Grov uagtsomhed ved CMR-transport: Tyveri af computerspil fra usikret vigeplads

Sagen omhandler et tyveri af 8 paller med pc-spil under en international vejtransport fra England til Danmark. Køberen, K.E. Mathiasen A/S i Brabrand, Danmark, havde bestilt transporten via Leman International System Transport A/S (Leman). Leman anvendte sit engelske datterselskab, Leman Ltd., som indgik aftale med Davis European Distribution Services Ltd. (Davis) om at udføre landevejstransporten fra sælgeren i Rugby til Immingham. Undervejs måtte chaufføren afbryde transporten grundet hviletidsbestemmelser og tog natophold i vejsiden, hvor trailerens presenning blev skåret op, og en del af lasten stjålet. Tabets størrelse blev opgjort til 269.661,50 €.

K.E. Mathiasen A/S' vareforsikrer, Topdanmark Forsikring A/S, sagsøgte Leman med påstand om erstatning. Leman sagsøgte herefter Davis med påstand om friholdelse. Den primære tvist i denne kendelse var spørgsmålet om værneting i Danmark for Lemans krav mod Davis, hvilket var udskilt til særskilt forhandling.

Parternes aftalegrundlag

Retsforholdet mellem Leman Ltd. og Davis var reguleret af en "operating agreement" og et brev af 8. marts 2006, hvori Leman Ltd. sendte sin "Standard Haulage Agreement" til Davis (dengang Simon Distribution Ltd.). Aftalen indeholdt følgende betingelser:

• "As agreement all movements must be made under CMR and with full cover in place at all times."
• "Ensure that all goods transported on or off Leman trailers, will be carried out in accordance with CMR Trading Conditions. All claims will be settled in accordance with CMR levels of liability and time scales."
• "Ensure they insure their CMR liability and provide LUK with a copy of their policy..."

Brevfoden på aftalen henviste til British International Freight Associations (BIFA) standard handelsbetingelser, som ifølge pkt. 28 foreskriver engelsk ret og engelske domstole. Det blev dog oplyst, at Davis ikke var medlem af BIFA.

Lemans argumenter

Leman gjorde gældende, at sagen skulle afgøres efter dansk ret, da parternes aftale henviste til CMR-reglerne i deres helhed, herunder værnetingsreglerne i CMRloven § 39 (svarende til CMR-konventionens art. 31). Da bestemmelsesstedet var Brabrand, Danmark, var danske domstole kompetente. Leman anførte, at formålet med aftalen var at sikre en "back to back"-retsstilling, og at henvisningen til BIFA-betingelserne i brevfoden ikke kunne tilsidesætte den individuelle aftale mellem parterne, især da Davis ikke var medlem af BIFA. CMR-reglerne måtte desuden være subsidiære i forhold til BIFA's regler.

Davis' argumenter

Davis påstod, at aftalen om anvendelse af CMR-reglerne kun vedrørte reglernes indhold (ansvar og tidsfrister), ikke processuelle bestemmelser som værneting. Davis henviste til BIFA's regler, som ifølge pkt. 28 førte til engelsk jurisdiktion og lovvalg. Davis argumenterede, at deres transport var en lokal transport med Immingham som bestemmelsessted, og at det var uden betydning, at det endelige bestemmelsessted var Brabrand. De mente, at engelsk ret skulle anvendes i henhold til lovvalgskonventionen.

Sø- og Handelsretten fastslog, at aftalen mellem Leman Ltd. og Davis skulle fortolkes således, at Davis skulle transportere gods i overensstemmelse med "CMR Trading Conditions", og at alle krav skulle afgøres i overensstemmelse med CMR-bestemmelserne om ansvar og tidsfrister. Retten fandt, at aftalens formål var at sikre, at krav mod Leman Ltd. som fragtfører kunne gøres gældende mod Davis eller en af Davis antaget transportør, selv for indenlandske transporter i England.

Retten vurderede, at parterne herved havde vedtaget, at CMR-reglerne skulle anvendes i deres helhed, herunder også værnetingsbestemmelsen i CMRloven § 39 (svarende til CMR-konventionens art. 31, stk. 1, litra b, andet led). Retten fandt ingen holdepunkter for, at parterne alene skulle have tilsigtet at anvende dele af CMR-reglerne, da dette ville stride mod Lemans interesser og fratage aftalen en væsentlig del af dens formål. Det var uden betydning, at Davis ikke var medlem af BIFA, da det ikke vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt Davis og Leman Ltd. havde vedtaget at anvende CMR-bestemmelserne.

Retten fastslog, at bestemmelsesstedet i dette tilfælde var Brabrand, Danmark. Derfor skulle sagen ikke afvises for så vidt angår Davis, men behandlingen af tvisten skulle fortsætte ved Sø- og Handelsretten.

Kendelse.Sagen er kæret til Højesteret den 4. august 2009 (HR 214/09).Sagen sluttet ved Højesteret den 28. januar 2010.