for de idømte beløb, inkl. renter og sagsomkostninger. I forholdet mellem DSV Road A/S og S&T EooD bærer hver part sine egne sagsomkostninger.

Dommen er den 9. juni 2011 berigtiget, jf. retsplejelovens § 221, stk. 1.