Ansvarsfordeling ved bortkomst af cigaretcontainer under dør-til-dør transport

Sagen omhandlede ansvaret for en container med 8,2 millioner cigaretter, der forsvandt under en dør-til-dør transport fra Vallensbæk til Vilnius, Litauen. Transporten var bestilt af House of Prince A/S hos speditøren Wilson Freight Systems A/S (Wilson). Tryg-Baltica Forsikring A/S (Tryg-Baltica) havde udbetalt erstatning til House of Prince og rettede herefter et regreskrav mod Wilson.

Wilson havde efterfølgende rejst et regreskrav mod J. Henningsen A/S (Henningsen), som Wilson havde antaget til at udføre en del af transporten.

Parter og påstande

Kernen i tvisten

Sagens centrale spørgsmål var, hvilket retsgrundlag der regulerede transportaftalen mellem House of Prince og Wilson.

• Tryg-Baltica anførte, at en rammeaftale fra februar 1998 og en bookingbekræftelse fastlagde, at Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2000) var gældende. Ifølge NSAB var Wilson objektivt ansvarlig for godsets bortkomst indtil levering i Vilnius.

• Wilson hævdede, at et senere udstedt Combined Transport Bill of Lading (konnossement) ændrede retsgrundlaget. Ifølge konnossementet var kravet forældet, og ansvaret var begrænset til 2 SDR pr. kg.

I regreskravet mellem Wilson og Henningsen var det omstridt, om Henningsen havde handlet som selvstændig transportør eller blot som agent for rederiet Kursiu Linija. Henningsen påstod sagen afvist med henvisning til en værnetingsklausul i rederiets konnossement, der pegede på London.

Sø- og Handelsretten fandt, at retsforholdet mellem House of Prince og Wilson var reguleret af deres oprindelige aftale, som henviste til NSAB 2000. Retten lagde vægt på, at Wilson ikke ensidigt kunne ændre de aftalte vilkår ved at udstede et konnossement med andre betingelser, efter at transporten var påbegyndt, jf. princippet i Søloven § 292, stk. 3.

Afgørelse i hovedsagen: Tryg-Baltica mod Wilson

Retten fastslog, at Wilson i henhold til NSAB 2000 § 15 var ansvarlig for godsets bortkomst, da det forsvandt i Klaipeda før ankomst til bestemmelsesstedet i Vilnius. Wilson havde ikke løftet bevisbyrden for, at der forelå en ansvarsfritagelsesgrund efter NSAB 2000 § 16. Wilson blev derfor dømt til at betale den fulde erstatning til Tryg-Baltica.

Afgørelse i regreskravet: Wilson mod J. Henningsen

Henningsens afvisningspåstand blev forkastet, da den var fremsat for sent, jf. Retsplejeloven § 248. Retten fandt desuden, at Henningsen havde optrådt som selvstændig transportør over for Wilson ved at afgive tilbud i eget navn og til fast pris.

Retten anså bortkomsten for sket under en stykgodstransport omfattet af Søloven § 274. Henningsen blev fundet ansvarlig for tabet i henhold til Søloven § 275, da selskabet ikke kunne godtgøre, at bortkomsten ikke skyldtes fejl eller forsømmelse. Da erstatningsbeløbet ikke oversteg ansvarsgrænserne i Søloven § 280, blev Henningsen dømt til at friholde Wilson.

Endelig dom