Overføring til almenheden af audiovisuelt værk med integreret fonogram udløser ikke yderligere vederlagspligt

Atresmedia Corporación de Medios de Comunicación SA, en spansk tv-station, var i tvist med Asociación de Gestión de Derechos Intelectuales (AGEDI) og Artistas Intérpretes o Ejecutantes, Sociedad de Gestión de España (AIE), der repræsenterer henholdsvis producenter af fonogrammer og udøvende kunstnere. Tvisten drejede sig om betaling af et rimeligt, samlet vederlag for udsendelse af audiovisuelle værker, der indeholdt fonogrammer.

AGEDI og AIE krævede betaling for overføring til almenheden af fonogrammer, der var integreret i audiovisuelle værker, som Atresmedia udsendte via sine tv-kanaler. Atresmedia mente ikke, at de skulle betale yderligere vederlag, da de allerede havde betalt for retten til at integrere fonogrammerne i de audiovisuelle værker.

Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien) forelagde sagen for EU-Domstolen for at få en fortolkning af artikel 8, stk. 2, i direktiv 92/100/EØF og artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115/EF. Spørgsmålet var, om overføring til almenheden af et audiovisuelt værk, hvori der er integreret et fonogram, udløser en forpligtelse til at betale et rimeligt, samlet vederlag.

Domstolen skulle tage stilling til, om en audiovisuel optagelse, der indeholder et fonogram, kan betragtes som en »reproduktion af et fonogram« i henhold til EU-retten, og dermed udløser en vederlagspligt ved overføring til almenheden.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 8, stk. 2, i direktiv 92/100 og artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 skal fortolkes således, at det rimelige, samlede vederlag, der er omhandlet i disse bestemmelser, ikke skal betales af brugeren, når denne foretager en overføring til almenheden af en audiovisuel optagelse, der indeholder en optagelse af et audiovisuelt værk, hvori der er integreret et fonogram eller en reproduktion af dette fonogram.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• En audiovisuel optagelse, der indeholder en optagelse af et audiovisuelt værk, kan ikke kvalificeres som et »fonogram« eller en »reproduktion af et sådant fonogram« som omhandlet i de relevante direktiver.
• Begrebet »fonogram« i EU-retten skal fortolkes i overensstemmelse med definitionerne i Romkonventionen og WIPO-traktaten om fremførelser og fonogrammer (WPPT).
• WPPT's artikel 2, litra b), udelukker, at en optagelse af lyd, der indgår i et kinematografisk eller andet audiovisuelt værk, kan være omfattet af begrebet »fonogram«.
• Den fælles erklæring vedrørende WPPT's artikel 2, litra b), præciserer, at et fonogram, der indgår i et audiovisuelt værk, mister sin egenskab af »fonogram«, for så vidt som det er en del af et sådant værk.
• Formålene med direktiv 92/100 og direktiv 2006/115 skal nås ved, at der indgås passende aftaler mellem indehaverne af rettighederne til fonogrammerne og fremstillerne af sådanne værker, når fonogrammerne eller reproduktionerne af disse fonogrammer indføres i de omhandlede audiovisuelle værker.

Retlige principper

• Harmoniseret fortolkning af EU-ret: Når EU-retten ikke udtrykkeligt henviser til medlemsstaternes ret for at fastlægge betydningen af et begreb, skal dette fortolkes selvstændigt og ensartet i hele Unionen.
• Fortolkning i lyset af folkeretten: EU-direktiver om ophavsret skal fortolkes i lyset af relevante internationale konventioner, som de har til formål at gennemføre.
• Definition af 'fonogram': Domstolen bekræfter, at begrebet 'fonogram' i EU-retten, særligt i direktiv 2006/115, skal fortolkes i overensstemmelse med den tilsvarende definition i WIPO-traktaten om fremførelser og fonogrammer (WPPT).
• WPPT's undtagelse for audiovisuelle værker: WPPT's artikel 2, litra b), fastslår, at en lydoptagelse, der er integreret i et kinematografisk eller andet audiovisuelt værk, ikke betragtes som et selvstændigt 'fonogram'.
• Kompensation via aftaler: Rettighedshavere til fonogrammer skal kompenseres gennem aftaler, når deres værker integreres i audiovisuelle produktioner, snarere end gennem yderligere vederlag ved selve udsendelsen af det audiovisuelle værk.

Betydning for EU-retten

• Afgørelsen præciserer grænserne for fonogramfremstilleres rettigheder, når deres værker indgår i audiovisuelle produktioner.
• Den understreger vigtigheden af aftalefrihed og forhandling mellem rettighedshavere og producenter i forbindelse med integration af fonogrammer i audiovisuelle værker.
• Afgørelsen bidrager til en klarere forståelse af harmoniseringen af ophavsret og beslægtede rettigheder i EU, især i forhold til internationale konventioner.