Command Palette

Search for a command to run...

Sag om forældelse af erstatningskrav efter tyveri af cigaretter under transport – Indtræden i sikredes ret ([Forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2](/ref/forsikringsaftaleloven_§_95))

Dato

6. juni 2019

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Dommere

Retsformand Peter Juul AgergaardMartin AabakMartin Danielsen

Parter

British American Tobacco Western Europe Commercial Trading Kimited (advokat Thomas Ryhl)Mod HDI-Gerling Verzekeringen N.V
mod

Sagen omhandler et krav om erstatning for tyveri af cigaretter under en transport fra Ungarn til Danmark i september 2011. Transporten blev udført af Kazemier Transport B.V., som senere gik konkurs. Kravet er derfor rettet mod Kazemier Transport B.V.'s forsikringsselskab, HDI-Gerling Verzekeringen N.V.

Sagens Baggrund

British American Tobacco (BAT) bestilte transport af 1.386 kartoner cigaretter fra Ungarn til Danmark. Transporten, udført af Kazemier, blev afbrudt, da lastbilen med cigaretterne blev parkeret på et transportcenter i Køge over en weekend. Den 19. september 2011 blev 756 kartoner cigaretter stjålet fra lastbilen. Tyveriet skete ved brug af et "masterkey-word", som kun chaufføren havde adgang til. En bevægelsesalarm i traileren blev aktiveret, men Continental Security Management (CSM), der var engageret af BAT til overvågning, reagerede ikke på alarmen.

BAT anmeldte tyveriet til politiet samme dag. Værdien af de stjålne cigaretter, inklusive stempelmærker, blev opgjort til ca. 5,5 millioner DKK.

Parternes Aftalegrundlag

En rammeaftale og en "Security Best Practice"-manual regulerede transporten. Manualen indeholdt strenge sikkerhedskrav, herunder:

  • Transportøren måtte ikke bruge underleverandører.
  • Chauffører skulle være screenede og følge fastlagte ruter.
  • Overnatning skulle ske på sikre, bemandede parkeringspladser eller BAT-fabrikker.
  • Afbrydelser af transporten skulle straks rapporteres til TMI (CSM).

Det fremgik, at chaufføren parkerede på et ubevogtet sted i Køge i 45 timer, hvilket var i strid med sikkerhedsmanualen.

Tidligere Sagsanlæg i England

BAT anlagde sag mod DHL og Kazemier i England den 21. september 2011. Sagen blev dog endeligt afvist af The Supreme Court i England den 28. oktober 2015 på grund af manglende værneting. HDI-Gerling var ikke part i disse engelske retssager.

Parternes Anbringender

British American Tobacco (Sagsøger) påstod:

  • Principalt: HDI-Gerling skal betale 5.060.348,70 kr. med tillæg af rente fra den 25. oktober 2016.
  • Subsidiært: HDI-Gerling skal betale modværdien af 38.775,81 SDR med tillæg af rente fra den 25. oktober 2016.

BAT gjorde gældende, at Kazemier var ansvarlig for tabet i henhold til CMR-loven og havde udvist grov uagtsomhed ved at parkere på et usikkert sted i strid med instruktionerne. BAT mente, at Kazemiers anmeldelse af skaden til HDI-Gerling afbrød forældelsesfristen, og at BAT, som indtrådte i Kazemiers rettigheder efter konkursen, kunne påberåbe sig denne afbrydelse i henhold til Forsikringsaftaleloven § 95, stk. 2 og Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5.

HDI-Gerling (Sagsøgte) påstod frifindelse og gjorde gældende:

  • Kravet er forældet i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 1 og Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 1, da BAT indgav stævning mere end tre år efter Kazemiers konkurs (hvor kravet opstod).
  • Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5 finder ikke anvendelse på tredjepartskrav, som BAT's direkte krav mod forsikringsselskabet er, jf. Højesterets praksis.
  • Den engelske retssag afbrød ikke forældelsen over for HDI-Gerling, da de ikke var part i sagen og ikke blev skriftligt underrettet i henhold til Forældelsesloven § 22, stk. 1.
  • Kazemier handlede ikke groft uagtsomt, og tyveriet kunne ikke bebrejdes dem, da den primære årsag var CSM's manglende reaktion på alarmen.

Sø- og Handelsretten fastslog indledningsvist, at sagen skulle afgøres efter dansk ret, herunder spørgsmålet om forældelse, da sagen havde sin nærmeste tilknytning til Danmark.

Rettens Vurdering af Tyveriet

Retten fandt det godtgjort, at der skete tyveri af 756 kartoner cigaretter den 19. september 2011 på Scandinavian Transit Center nær Køge. Det blev også godtgjort, at Kazemier underrettede HDI-Gerling om kravet umiddelbart efter hændelsen.

Rettens Vurdering af Forældelse

Retten lagde til grund, at British American Tobacco indtrådte i Kazemiers ret mod HDI-Gerling den 18. september 2012, da Kazemier gik konkurs, i henhold til Forsikringsaftaleloven § 95, stk. 2.

Forældelsesfristen er som udgangspunkt 3 år fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til fordringen og skyldneren, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 1 og § 3, stk. 2. Retten fandt, at forældelsesfristen for BAT's krav mod HDI-Gerling løb fra skadens indtræden den 19. september 2011 og udløb den 19. september 2014.

Retten fandt, at den engelske retssag, anlagt af BAT den 21. september 2011, ikke afbrød forældelsen over for HDI-Gerling, da HDI-Gerling ikke var part i sagen og ikke blev skriftligt underrettet om forfølgelsen i henhold til Forældelsesloven § 16, stk. 1, § 16, stk. 2 og § 22, stk. 1.

Endvidere fandt retten, at der hverken i ordlyden af Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5 eller § 95, stk. 2 eller i forarbejderne hertil var støtte for, at BAT kunne påberåbe sig Kazemiers anmeldelse af skaden til HDI-Gerling. Retten henviste til Højesterets praksis (UfR 2018.1506 H), som fastslår, at Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5 primært regulerer forholdet mellem forsikringstager og forsikringsselskab og ikke kan udstrækkes til at omfatte tredjepartskrav.

På baggrund heraf konkluderede retten, at forældelsen ikke var suspenderet eller afbrudt over for HDI-Gerling før BAT indgav stævning til Sø- og Handelsretten den 25. oktober 2016. Da dette var efter forældelsesfristens udløb, var British American Tobaccos krav mod HDI-Gerling forældet.

Afgørelse

HDI-Gerling Verzekeringen N.V. blev frifundet. British American Tobacco Western Europe Commercial Trading Limited blev pålagt at betale 225.000 kr. i sagsomkostninger til HDI-Gerling Verzekeringen N.V. med tillæg af renter efter rentelovens § 8 a.

 Anket til Højesteret. 7. juni 2019.  Sagen sluttet ved Højesteret den 4. december 2019. Anket til Østre Landsret 6.juni 2019. Sagen er sluttet ved Østre Landsret den 11. januar 2021. 

Lignende afgørelser