Erstatningskrav fra almen fond mod tidligere ledelse og revisorer i erhvervsdrivende fond: Spørgsmål om retskrav og adgang til at indtræde i erstatningskrav

Sagen omhandlede et erstatningskrav rejst af Traugott Møller Fonden (sagsøger) mod tidligere bestyrelsesmedlemmer og revisorer (sagsøgte) for Fonden for Møller & Co. (FMCO-fonden). Traugott Møller Fonden påstod, at de sagsøgte solidarisk eller subsidiært skulle betale op til 60 mio. kr. med procesrente, da de angiveligt havde tilsidesat FMCO-fondens fundats, hvilket havde medført et tabt likvidationsprovenu for Traugott Møller Fonden.

Baggrund for Fondene

Traugott Møller stiftede to fonde:

• Traugott Møller Fonden: En ikke-erhvervsdrivende fond med almennyttige formål, herunder støtte til sociale, kulturelle og humanitære aktiviteter i Slesvig.
• Fonden for Møller & Co. (FMCO-fonden): En erhvervsdrivende fond, der overtog Traugott Møllers tekstilvirksomhed. FMCO-fondens fundats indeholdt en bestemmelse om, at fonden skulle likvideres, hvis dens økonomiske resultater ikke var tilfredsstillende, og at det resterende provenu skulle overføres til Traugott Møller Fonden.

Fundatsændringer og Likvidation

Over tid blev FMCO-fondens fundats ændret flere gange, bl.a. for at tillade drift gennem delvist ejede datterselskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen godkendte ændringerne, men indskærpede over for fondsbestyrelsen, at likvidationsbestemmelsen skulle iagttages, og at manglende iagttagelse kunne medføre erstatningsansvar. I 2008 blev Møller & Co. A/S solgt, og FMCO-fonden trådte i likvidation. Likvidationsprovenuet på 52.582 kr. blev overført til Traugott Møller Fonden.

Parternes Hovedargumenter

Traugott Møller Fondens påstand:

• Sagen omhandler erstatning uden for kontraktforhold for et tab, der opstod, fordi FMCO-fondens erhvervsvirksomhed ikke blev afviklet og fonden likvideret som bestemt i fundatsen, da fonden mistede sit erhvervsdrivende formål.
• Traugott Møller Fonden havde et retskrav på likvidationsprovenuet, da det var eksplicit nedfældet i fundatsen, og ikke blot en skuffet forventning eller en gave.
• Bestyrelsesmedlemmer og revisorer er erstatningsansvarlige for skade tilføjet kreditorer eller tredjemand i henhold til Lov om erhvervsdrivende fonde § 46.
• Sagsøgeren, som eneberettiget modtager af likvidationsprovenuet, kan sidestilles med en selskabsaktionær, der kan rejse direkte erstatningskrav mod ledelsen, hvis selskabets bo afstår fra at rejse kravet.

De Sagsøgtes påstand:

• Traugott Møller Fonden havde ikke et retskrav på likvidationsprovenuet, men var alene en gavemodtager. En udlodning fra en fond betragtes som en gave, selvom fonden er uden valgmulighed.
• Skuffede forventninger er generelt ikke værnet af erstatningsretten.
• Kun FMCO-fonden selv eller fondsmyndigheden kunne rejse et erstatningskrav mod bestyrelsen eller revisorerne i henhold til Lov om erhvervsdrivende fonde § 44 og § 45.
• Traugott Møller Fonden er ikke en kreditor eller tredjemand i Lov om erhvervsdrivende fonde § 46's forstand, da uddelingsberettigede ikke anses for tredjemænd, men gavemodtagere.

Sø- og Handelsretten afgjorde spørgsmålet om, hvorvidt Traugott Møller Fonden havde en erstatningsretligt værnet interesse, der kunne danne grundlag for et retskrav mod de sagsøgte.

Rettens Flertal (Henrik Rothe, Claus Forum Petersen, Flemming Ipsen)

Flertallet fandt, at FMCO-fonden var en selvejende og uafhængig juridisk enhed. Ingen uden for fonden havde ejendomsret til fondens formue, heller ikke Traugott Møller Fonden, som ikke var omtalt i fondens formålsbestemmelse, men alene i fundatsens pkt. 8.6 og 11.5 som modtager af udlodninger og provenu ved likvidation.

Retten fastslog, at hvis en fond lider tab som følge af bestyrelsens eller revisionens ansvarspådragende handlinger, er fonden selv den direkte skadelidte. Det er derfor fondens bestyrelse, likvidator eller fondsmyndigheden, der kan indtale tabet i henhold til Lov om erhvervsdrivende fonde § 44 og § 45.

Flertallet konkluderede, at Traugott Møller Fonden ikke efter fundatsen eller på andet grundlag kunne påberåbe sig en ret til at modtage et bestemt provenu ved likvidation, eller et retskrav på, at likvidation skulle iværksættes på et bestemt tidspunkt. Bestemmelsen i fundatsen pkt. 11.1 om likvidation blev anset for at være instrukser til ledelsen, ikke et gaveløfte eller et retskrav for Traugott Møller Fonden.

Traugott Møller Fonden, som modtog likvidationsprovenuet og ubestridt ikke var indtrådt i et krav rejst af FMCO-fonden, var afskåret fra at gøre krav på erstatning i medfør af Lov om erhvervsdrivende fonde § 46.

Afgørelse: De sagsøgte blev frifundet.

Dissens (Torben Kuld Hansen, Bjarne Fabienke)

Mindretallet var enige i, at FMCO-fonden var en uafhængig juridisk enhed, og at et erstatningskrav som udgangspunkt alene kunne indtales af fonden selv. Dog fandt de, at da Traugott Møller Fonden var den eneste berettigede til likvidationsprovenuet, og da FMCO-fondens formål i det væsentlige var at generere overskud til Traugott Møller Fonden, samt at likvidator havde accepteret sagsanlægget grundet manglende midler, var sagsøgeren under disse omstændigheder indtrådt i den nu likviderede erhvervsdrivende fonds krav mod den tidligere ledelse og revisorerne. De stemte derfor for at tage sagsøgerens påstand til følge.

Sagsomkostninger

Traugott Møller Fonden blev pålagt at betale sagsomkostninger:

Frede Ingolf Kühl og Bent Alsø skulle desuden betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til PricewaterhouseCoopers I/S. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter Renteloven § 8a.

Sagen er anket til Højesteret (HR 331/11) den 29. november 2011.