Værnetingssag om forsikringsdækning af sagsomkostninger i USA: Novo Nordisk mod If Skadeförsäkring

Sagen omhandlede en værnetingstvist mellem Novo Nordisk A/S (sagsøger) og If Skadeförsäkring AB (publ), Sverige (Filial) samt If Skadeforsikring Filial af If Skadesförsäkring AB (publ), Sverige (sagsøgte). Novo Nordisk havde indgået en forsikringsaftale i 2004 med XL Insurance Company Limited UK som leading insurer og If Skadesforsikring som dansk filial. Aftalen dækkede produktansvar globalt, og masterpolicen angav dansk domstol og dansk forsikringsaftalelov som gældende for tvister.

Baggrund for tvisten

Novo Nordisk blev mødt med ca. 113 retssager i USA vedrørende et hormonpræparat. Sagsomkostningerne oversteg selvrisikobeløbet i december 2005, hvorefter Novo Nordisk krævede dækning under policen. En forligsaftale om dækning af advokatudgifter blev indgået i oktober 2008 mellem Novo Nordisks amerikanske datterselskaber, XL Insurance og If P&C Insurance Ltd. (identisk med If Skadeförsäkring AB).

Novo Nordisk hævdede, at If ikke havde overholdt forligsaftalen og gjorde betaling gældende i henhold til forsikringspolicen.

Parternes påstande om værneting

Novo Nordisk nedlagde påstand om, at sagen skulle fremmes ved Sø- og Handelsretten. De argumenterede for, at betingelserne i Retsplejeloven § 225, stk. 2 var opfyldt, da sagen var af international karakter, og fagkundskab til internationale erhvervsforhold havde væsentlig betydning. De fremhævede følgende punkter for sagens internationale karakter:

• Involvering af flere Novo Nordisk selskaber i udlandet.
• Forligsaftalen indgået med tre amerikanske datterselskaber.
• If Skadeförsäkring AB er et svensk selskab, og XL Insurance er et engelsk selskab.
• Sagens genstand vedrører udgifter afholdt i forbindelse med retssager i USA, bedømt efter amerikansk ret.
• Behov for indsigt i international forsikringspraksis og overvejelser ved tegning af internationale forsikringer.

If Skadeförsäkring nedlagde påstand om, at sagen skulle henvises til Retten i Glostrup. De argumenterede for, at sagen ikke havde international karakter i den forstand, der kræves for Sø- og Handelsretten. Deres hovedargumenter var:

• Sagen omhandlede en forsikringsaftale mellem to danske parter (Novo Nordisk og den danske filial af If Skadesforsikring).
• Det er normalt, at forsikringsselskaber har internationale aktiviteter via datterselskaber eller filialer, men dette gør ikke en sag mod en dansk filial international i den relevante forstand.
• Korrespondancen om sagen var primært håndteret af ansatte i den danske del af If Skadesforsikring.
• Det forhold, at advokatregninger var i USD og vedrørte amerikanske advokater, gjorde ikke sagen international. Spørgsmålet var rimeligheden af omkostningerne i henhold til Forsikringsaftaleloven § 92.
• Sø- og Handelsrettens primære kompetence ligger inden for land- og søtransport, og sagen krævede ikke særlig fagkundskab til internationale erhvervsforhold, men snarere traditionel juridisk fortolkning af forsikringsaftaleloven og almindelig aftaleret.

Sø- og Handelsretten tog stilling til, om sagen skulle behandles ved Sø- og Handelsretten i henhold til Retsplejeloven § 225, stk. 2, som giver mulighed for at anlægge internationale sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning, ved Sø- og Handelsretten.

Rettens vurdering

Retten fandt, at sagen havde international karakter, idet den omhandlede en forsikringsbegivenhed og hertil knyttede retssager, der havde udspillet sig i USA. Dette opfyldte et af kriterierne for Sø- og Handelsrettens kompetence.

Imidlertid fandt retten ikke, at fagkundskab til internationale erhvervsforhold ville være af "væsentlig betydning" for sagens afgørelse. Retten lagde vægt på, at det afgørende i sagen var:

• En aftalefortolkning af forsikringsaftalen.
• En vurdering af, om de afholdte advokatomkostninger i forbindelse med retssagerne i USA kunne anses for rimelige, jf. Forsikringsaftaleloven § 92.

Retten konkluderede, at det forhold, at omkostningerne var afholdt i forbindelse med en udenlandsk sag, ikke i sig selv medførte, at fagkundskab til internationale erhvervsforhold havde væsentlig betydning for sagens afgørelse. Sagen krævede primært almindelige juridiske vurderinger baseret på dansk ret.

Afgørelse

Sagen blev henvist til fortsat behandling ved Retten i Glostrup.

Der er talte om en kendelse.