Sag om erstatningsansvar for investeringsrådgivning vedrørende swap-aftaler

Sagen omhandlede et erstatningsansvar påstået af JH Frederiksberggade 5 ApS og JH Fiolstræde 12 ApS (sagsøgerne) mod Nykredit Bank A/S (Nykredit) i forbindelse med bankens investeringsrådgivning vedrørende valuta- og renteswapaftaler.

Sagsøgernes påstande

Sagsøgerne nedlagde to hovedpåstande:

Sagsøgerne anførte, at påstand 2 også medførte erstatning af rentetab, opgjort til 3.227.755,28 kr. pr. 1. kvartal 2014.

Nykredits påstande

Nykredit nedlagde påstand om frifindelse over for påstand 1 og afvisning, subsidiært frifindelse, over for påstand 2.

Sagens baggrund

Jørn Højlund, der stiftede de sagsøgende selskaber, havde siden 1967 arbejdet med udvikling og udlejning af butikscentre. Han ejede personligt ejendommene Frederiksberggade 5 og Fiolstræde 12, som var belånt i Aareal Bank. I 2006 kontaktede Nykredit Jørn Højlund med henblik på ejendomsfinansiering.

Nykredit udarbejdede præsentationsmateriale og afholdt møder med Jørn Højlund i 2006 og 2007. Materialet omhandlede bl.a. renteudvikling, valutaswaps og renteswaps. Jørn Højlund indgik en CHF/DKK valutaswapforretning i juli 2006, som blev lukket med fortjeneste i juni 2007. Herefter indgik han en ny CHF/DKK valutaswapforretning og en renteswapaftale i juni 2007, begge med en hovedstol på ca. 27,2 mio. DKK og lange løbetider (valutaswap til 2012, renteswap til 2037).

Disse aftaler var omfattet af en rammeaftale og pantsætningsaftale, som Jørn Højlund underskrev. Af rammeaftalen fremgik det, at kunden var bekendt med, at forretningerne kunne være forbundet med betydelige risici. Nykredit sendte månedlige markedsværdiopgørelser, der viste negative markedsværdier for swapaftalerne, og der blev løbende krævet yderligere sikkerhedsstillelse.

I 2010 blev swapaftalerne overdraget til de sagsøgende selskaber. Jørn Højlund forklarede, at han ikke havde kendskab til swapforretninger før Nykredits henvendelse, og at han havde tillid til bankens rådgivning. Han forstod ikke fuldt ud markedsværdiernes betydning som tab, før forretningerne blev termineret. Nykredit havde vurderet Jørn Højlund som kreditværdig og risikovillig, selvom hans profilskema angav det modsatte.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne gjorde gældende, at Nykredit havde handlet groft uagtsomt ved at sælge højrisikoprodukter som swaps uden tilstrækkelig rådgivning og uden at tilbyde almindelig realkreditfinansiering. De mente, at Nykredit havde tilsidesat sin pligt til at handle ærligt og redeligt og i kundens bedste interesse, jf. reglerne om god skik for finansielle virksomheder, herunder Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 5, stk. 1, § 5, stk. 3, § 6, § 7, stk. 2 og § 8, stk. 1, samt Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 43. De påstod, at Nykredits rådgivning var mangelfuld, og at tabet var påregneligt. De bestred, at deres krav var forældet, idet de først blev opmærksomme på tabet i marts 2010, og forældelsesfristen derfor tidligst skulle regnes fra 30. juni 2010.

Nykredit bestred, at der var handlet ansvarspådragende. De anførte, at Jørn Højlund var grundigt rådgivet om risiciene, og at han havde underskrevet aftaler, der bekræftede hans kendskab til de betydelige risici. Nykredit gjorde gældende, at sagsøgernes krav var forældet i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 1, da Jørn Højlund løbende havde modtaget markedsværdiopgørelser og krav om sikkerhedsstillelse, og derfor burde have været bekendt med de omstændigheder, der begrundede kravet, mere end 3 år før sagens anlæg (15. maj 2012).

Sø- og Handelsretten afviste sagsøgernes påstand 2 om restituering, da udtrykket "restitution" ikke er et kendt begreb i forbindelse med swapaftaler, og påstanden som formuleret ikke var egnet til påkendelse.

Vedrørende forældelsesspørgsmålet fandt retten, at sagsøgernes krav mod Nykredit var undergivet en 3-årig forældelse i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 1. Retten lagde til grund, at Jørn Højlund på sagsøgernes vegne før den 15. maj 2009 (dvs. mere end 3 år før sagens anlæg den 15. maj 2012) var bekendt med de omstændigheder, der begrundede sagsøgernes krav om mangelfuld og fejlagtig rådgivning. Dette blev underbygget af, at Jørn Højlund kontinuerligt havde modtaget månedlige rapporter om swapaftalernes negative markedsværdi og havde indbetalt yderligere sikkerhedsbeløb, som Nykredit havde opkrævet. Retten fandt, at Jørn Højlund var blevet rådgivet om, at nedlukning/reduktion af CHF-aftaler var anbefalelsesværdig.

På denne baggrund fandt retten, at sagsøgernes krav var forældet på tidspunktet for sagens anlæg. Nykredit Bank A/S blev derfor frifundet.

Sagsøgerne (JH Frederiksberggade 5 ApS og JH Fiolstræde 12 ApS) blev pålagt at betale 350.000 kr. i sagsomkostninger til Nykredit Bank A/S, forrentet efter Renteloven § 8 a.

Sagen er anket til Østre Landsret (B-2443-14) den 28. august 2014. Stadfæstet den 11. juni 2018