Bestyrelsesmedlem dømt til at betale erstatning for illoyalitet og overførsel af aktiver til eget selskab

Sagen omhandlede et erstatningskrav rejst af Jeffrey Peter Galmond, der havde fået transport på konkursboets krav mod Alexander Zhilkin. Kravet vedrørte Zhilkins påståede erstatningsansvar over for Russmarine A/S (Selskabet), som han var bestyrelsesmedlem og aktionær i. Selskabet var gået konkurs efter, at dets shippingvirksomhed var blevet overført til det russiske selskab Enecs, som Alexander Zhilkin selv ejede.

Baggrund for Selskabet og Ennek

Russmarine A/S blev stiftet i 1992 med det formål at drive shippingvirksomhed på russiske floder gennem det russiske selskab AO Ennek (Ennek). Alexander Zhilkin var generaldirektør i Ennek, og Russmarine A/S ejede 42 % af aktierne i Ennek. En aftale af 1. december 1995 mellem Selskabet og Ennek fastslog, at Ennek skulle stille 9 skibe til rådighed for Selskabet, som skulle varetage den finansielle styring og drift af skibene.

Konflikten og overførslen af virksomhed

I 1997 opstod der uoverensstemmelser mellem parterne. Alexander Zhilkin bestred gyldigheden af aftalen af 1. december 1995 og meddelte, at han som direktør i Ennek alene var bemyndiget til at handle på Enneks vegne. Det kom frem, at Zhilkin havde til hensigt at lade Ennek indgå samarbejde med Österströms Rederi, hvilket ville indebære, at skibene blev overført til et datterselskab af Österströms Rederi, Peterscan Shipping AB. Dette førte til, at Ennek indgik en "cooperation agreement" med Österströms Rederi AB, og de 9 skibe blev trukket ud af samarbejdet med Russmarine A/S. Alexander Zhilkin instruerede kunderne om at indbetale fragtpenge til hans nye selskab, Enecs.

Finansielle konsekvenser

Efter tabet af indtægterne fra de 9 skibe faldt Russmarine A/S's omsætning markant i regnskabsåret 1997-1998, og selskabets egenkapital blev negativ. En revisorerklæring anslog, at selskabets bruttofortjeneste ville have været betydeligt højere, hvis skibene ikke var blevet fjernet.

Parternes påstande

• Sagsøger (Jeffrey Peter Galmond): Gjorde gældende, at Alexander Zhilkin havde handlet ansvarspådragende over for Selskabet i henhold til Selskabsloven § 140 og dansk rets almindelige erstatningsregler. Zhilkin havde forsætligt ladet Ennek begå kontraktbrud for at skaffe sig selv og Enecs en uberettiget vinding. Kravet var på 3,6 mio. kr. med procesrente.
• Sagsøgte (Alexander Zhilkin): Påstod frifindelse. Han anførte, at aftalen af 1. december 1995 ikke var gyldig, da den ikke var i Enneks interesse, og han ikke forstod engelsk. Han mente, at kravet skulle rejses mod Ennek, ikke ham personligt, og at han ikke havde påført Selskabet skade forsætligt eller uagtsomt. Subsidiært bestred han opgørelsen af tabet og henviste til Selskabsloven § 143 for en eventuel reduktion af kravet.

Sø- og Handelsretten fandt, at Jeffrey Peter Galmond var berettiget til at indtræde i sagen som sagsøger, idet han havde fået transport på konkursboets krav mod Alexander Zhilkin.

Rettens vurdering af aftalen og ansvar

Retten fandt det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at Alexander Zhilkin havde underskrevet aftalen af 1. december 1995 på Enneks vegne. Det blev lagt til grund, at Alexander Zhilkin uberettiget annullerede kontrakten med Selskabet ved at lade Ennek indgå samarbejdsaftalen med Österströms Rederi AB og trække de 9 skibe ud af samarbejdet med Russmarine A/S.

Retten fastslog, at Alexander Zhilkin forsætligt havde foretaget denne handling med det formål at påføre Selskabet tab af dets væsentligste indtægter og samtidig uberettiget skaffe Enecs, hans eget selskab, en tilsvarende vinding. Som bestyrelsesmedlem og betydende aktionær i Selskabet, der var tæt knyttet til Ennek, havde Alexander Zhilkin pådraget sig erstatningsansvar over for Selskabet efter almindelige erstatningsregler, sammenholdt med princippet i Selskabsloven § 140.

Opgørelse af tab og afvisning af reduktion

Retten fandt det ubetænkeligt at lægge revisors erklæring om tabet til grund, idet den stemte overens med Selskabets regnskaber, der viste en markant omsætningsnedgang efter skibenes fjernelse. Retten fandt ikke grundlag for at nedsætte kravet efter Selskabsloven § 143 eller Erstatningsansvarsloven § 23 og Erstatningsansvarsloven § 24, da Alexander Zhilkin forsætligt havde påført Selskabet tabet og uberettiget beriget sit eget selskab.

Afgørelse

Retten dømte Alexander Zhilkin til at betale det fulde krav. Nedenstående tabel opsummerer afgørelsen:

Alexander Zhilkin blev dømt til at betale 3.600.000 DKK til Jeffrey Peter Galmond med procesrente fra den 4. februar 1998 samt 250.000 DKK i sagsomkostninger.

Dommen er anket til Højesteret (HR 466/06) den 16. oktober 2006.Sagen er afgjort ved Højesteret den 8. oktober 2009.