Sag om synkroniseringsvederlag for musik i spillefilm; fortolkning af konsortieaftale
Dato
4. februar 2005
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Dommere
Claus Forum PetersenHans HavsagerSvend Emil Nielsen
Parter
modKomponist Jesper Winge Leisner (Adv. Niels M. Andersen)
Sagen omhandlede et krav om synkroniseringsvederlag fra komponisten Jesper Winge Leisner (sagsøgte) mod Regner Grasten Teaterproduktion ApS (sagsøger) for anvendelse af musik i spillefilmen "Askepop - The Movie". Sagsøgeren bestred kravet og anførte, at synkroniseringsrettighederne var overdraget vederlagsfrit, eller at vederlaget skulle beregnes efter NCB's takster for bestillingsmusik.
Baggrund for Sagen
Jesper Winge Leisner komponerede musik til musicalen "Askepop", som havde premiere i oktober 2001. Soundtracket til musicalen blev udgivet på CD samme år. I februar 2003 havde spillefilmen "Askepop - The Movie" premiere, hvori Leisners musik blev anvendt.
Aftalegrundlag
Der forelå flere aftaler og korrespondance mellem parterne:
- Oplæg til aftale (marts 2001): Mellem "Regner Grasten Film" og Trust Soundtracks A/S (ejet af Winge Leisner). Heri fremgik det, at Trust Soundtracks skulle overdrage "alle synkroniseringsrettigheder" til de producerede sange i forbindelse med en senere filmversion.
- E-mail (april 2001): Fra Winge Leisner til Regner Grasten, hvoraf det fremgik, at Regner Grasten vederlagsfrit skulle have "alle synkroniseringsrettigheder" til en senere filmudgave af "Askepop".
- Konsortieaftale (april 2002): Indgået mellem Teaterproduktion, Starhouse ApS og JWL 2001 A/S (Winge Leisners selskab). Denne aftale fastslog, at "små ophavsrettigheder" (herunder mekaniske rettigheder og offentlig fremførelse) ikke var omfattet af overdragelsen til konsortiet. Disse rettigheder skulle i stedet forvaltes af NCB/KODA, og "sædvanlige vederlag" (inklusive synkroniseringsvederlag) skulle betales til ophavsmændene i henhold til organisationernes regler og tariffer.
Parternes Påstande og Argumenter
Part | Hovedpåstand | Subsidiære påstande | Argumenter | Lovhenvisninger | Vederlagsberegning | Status | Beløb (kr.) |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Sagsøger | Ingen synkroniseringsvederlag | Vederlag udgør Leisners andel af NCB's takster for bestillingsmusik; eller et af retten fastsat beløb under 150.000 kr. | Synkroniseringsrettigheder overdraget vederlagsfrit. Musikken var bestillingsmusik for filmen. | Ingen specifikke | NCB's takster for bestillingsmusik eller rimeligt/sædvanligt niveau | Afvist/Delvist medhold | 0 / <150.000 |
Sagsøgte | Frifindelse | N/A | Beholder komponistrettigheder under Ophavsretsloven § 1. Konsortieaftalen undtog "små rettigheder". Musikken var "præeksisterende musik", kræver individuel forhandling. 150.000 kr. er rimeligt. | Ophavsretsloven § 1, Ophavsretsloven § 65, Ophavsretsloven § 66 | Individuel forhandling for præeksisterende musik | Medhold i krav om vederlag | 150.000 |
NCB (Nordisk Copyright Bureau) bekræftede, at de sondrer mellem præeksisterende musik (individuel prisfastsættelse) og bestillingsmusik (faste tariffer). NCB skønnede, at Leisners musik var præeksisterende, da den allerede var udgivet på CD.
Sø- og Handelsretten fandt, at Regner Grasten Teaterproduktion ApS havde den fornødne retlige interesse i at få spørgsmålene påkendt, da begge parter var aftaleparter i konsortieaftalen, som regulerede spørgsmålet om synkroniseringsvederlag til musikkens ophavsmænd.
Retten lagde vægt på konsortieaftalen, der blev indgået efter musicalens premiere. Det fremgik af aftalens præambel og punkterne 1.4, 5.1 og 5.6, at "små rettigheder" – herunder synkroniseringsvederlag – ikke var omfattet af overdragelsen til konsortiet. Disse rettigheder skulle i stedet forvaltes af NCB/KODA, og vederlag herfor skulle tilgå ophavsmændene og holdes uden for konsortiet.
Den af sagsøgeren påberåbte soundtrack-aftale fra 2001, som ikke havde sagsøgte som part, kunne ikke føre til et andet resultat, da den ikke omfattede Winge Leisners komponistrettigheder.
Retten bemærkede, at der fra et tidligt tidspunkt var en fælles forståelse af, at musicalen skulle føre til en spillefilm. Dog fandt retten, at Winge Leisner ikke havde godtgjort grundlag for, at det ham tilkommende synkroniseringsvederlag skulle fastsættes på andet grundlag end efter tarifferne for bestillingsmusik, hvilket indebærer fri forhandling, uanset at musikken allerede var udgivet på CD.
Afgørelse: Sagsøgte, Jesper Winge Leisner, blev tilpligtet at anerkende, at synkroniseringsvederlaget for anvendelse af den af ham komponerede musik i spillefilmen "Askepop - The Movie" udgør hans overenskomstmæssige andel af NCB's takster for bestillingsmusik.
Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.
Lignende afgørelser